Mørk el lys baggrund og bund.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

estves — 6. november 2014, 19:34

Vil høre hvilken baggrund og bund der fremhæver farver på selskabsfisk allermest ?

Carls — 6. november 2014, 19:55

Hvilke fisk skal du have?

estves — 6. november 2014, 20:23

Jeg har perlegurami, rød dværggurami,gold hvid skybjerg, alm neon, blå kampfisk,Golden sommerfuglecichlide, albino ancistrus, et sæt dalmatiner ballon molly. Har lige nu en lys/beige baggrund, men synes den "sluger farven ud af spec mine skybjerg.

Carls — 6. november 2014, 20:32

En lidt nemmere løsning end at skifte baggrund kunne måske være at prøve noget nyt lys, der giver en anden farve?

nyberg — 6. november 2014, 21:16

Jeg kan anbefale dig, at forsøge med en matsort baggrund. Den nemmeste løsning er at gå ned i nærmeste papirhandler og købe noget sort karton. Flere steder kan du få det i A3-format og skal der mere en ét stykke til, vil man højest kunne ane samlingerne, hvis man kigger rigtig godt efter. Er det ikke lige sagen med sort, har investeringen været minimal.

Mht. Bundlag, synes jeg, at det er underordnet, så længe det blot virker naturligt. Flere angiver, at mørkt fremhæver fiskene bedre, men jeg synes faktisk, at det fungerer fint med kridhvidt sand.

estves — 6. november 2014, 21:16

Jeg har mange planter i også, så mit lys er dagligt og plantelys, ved ikke hvad det skulle være istedet? Jeg vil dog på et tidspunkt skifte, da nuværende baggrund er tilpasset bagruden med et filter installeret. Filteret er nu væk, da jeg har spandfilter, og det gav lidt mere plads.

LadyDay — 6. november 2014, 23:07

Jeg kan også anbefale en sort baggrund. Jeg har selv sort baggrund (karton) og lyst sand. Jeg har tidligere haft baggrunden i en mørk sandfarve og rødbrunt grus og det blev lidt for ensfarvet. Jeg synes den sorte baggrund fremhæver fisk og planter flot og i kombi med det lyse sand giver det en god dybde.

Mrs.Fish — 7. november 2014, 08:51

Så vil jeg da også lige give et par inspirationer 🙂

Sort baggrunde er flotte - fremhæver farver flot.

Men som altid.. ligemeget hvad man har - prøver man indimellem noget nyt. Mit sidste indfald behager mig stadigvæk.

Jeg købte noget mælkeglas folie til at give en diffuse virkning. Jeg havde diverse problemer med at finde folien i den rigtige størrelse - så tilsidst købte jeg selvklæbende - vel vidende at det kunne jeg ikke bruge. Men jeg satte den klæbende side udad.
Der er 10 cm plads mellem akvarie og væg. På væggen har jeg sat blå karton.

Mellem akvarie og væg en lille lampe - LED skinne eller lille T5 skinne til at give lys bagved akvariet.

Prøv at kig..

Eagleauster — 7. november 2014, 10:41

Det ser godt ud Mrs. Fish!

Hvordan kom du på den idé? 🙂

Mrs.Fish — 7. november 2014, 11:02

En hel del inspiration fra AGA Contest billeder. Synes deres belyste baggrunde ser hammer ud, samt Forskellige videoer fra ADA - aqua design amano.

Snap lidt fra her og snap lidt fra der - og så det hele ned i hjernekassen og koge et par glas rødvins tid.

Eagleauster — 7. november 2014, 11:06

... Men hvis man koger, så fordamper alkohol'en jo... 😉

(Det hér forum mangler seriøst en Mester Jakel-smiley!)

Mrs.Fish — 7. november 2014, 11:14

Her er et helt vanvittigt layout - for bare et 105 L akvarie.. kombineret med en baggrundsposter (de dersens silhouetter af bjerge)

http://showcase.aquatic-gardeners.org/2013/show279.html

http://showcase.aquatic-gardeners.org/2013/show502.html

http://showcase.aquatic-gardeners.org/2013/show57.html

http://showcase.aquatic-gardeners.org/2013/show311.html

http://showcase.aquatic-gardeners.org/2013/show261.html

Det er så lige nogle af dem, jeg personligt godt kan lide 😉

Men kig rundt - du ser fænomenet mere eller mindre over det hele. Nogen gange belyst ovenfra - nogengange nedenfra.

Men det gør akvariet mere levende, mere dybde - det uendelige flodløb der løber ud i det fjerne..

estves — 7. november 2014, 12:08

Aargh for pokker, hvor ville jeg gerne have det akvarie i dit næstnederste link, det med træet;) er bare bange for min bagvæg ikke er pæn, når jeg fjerner den baggrund der sidder der nu, synes heller ikke jeg indtil nu har fundet rødder, der tilnærmelsesvis ligner dem de bruger til træer. Lige her er tålmodighed ikke min stærke side, men mon ikke jeg kan få et eller andet hen engang, der minder om!!?? Super flotte aquascapes:)

Mrs.Fish — 7. november 2014, 12:11

Jeg tror, de snyder en del. Skærer til - og sætter andre stumper imellem.

Hvis man vil lave det samme, er det dømt til fiasko. Men ens helt eget.. den er go'

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.