Erfaringer med akvariemål?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Eagleauster — 17. september 2014, 16:26

Jeg er ganske vist lige startet op som akvarist, men 12 liter giver jo ikke mulighed for de helt store eksperimenter, så allerede nu kigger jeg lidt efter en større model.

Det er nu ikke så nemt (for mig i hvert fald) at få "smidt et akvarium i nakken" for få penge, som mange ellers mener, kan lade sig gøre (folk sælger jo defekte akvarier til 200- > kr på DBA... *uhh*), så udvalget er ikke det store i brugte akvarier.

Nu har jeg så fundet et af mærket Akvastabil, som angiveligt skulle være på 175 liter. Målene er B: 100, D: 50, og H: 35. Umiddelbart virker det som en rigtig god størrelse til mig, da jeg tænker, at det er nemmere at omorganisere, trimme planter etc. i et akvarium, der ikke er for højt.

Er der nogen, som har gode/dårlige oplevelser med sådan et akvarium?

Det sælges uden dækglas, er det vanskeligt/dyrt at finde et passende dertil? Samme spørgsmål gør sig gældende mht. lys/armatur.

http://www.dba.dk/akvarium-175-liter-b-100-d/id-1010043172/

På forhånd tak.

Mvh Frederikke

westermann — 17. september 2014, 16:56

Du får ikke meget til 200,-, og det kan hurtigt blive meget dyrt hvis du både skal købe armatur, pumpe/filter osv.
Jeg vil foreslå, at du kigger lidt bedre efter i DBA, da der er masser af gode akvarier til salg til en rimelig pris (og som samtidig indeholder alt hvad du skal bruge af teknik).

Eks.: (har kun taget et par af de akvarier, der er i dit nærområde)

http://www.dba.dk/akvarium-225-liter-b-125-d/id-1010237976/
http://www.dba.dk/akvarium-160-liter-b-100-d/id-1009982306/
http://www.dba.dk/akvarium-240-liter-b-120-d/id-1010247833/

Der er tusindvis af akvarier på DBA, så betragt de angivne priser som vejledende - du kan sagtens forhandle prisen ned.

kalaila — 17. september 2014, 17:41

De akvarier man får "smidt i nakken" er som regel sådan nogen som 54L startsæt, der som nye koster omkring 400kr. Kommer du først op omkring de 160L vil folk have mere for dem, men som #2 siger kan der da forhandles.

Det lyder som lækre mål på akvariet der. Jeg er selv lidt vild med akvarier, der er dybere, end de er høje; det giver en rigtig god effekt. I øvrigt kaldes de tit for malleakvarier.

Ang. dækglas, så kontakt en glarmester. Jeg ville selv vælge at få det lavet i to dele. Du kan også køre uden dækglas, så længe du ikke har dyr med tendens til at springe/flygte. Det vil give dine planter lidt mere lys og evt. mulighed for at sætte blade over vandet, hvis dit armatur ikke dækker det hele..

Ang. armatur, så er 100x50 jo almindelige mål. Om du kan finde det billigt kommer så an på, hvad folk har til salg og vil have for det. Er du til alternative løsninger, så overvej almindelige "dødelige" armaturer til rør og hæng dem op i loftet.

Eagleauster — 17. september 2014, 18:09

#1 Jeg kan godt se, hvad du mener med, at det hurtigt løber op med alt det udstyr, der skal købes ved siden af. Det har jeg jo erfaret for ganske nylig, da jeg troede, jeg kunne slippe afsted med at starte mit akvarium op for et par 100 kr (betalte 100 kr. for akvariet alene). Men så virkede den pumpe, jeg havde, ikke, og pæren i den lampe, jeg også havde fået gratis gik (tilsyneladende en forældet model, så ny pære var ikke lige til at skaffe). Og så kom "alt det andet" jo oven i..

Jeg har bare ikke 1200 kr, og derfor tænkte jeg, at jeg kunne samle udstyr sammen over lidt tid, så jeg måske ikke behøver at gå alt for meget på kompromis med det look, jeg ønsker.

