Meget lille Egyptisk Mundruger med æg
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
LadyDay — 20. oktober 2014, 19:21
Jeg vil gerne have lidt råd fra jer der har erfaring med Pseudocrenilabrus multicolor multicolor.
Jeg købte et par ungfisk for et par uger siden, mine første af denne art (og mine første mundrugere), og minsandten om ikke hunnen allerede har munden fuld af æg! Hun er så fin <3
Min bekymring er at hun altså stadig kun er en lille bitte ung fisk. Hun er maks fire centimeter lang, inklusiv halefinne. Jeg havde slet ikke overvejet muligheden for at de allerede kunne være kønsmodne så længe før de er udvokset!
Min bekymring går på om det ikke er temmeligt hårdt for hendes lille krop at gå flere uger med æg/yngel og uden at spise? Ville i tage ynglen fra hende når de er klækket? Jeg tænker at det vil være en god idé at isolere hende fra hannen et stykke tid efter hun er begyndt at tage føde til sig igen så hun kan komme sig lidt og få noget sul på kroppen. Jeg overvejer at lade hende have sit eget lille akvarium til hun er blevet noget større? Så hun slipper for at gå med munden fuld alt for ofte inden hun er udvokset. Men er det problematisk at skille et par ad i længere tid og lade dem begge gå uden artsfæller? Hvor stor ville i lade hende blive før hun kommer tilbage til hannen?
Jeg kunne evt. også skaffe den tydeligvis virile unge herre et par damer mere så han har et harem at fordele sin kærlighed på. Hvis det er den optimale løsning, hvor mange så? En mere? To mere? Flere?
Han er i øvrigt tilsyneladende blevet tosset siden hunnen har fået æg og trukket sig tilbage blandt planterne. Han har brugt de tre dage hun har været med æg på at jagte sit eget spejlbillede i akvarieglasset (kun i de 9 timer lyset er tændt naturligvis). Jeg er lidt bekymret for om han stresser sig selv. Han er ihvertfald ved at give mig stress. *doh*
Øvrige oplysninger:
De går i et godt beplantet 350 L selskabs akvarium sammen med 4 Scalare (fuldvoksne), 6 unge (ikke udvoksede) Nøglehul Cichlider, et ungt Kribensis par, 8 plettede pansermaller og en stime (10-15) Espei Rasbora (Trigonostigma espei). Jeg fodrer med en god blanding (et par forskellige ting ad gangen) af frostfoder (pt Artemia, Daphnia, Krill, Mysis, Hvide myg, Tubifex, Cyclops), spinat, ærter, nori tang og fire forskellige slags Tetra fuldfoder (den ene er mallepiller), så de får en varieret kost.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.