Plantegødning.
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
estves — 16. november 2014, 15:19
MSV — 16. november 2014, 16:10
Selv har jeg brugt UBS Alt i én gødning, men den gjorde ikke synderligt meget for mine planter. Derimod har jeg bedre erfaringer med Happy-Life Plant. Nogle hælder til Tropica's flydende gødning (den brune).
Jeg bruger Tropica's gødning (den grønne) i mit rejeakvarie, da den indeholder stoffer, som normalt udskilles af fisk. Derfor egner den sig bedst til akvarier, hvor der enten ikke er fisk eller kun en meget lille bestand i forhold til akvariets størrelse.
Så det er lidt med at prøve sig frem (1 måned ad gangen) med de forskellige typer flydende gødning for at finde ud af, hvad der giver den bedste effekt i sit akvarie.
En form for bundlagsgødning er at anbefale, da alle planter har brug for makrogødning, som findes i denne form for gødning. Hvis det er et allerede etableret akvarie, kan man bruge gødningskugler og sætte ned i bundlaget ved hver plantes rødder. Man skal dog tilføje nye af disse et par gange om året.
Jeg bruger easy-carbo i mit reje akvarie. Dog giver jeg lidt under den anbefalede daglig dosis, da en for høj dosis kan tage livet af nogle planter (og heller ikke er godt for akvariets beboere).
Lyset er også vigtigt. Det kræver en god lysmængde og det rette spektrum (blåt, grønt, gult og rødt lys) for at holde sine planter i topform.
Til sidst er cirkulationen også vigtig for, at næringsstofferne i vandet spredes jævnt til alle planter. Cirkulationen vil også reducere risikoen for, at alger kan sætte sig.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.