#2 Jeg synes faktisk, at mange med de der begyndersæt-akvarier er sat til omkring 400 kr, somme tider mindre, men sørme også mere i visse tilfælde.. *uhh*
Og ja, jeg synes også, at målene virker ret cool. 😉 Er dog ikke interesseret i at have maller deri.. Den hvide ramme passer også ret godt til min stil. Det vil selvfølgelig løbe lidt op, men havde forestillet mig, at jeg kunne få planterne til at gro ordentligt til, inden jeg tilføjer fisk, så dækglasset kan selvfølgelig vente. Dog er der stadig udfordringen med lys, men HVIS jeg nu skulle ende med at få fingre i dette akvarium, er der jo ingen, der siger, at det absolut skal startes op med det samme.. 🙂

Er der egentlig fordele/ulemper ved at have sådan en tværliste i toppen? Hvad er den der for i det hele taget? (vi kører den ind med Spørge-Jørgen.. 😛)

tankpasseren — 17. september 2014, 18:16

Tværlisten skal være der. Det er for at forhindre vandtrykket i at få sideruderne til at bue ud, med risiko for sprængning af glasset.

Eagleauster — 17. september 2014, 18:18

Nåh, ja det er da ret logisk.. 😉 Men mener at have set flere akvarier på 100 liter og derover uden tværliste...? De hører måske til under "smid-i-nakken"-kategorien?

KimJ — 17. september 2014, 18:35

Der laves akvarier som ikke behøver midtersprosse. De har simpelthen tykkere glas og/eller forstærkning langs toppen.

M.h.t. det viste akvarium; Det er fine mål til mange formål, og det er altid spændende med akvarier der er brede i forhold til højden.

Check dog akvariet grundigt ud for ridser i glasset, inden du køber, og vær opmærksom på, at det bliver svært at finde en lampe der matcher i farven.

Uden ville lyde negativ, synes jeg at det er en god ide at vente med at sætte akvariet op, til du er sikker på at økonomien kan bære, både til alm. drift, men også hvis der opstår situationer, hvor der akut skal bruges penge p.g.a. uventede hændelser. Det kan hurtigt blive surt, hvis man er nødt til at nedlægge igen, fordi der ikke er råd til at erstatte defekt udstyr eller andre nødsituationer.

kalaila — 17. september 2014, 18:36

Heh, kan heldigvis også holdes uden maller. 😉 Og ja, folk er ikke altid realistiske med deres priser. De billige akvarier dukker op med jævne mellemrum, men bliver af gode grunde solgt hurtigere end de dyre.

Tværlister starter vist ved 128L og opefter (eller måske nærmere 80cm længde og opefter) [eta: eller som #7 siger. Jeg har mest erfaring med ældre akvastabil], men det sker, at folk fjerner dem. Jeg ville være forsigtig med at købe, hvis det er tilfældet.

Eagleauster — 17. september 2014, 18:55

#7 Jamen mht. det økonomiske, så har du fuldstændig ret. Jeg er meget impulsiv, og det kan mærkes på min bankkonto.. *doh* Hvis jeg skulle købe "malle"-akvariet, ville det jo hurtigt løbe op på et par tusinde, da det kræver mere avanceret udstyr, end hvad jeg har til mine 12 liter. Vil også gerne forsøge mig med CO2 og om man bruger hjemmelavet gær-anlæg eller ej, så er det også en udgift.

Men det hjælper mig nok til ikke at have så travlt, at jeg kan vende tingene med andre akvarister, som (forhåbentlig 😉) kan få mig til at overveje tingene en gang mere, inden jeg kaster mig ud i uoverskuelige projekter.

Og jeg lærer jo også lidt om akvarietyper, så jeg er bedre rustet til den tid. 🙂

Er den hvide ramme usædvanlig at se på et akvarium? For jeg er ærligt talt ikke så vild med alu-looket, og det er vist dem, der er flest af. I hvert fald på DBA...

Mia4600 — 17. september 2014, 19:21

Der findes også køb-salg-bytte denne side.😀 Der kan man også finde akvarium.😀

KimJ — 17. september 2014, 19:31

#9
Den hvidlakerede ramme på Akvastabil akvariet, er sjælden, og er gået ud af produktion for mange år siden, og de tilhørende lamper/borde forsvandt selvfølgelig også.

Hvis man ikke er vild med sølvekoxeret aluminium, kan man få sorteloxeret aluminium, eller man kan vælge et akvarium helt uden ramme. Er man til den slags, kan man bygge akvariet ind i et kabinet, som evt. også kan omslutte lamen, hvorved man opnår total frihed til at bruge udstyr der ikke matcher hinanden i farve/form. Et kabinet kan dog også blive ret dyrt, hvis man ikke har adgang til billige materialer.

