Nybegynder og størrelse på akvarium

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

StineF — 4. november 2014, 18:32

Jeg har for nogle år siden haft akvarium - et 56 l. Uden det store held. Fiskene døde for mig og jeg blev træt af det.
Min datter har overtalt mig til at forsøge igen. Så vi skal have købt akvarium.

Spørgsmålet er så - skal det være et nyt 56 l. startersæt eller et brugt 128 l. ?
Hvad kan I anbefale ? Jeg mener at have hørt at et 128 l. er lettere at få til at "køre" end en mindre 56 l.

Er det en god ide at overtage planter, grus osv. ved køb af brugt ? Eller er det en fordel at starte helt fra bunden med køb af nye planter, osv.

jansen — 4. november 2014, 19:48

Hvis du har plads til en på 128L så vil jeg anbefale det. Hvis du køber brugt, så er det godt at få det indkørte filter, bundlag og planter med så er opstarten nemmere.

kalaila — 4. november 2014, 19:53

Jo mere vand, jo nemmere er det at holde en god vandkvalitet. Når det så er sagt, så gør dig og din datter en tjeneste og start med at læse denne artikel:

http://akvariesiden.akvariefisk.dk/article/show/?Article=1631

Den forklarer på en god og overskuelig måde lidt om, hvad der sker med vandet i et akvarie. Mange nye akvarieejere kører sur i det, fordi deres fisk begynder at dø efter en måneds tid, og i rigtig mange tilfælde er problemet, at deres akvarie ikke er kørt ind, og at de har tilført alt for mange fisk alt for hurtigt (og fodrer dem alt for meget).

StineF — 4. november 2014, 20:08

Da vi havde det lille 56 l. fik det lov at stå i flere uger før der kom fisk i. Jeg havde også en vandprøve med ud til dyrehandleren, som blev testet og godkendt før jeg købte fiskene.

Men jeg har nok fodret for meget - og tror jeg også det har fået for meget sol. Jeg havde voldsomme problemer med alger også. Og al mulig sygdomme i fiskene. Sådan noget hvidt snaks på dem osv.

Vi er flyttet et andet sted hen, og her er bedre mulighed for at stille akvarium, hvor der ikke er direkte sollys.

Satser på at jeg kan finde et brugt 128 l. til en fornuftig pris.
Hvis nu sådan et er tomt - hvordan tjekkes det så lettest om det holder tæt ? Altså, udover at hælde vand i 😉

jakabov — 4. november 2014, 20:12

Startede selv op med et 112 liters akvariet, som Kalaila skriver handler det om at få startet stille og roligt op, selvom det nok er svært med en datter der sikkert gerne vil ha fisk i fra dag 1:) 128 liter giver jer en meget bedre mulighed for en god start og i har større udvalg af fisk, der kan bo der i. Som Kalaila også skriver er det meget vigtig ikke at overfodre.

StineF — 4. november 2014, 20:14

#3 Har lige læst artiklen 🙂

Hvilke fisk kan så anbefales at starte med ? Er det maller eller ?

Vi har ikke helt planlagt hvilke der skal i, men min datter vil gerne have nogle med farver. Og jeg vil ikke have guppy.

tankpasseren — 4. november 2014, 21:06

Enig med de andre. Jo større jo bedre / nemmere. Så min. 128 L bør du gå efter. Jeg har ikke mere arbejde med mit 720 L end jeg havde med mit forrige 240 L selskabsakvarium. Bortset altså fra at jeg skifter 100 L vand om ugen mod før 40 L. Men det er til at overkomme:)

Luffe — 4. november 2014, 21:26

Jeg har ikke læst alle svar, men min vurdering er at den største fejl en nybegynder kan lave er at købe et for lille akvarie, fordi man bare lige vil prøve det af osv... det er meget lettere at holde et større end et lille (generelt)

Valg og fisk og planter man vil holde er også afgørende for en god start med akvarie.

Held og lykke med det :-)

Luffe — 4. november 2014, 21:30

Tag evt et brugt 250 liters med alt udstyr, indret med sandbund, hammerslået og kalksten, og så en flok flotte farverige mbunaer, foder hver anden dag og skift mellem alm flage foder og grønt flage foder.

Lad det stå med vand og pumper kørende i 2 uger inden der kommes fisk i, tilsæt filterstart.

Skift 30 procent vand hver 14 dag.

Det burde ikke kunne gå galt !

StineF — 4. november 2014, 21:56

Jeg har fået en aftale om at se et brugt 128 l. akvarium i morgen. Der er lidt fisk og planter i og har kørt i flere år. Akvariet et med alt incl. til 500 kr. Lyder som en god handel, når et nyt 56 l. startersæt koster ca. 400 kr.
Og så er der jo gode muligheder for selv at supplere med planter og fisk.

