Sort Sphenops
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Kong Triton — 27. september 2014, 21:17
Er ny her på siden og i hobbyen, så beklager, hvis jeg stiller dumme spørgsmål. 😉
Jeg har fem Sorte Sphenops i mit 54 l akvarie. Jeg har haft dem i et par måneder, og da jeg købte dem, var de flotte og sorte. Men efter kort tid, begyndte de at miste farven. Det er ligesom om, deres skæl falder gradvist af, og de bliver mere og mere "sølvfarvet", nogen mere end andre. Først var jeg sikker på, at det var svamp eller fiskedræber, men de virker ikke syge, og spiser fint og svømmer livligt rundt. Dette har stået på i et par måneder nu, og ingen i akvariet er døde.
Jeg har snart prøvet alt; tilsat vandet salt, ketapang-blade og senest også en varmekur, som jeg har kørt med i en uge i dag. Intet lader til at hjælpe, og det bliver bare værre og værre.
Setupet og baggrunden for mit akvarie, kan I læse om på min profil.
Jeg har prøvet at tage nogle billeder, af den fisk, der er hårdest ramt.
Beklager kvaliteten af billerne, men de små sataner, vil ikke stå stille! 😀
Håber I kan hjælpe med at finde ud af, hvad der er i vejen.
Venlig hilsen
Morten
Nullepigen — 27. september 2014, 22:39
Lad os da håbe det er det!
Mon ikke der kommer andre kloge hovedet med et bud.
Kong Triton — 27. september 2014, 23:27
Ved nærmere eftertanke, vil jeg give dig ret i, at de nok nærmere bliver mere gullig. Det er mere når lyset rammer skællet, at de fremstår som sølvfarvet. Det er bare irriterende, da den sorte farve var meget flottere. 🙁
Har jeg i øvrigt forstået det rigtigt, at Sorte Sphenops og Black Molly er én og samme fisk? Købte dem som Sort Sphenops.
Lige et par småting, jeg glemte at nævne: Jeg skifter knap halvdelen af vandet hver weekend, samt nogle mindre vandskift en gang eller to i hverdagene. Jeg fodrer hovedsageligt med flagefoder, men de får også frosne, røde myggelarver en gang om ugen. Derudover smider jeg en mallepille i hver anden dag, og et stykke agurk i ny og næ.
Jeg har planer om at investere i en Green Killing Machine 9 w i nærmeste fremtid, så jeg kan rense akvarievandet for evt bakterier, parasitter og flydealger. Den er desuden min sidste ide til bekæmpelse af problemet. 🙂
PS. Beklager den noget tynde forklaring i emnefeltet. Var ellers overbevist om, at jeg skrev noget mere fyldestgørende.
Nullepigen — 27. september 2014, 23:57
Vi laver kun vandskift 1 gang om ugen her og det er ca 1/3 del af vandet der bliver skiftet ud,det fungere fint.🙂
Drop de røde myggelarver,det er ikke sundt for fiskene.
Kong Triton — 28. september 2014, 01:01
Angående de røde myggelarver, anbefales de jo flere steder til kampfisk, som jeg også har i akvariet. Hvad skal jeg ellers bruge? 🙂
Kong Triton — 28. september 2014, 13:35
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.