ThomasBallerup — 17. september 2014, 19:34

Man kan også få sorte alu kanter
Eller endda male dem om selv,

Eagleauster — 17. september 2014, 19:48

Bliver sort ikke hurtigt meget dominerende?

Jeg kan nok allerbedst lide akvarier uden ramme, men de er også bare rigtig dyre. Et kabinet bliver også meget "tungt" i det, og synes let, et akvarium "drukner" i sådan en kasse..

#12 Hvis man kan male sort, kan man så ikke også male hvid?? 🙂

Det kunne jo også være, at jeg skulle øge akvariestørrelsen gradvist, og kigge efter noget lidt mindre til nu. Jeg begynder allerede at føle mig en smule udfoldelseshæmmet.. 😛 Alle de skønne planter, jeg kunne få plads til... <3

Eagleauster — 17. september 2014, 19:49

#10 Jeg har kigget, men der var ikke lige noget der matchede.. 🙂

westermann — 17. september 2014, 20:21

Du er på vej ud i et håbløst projekt - tænk dig nu om - du kommer til at bruge uforholdsmæssigt mange penge på alt muligt (helt nødvendigt) teknisk udstyr, hvis du køber den tomme balje.
Vent til du har opsparet penge nok (+/- 1.000,-) og køb et akvarie, som indeholder alt det, som du behøver (filter, varmelegeme, lysarmatur etc.).
Tro mig - det er MEGET billigere !

Principia — 17. september 2014, 20:28

som alternativ, selvom det er lidt dyere, kan du kigge efter et 112L startsæt. Der er alt hvad du skal bruge af udstyr i kassen. Og nogen gange kan man finde dem, til en pris der ikke burde kunne lade sig gøre.

Når man køber brugt er glaskassen det billigste. Samtidig er det noget skidt, hvis man ikke er vandt til at fuge, hvis skidtet drypper.

Du kan sikker finde en lampe der passer nogen lunde. Men det koster. Inden du har hvad du skal bruge, er det løbet op i mere end du nok regner med aligevel.

Principia — 17. september 2014, 20:33

http://www.lavprisdyrehandel.dk/akvarier-lamper--borde?query=&priceinterval=&FACET_EFUNKTION=AKVARIE&gclid=COz3y6rx6MACFeHPcgodC3cAVA


Tog 2 minutter at google. Det er så kun 54L Men hey under 400kr nyt.

Eagleauster — 17. september 2014, 20:33

Arh, jeg er ikke rigtigt på vej derud.. Se mine indlæg her som tegn på, at jeg faktisk tænker mig om.. 😉 Er som sagt ret impulsiv, og rigtig god til at få ideer, som jeg er nødt til at få ud af systemet på en eller anden måde, og helst en, som ikke indebærer gennemførelse af (alle) disse ideer.. 😎
Jeg ved jo godt et sted, at det ikke er rette timing til et så stort projekt, ellers havde jeg sgu nok været i forhandling med sælger på nuværende tidspunkt.. *doh* Så jeg lytter altså til det, I skriver, og jeg køber ikke det hvide akvarium, selvom jeg nu stadig tror, det ville passe perfekt i stuen.. 😀

Jeg har dog ikke droppet tanken om et akvarium mere i nærmeste fremtid.. Det behøver så bare ikke at være 100+ liter.. 😀

westermann — 17. september 2014, 20:34

enig med # 16, men nu er det jo relativt enkelt at checke et eksisterende (fungerende) akvarie for utætheder eller andre fejl.