Eagleauster — 4. november 2014, 22:16

Husk at tjekke for stødte hjørner!! Har selv prøvet at komme hjem med et brugt akvarium, som, ud over at skulle fuges om, havde knust glas i flere af hjørnerne. Rigtig surt og maaaange penge havde været sparet, hvis jeg bare havde købt det startersæt, jeg har nu, med det samme.

StineF — 4. november 2014, 22:19

Det står med fisk i, når jeg skal se det i morgen - så satser på at det er tæt 😉

Eagleauster — 4. november 2014, 22:47

Det er det sikkert. Men jeg ville nu stadig tjekke.. 😉 Det skal jo også klare transport hjem til dig osv.

ThomasBallerup — 5. november 2014, 10:23

Man kan være rigtig heldig på brugt børsen
Jeg har feks scoret to stk 160 liters, for 50 kr tilsammen, det ene var smadret, det andet utæt i bunden pga smadrede hjørner, en hygge aften brugt på at bytte glas og fuge det helt om gav mig underholdning, og fedt billigt akvarie.
Ps hvilke parametre er vigtige for dig ?
Størrelse ?
Pris ?
Hvor komplet ?
Hvor meget transport ?
Hvor flot ? Nyt vs brugt ?

StineF — 8. november 2014, 20:13

Jeg har købt brugt 128 l. Det var ganske fint og er tæt. Hentede det i går. 500 kr. med alt incl. 🙂

Der er 5 fisk - 2 scalarer, og så er jeg i tvivl om resten. En sort med rød hale (tror det er en rødhalet labeo - har lige googlet den), en jeg tror er en gurami og så en lille (2 cm ca) lidt rund, tyk og rød en. Den jeg tror er en gurami er sådan sølv-blå og har sådan 2 lange "dimser"/tråde ned.

Jeg fik en god slat af vandet med og har så fyldt op til 3/4, pumpen (som ikke blev gjort ren) kørte nogle timer inden jeg flyttede fiske over i akvariet igen. De svømmer og ser ud til at trives 🙂

Jeg vil gerne have nogle flere fisk i. Og lidt flere planter. Der var en del kunstige planter, men også mange ægte. Jeg delte nogle af planterne, så satser på de vokser godt til 🙂

Min datter vil gerne have slørhaler. Kan de gå sammen med scalarer ?

Og så vil vi gerne have nogle røde rejer. Hvor mange kan det anbefales ? Er 10 for mange ?

Hvad med neonfisk ?

Kom meget gerne med forslag 🙂

Nå ja - den der sorte med rød hale ligner sådan en, der spiser fra bunden. Skal den have noget bestemt foder ? Har fået noget flagefoder med.

mikkel ;P — 8. november 2014, 20:52

scalarene kan du ikke have deri de bliver for store (200l min) og den rødhalede labeo, bliver pænt stor så ud med den også.(den kræver et akvarie på min. 300l)
slørhaler kan du kun have (max) 2 af deri og de er koldtvands fisk så hvis du vil have dem skal de andre fisk også ud, også fordi slørhaler er ret langsomme med den store hale, det kan føre til sulte døden da de andre fisk ofte vil nå hen til maden før den.
og hvis du vil have slørhaler deri må der ikke være nogen former for skarpe kanter da de kan skæres på det eller få ødelagt halen, og der skal helst ikke være noget de kan sidde fast i, for så gør de det.
angåene rejer så er 10 fint, og hvis det er RCS vi taler bliver de hurtigt til mange, men pas på da slørhaler og andre større fisk godt kan lide dem som en lille snack *santa*
neon fisk er nogen af de sidste du bør have sammen med slørhaler da de er nogle hurtige små sataner:D
så når de at spise alt maden før slørhalerne.
og slørhaler må IKKE spise falge fodder da de så sluger en masse luft når de skal op og hente det, og det kan føre til flere slags sygdomme så som (ved ikke hvad den hedder) den de kan få i svømme blæren (deres balance) der gør at de tumler rundt og ikke kan holde stille eller holde "balancen" så ingen flydene foder til dem;)

held og lykke*santa*

Meng — 8. november 2014, 21:10

StineF: Nej - Slørhaler kan ikke gå med resten af dine fisk.
For at holde et akvarie, skal man sætte sig ind i de forskellige levende væseners behov, man vælger at sammensætte i et levende biotop. Prøv at sætte dig ind i dyrenes leveforhold, inden du bare fylder akvariet op...Der er jo også spørgsmålet om du har filtrering nok til alle de fisk du ønsker....De skulle jo gerne være i live også efter en måned...
Læs beskrivelserne - de er nemme at finde her på siden, hvis man ønsker det....😉

http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=10818
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=13498
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=11127
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=10895

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.