Eagleauster — 17. september 2014, 20:37

#17 Jeg går meget op i planter, og til de ambitioner jeg har på sigt, vil lyset i sådan et startsæt ikke være tilstrækkeligt.. Synes også, de er lidt klodsede at se på.. 😉

westermann — 17. september 2014, 20:44

http://www.dba.dk/akvarium-250-liter-b-100-d/id-1010364688/
http://www.dba.dk/akvarium-400-liter-kom-me/id-1010378458/
http://www.dba.dk/akvarium-530-liter-b-160-d/id-1010376954/

Eagleauster — 17. september 2014, 20:51

#21 Hvor er det fedt, du gider at sidde og kigge efter akvarier for mig 😀

Det første har jeg også set, men tænkte vist, at det var lidt for højt (er forresten mega pernitten.. 😎)
De to andre bliver alt for store, men point taken, det kan godt lade sig gøre at få fat på et billigt akvarium (uden tilbehør)

Tror lige, jeg skal høre om lyset i det første akvarium. 🙂

Eagleauster — 17. september 2014, 20:54

Arh øv, det ser ret ridset ud på frontsiden... Der er vist nogen, der har moret sig med grus og algemagnet.. *skeptisk*

westermann — 17. september 2014, 21:01

Piece of cake - du laver bare en "søgeautomat" på DBA.
Så sender den dagligt de akvarier, der svarer til dine krav/ønsker.
...og husk nu - jo større akvarie, jo lettere er det at holde akvariet i balance (vandværdier)

Eagleauster — 17. september 2014, 21:56

Jeg tror, at stort set alle størrelser, vil være nemmere at holde i balance end mit nuværende.. 😀

Jeg prøver så godt, jeg kan, at holde mig selv i skak og stille mig tilfreds med mit mini/plante/reje-projekt. Det er smadder svært, men det betyder jo på den anden side, at min interesse vokser.. 🙂

Svend Erik — 17. september 2014, 22:07

Prøv at give dig tid at lede efter det "billige" akvarie.
Ved godt det ikke er i dit område men se hvor billigt det kan gøres hvis man har tid

http://www.dba.dk/akvarium-180-liter-fint-a/id-1010331258/

Eagleauster — 17. september 2014, 22:13

Ja hvis man bare er tålmodig længe nok, skal det rigtige tilbud nok dukke op.. 😉 Kunsten for mig er så bare at være tålmodig.. 😀

Eagleauster — 17. september 2014, 22:38

Det her ser faktisk meget fornuftigt ud.

http://www.dba.dk/akvarium-80-liter-b-33-d/id-1009769755/

Hvis armaturet kan skiftes på et tidspunkt.. Fiskene kan man vel finde nye ejere til herinde.. 🙂

ThomasBallerup — 17. september 2014, 22:39

jo billigere brugtgrej er, jo flere brugsmærker er der jo nok,
skal de ligne nyt, kommer det også oftest til at koste tæt på nyt.

Men det betaler sig at køre lidt rundt og kikke på sagerne, nogle er mere ærlige end andre,
samt bedre til at beskrive brugsmærker osv, så man ikke kommer og tror det er tip top
og må gå skuffet hjem uden akvarie med hjem.

Nogle har mere travlt med at få solgt, så er det bare med at være klar og slå til :-)
Jeg scorede feks et 530 L akvastabil, incl ALT, bord, lys, 2 stk store spand pumper
extra rør, og diverse sager, samt hjemtransport af det hele for total 2500 kr
Det var godt nok 7 år gammelt, og lidt små ridser hist og pist, men for 7 år siden kostede alt det jeg fik 12k, så kan jeg godt leve med lidt små detaljer, flere sager kan man udbedre selv hvis man gider.

angående 54 liters, der dukker en "se mit fede 54 liters" dille op en gang i mellem på dette forum,
rigtigt mange kan lide netop denne størrelse, da de er billige og kan stå over alt, og så kan man lege med nye forsøg eller bare øve sig på at lave noget flot, men samtidig også brugbart,
da der jo kan gå et par rigtige fisk i sådan et :-)

Eagleauster — 17. september 2014, 22:48

#29 Der er vel heller ikke som sådan noget i vejen med størrelsen på de der 54 liters, men jeg synes, de er lidt klodsede at se på, og måske endda temmelig kedelige, netop fordi man ser dem overalt. Min moster har sådan et, og lyset er bare ikke ret godt, og når det sidder i låget, kan man jo ikke skifte til T5 eller LED på et tidspunkt. Det tror jeg, ville ærgre mig i længden..

Ingen tvivl om at jeg ville kunne udvide min plantesamling.. 😉 De ville bare få væsentligt dårligere lys, end de har nu..

Jawbreakingtrucker — 18. september 2014, 03:03

Jeg synes de hvide AkvaStabil er superfede, lissom de brune.. Du kunne jo lave et HMF-filter i det der 175liters, det ville ikke koste alverden ca. 150,- og er efter min mening enormt godt hvis man ikke overbefolker sit akvarium. Dækglas kan du få lavet for en 50'er hvis du er lidt heldig.

Jeg ville selv rigtig gerne havde det her: http://www.dba.dk/akvarium-128-liter-b-80-d/id-94006715/
Prøv lige at lur det her.. Stilrent og hvidt 🙂 http://www.dba.dk/akvarium-56-liter-b-58-d/id-1010353092/

Zeigermann — 18. september 2014, 04:44

-- Eagleauster --

Hvis du går meget op i planter, og vil gøre dette i dine akvarier fremover, så kan du godt glemme at købe et akvarium på 35 cm´s højde, med mindre du vil beplante dit akvarium med lave græsser.
De samme grundmål får du i et 250 liter, nemlig 100 x 50 cm, men med en højde på 50 cm, der passer meget bedre til plantevækst.

Derudover vil jeg bede dig om, at du finder ud af, hvad du egentlig vil, for indtil videre fremgår det af dine indlæg, at du vil noget nyt, hver gang en anden giver dig forslag.
Det eneste du opnår ved dette er, at folk ophører med at besvare dig.

Hvis du vil have bedre lys i et 54 L, så er det jo op til dig selv at købe bedre rør, som passer til plantevækst.
Hvis du vil have samme farve på alt, akvarium + stel + lampe, så mal det i samme farve, og JA, selvfølgelig kan man male det hele, som man ønsker det.
Hvis du skal bruge dækglas, så får du det skåret på mål hos en glarmester ud af rester, han har liggende.

Eagleauster — 18. september 2014, 08:45

#31 Det er nogle rigtig fine akvarier, du har fundet. 🙂 Jeg ved ikke, hvad HMF-filter er? *rødmer*

#32 Det er vigtigt for mig, at jeg kan lege lidt med planterne, så hvis en højde på 35 cm forhindrer den mulighed, er det jo ikke optimalt.
Jeg kan godt se, at det virker useriøst, at jeg veksler så meget, men det er som nævnt en form for proces, jeg gennemgår, når jeg får en "god idé", og dem får jeg rigtig mange af. Jeg er helt ny, og har rigtig meget at lære, og det gør jeg blandt andet ved, at du fortæller mig, at jeg ikke vil få succes med plantedyrkning i et akvarium med en højde på 35 cm. 🙂 Jeg læser meget her på siden og andre steder, for jeg kan lide at gøre tingene rigtigt. Der er bare somme tider lige så mange forskellige måder at gøre tingene på, som der er brugere her på siden, og det kan godt forvirre. For eksempel mener mange (blandt andre Tropica), at man bør sætte rejer i et nyt akvarium et par dage efter opstart, hvorimod andre mener, at der bør gå mindst en måned.

Jeg skal nok forsøge ikke at skrive alle mine overvejelser ned her, da jeg ikke ønsker, at folk begynder at undgå mine tråde, men det hjælper mig ellers rigtig meget, at jeg kan få lidt perspektiv i tingene, så jeg ikke gør noget dumt, f.eks. at købe et akvarium som kommer til at koste mig en bondegård at få startet op.

Svend Erik — 19. september 2014, 23:50

Du får lige et link mere, så tror jeg ikke det bliver billigere og oven i købet så den rigtige landsdel

http://www.dba.dk/akvarium-250-liter-b-100-d/id-1010414611/

Eagleauster — 20. september 2014, 00:22

Tak for linket, det ser rigtig fint ud. 🙂 Jeg må lige holde øje med annoncen. Kan se, at den er nyindsat, så måske er akvariet allerede solgt, når vi når næste lønningsdag.. 😉

Havde ellers fundet et i samme størrelse til 300 kr, men det har en flænge i bunden, og selvom sælger siger, hun har haft det stående i 4 måneder uden problemer, er jeg bare ikke tryg ved at købe noget, som pludselig kan knække. 250 liter vand kan nok forårsage nogle omfattende vandskader i et lejlighedskompleks..

Principia — 20. september 2014, 19:35

35. Fuck du er god til at få folk til at lave arbejdet for dig. 😀:P

Eagleauster — 20. september 2014, 23:55

Egentlig ikke. Men folk er meget hjælpsomme.. 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.