Tværstiver på akvarie faldet af - haster?!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

fiskefatter — 26. august 2014, 17:58

Hejsa,
Har lige fået et nyt, brugt 720 Mark 2 akvarie, som fik vand på i lørdags. Søndag puttede jeg sten i, og i dag da jeg kom hjem fra arbejde, er begge tværstivere faldet af i den ene side - den side der er ind mod væggen.
Hvor kritisk er det? Skal jeg tømme det for vand med det samme, skal de bare sættes på igen, KAN de overhoved bare sættes på igen, eller hvad skal jeg gøre?

Håber på lidt hurtigt hjælp, da jeg helst ikke vil have 720 liter vand ud i stuen :-)

DBH

Bruger #981127 — 26. august 2014, 18:04

Det er meget kritisk, ud med så meget vand som muligt, og så på med dem igen. De mark 2 akvarier jeg har haft, har haft løse tværstivere, som sidder i spænd mellem i glasklods limet på ruden, og så den øverste alu liste. Således de kan tages ud, eksempelvis ved montering af baggrund.

Se om de har siddet korrekt monteret.

fiskefatter — 26. august 2014, 18:15

Dammit! Det var det jeg frygtede - jeg er gået igang med at tage vand ud. Og så lige i dag, hvor fiskende skulle i.
Jeg håber de er til at sætte på igen, ellers ved jeg sgu ikke hvad jeg skal gøre?

Også mærkeligt, at begge 2 falder af på samme tid?

Bruger #981127 — 26. august 2014, 18:43

Nej, det er ikke så mærkeligt, når den ene springer, så yder det trykket på nummer 2 betydeligt, så sandsynligheden for, at den også springer, er ret stor. :-)

Men som sagt, se om de glas klodser er limet rigtigt på, hvis det er et helt nyt akvarie kan det være stiverne slet ikke har siddet ordentligt.

Gem så meget af vandet som muligt, så er du hurtigt oppe og køre igen.

tankpasseren — 26. august 2014, 18:58

De to tværstivere i mit 720 L Aquabase "kort model" kan også tages af. Jeg var ved at skide grønne grise da den ene faldt ned på glasbunden da jeg rengjorde det tomme nye akvarium i sin tid:D Jeg havde lænet mig ind over for at nå og et let tryk på rammen er nok til at løsne dem når baljen er tom. Lige så snart det er fuldt, sidder de totalt i spænd. Dine har nok siddet løst. De skal nok blive der når du får sat dem ordenligt fast. Men træls du skal til at tømme:( Men hellere det end akvariet gør det for dig, som det ville gøre før el. siden uden tværstivere.

fiskefatter — 26. august 2014, 19:36

Tak for svarende - jeg bliver mere og mere rolig, jo mere vand der kommer ud af akvariet :-)
Nu fik jeg også set nærmere på det. Den ene stiver er helt flad, uden modhager, som bare var silikonet fast. Den har sluppet i den ene side. Den anden stiver, har de hak op der bliver holdt fast. Der er den ene af siderne ikke i 90grader vinkel mere, så den er nok revet løs, da den første gav op :-)

Hvordan skal jeg lave den der er silionet fast? Den bedste løsning, er at få en "rigtig" en, så jeg kan tage den på og fjerne - men hvor køber man sådan en henne? :-)

Bruger #981127 — 26. august 2014, 19:38

Du kan få en rigtig en, hvis du kontakter eldorado, de plejer være gode til at hjælpe. :-)
Alternativt kan du gå til din lokale smed, med den rigtige, så kan han hurtigt fikse en ny til dig.

tankpasseren — 26. august 2014, 22:17

Det lyder som om den ene stiver af en el. anden grund enten er uoriginal el. blevet beskadiget og tidl. ejer har limet den fast. Hvornår det er gjort er der vel igen grund til at gætte på. Men jeg er enig med #7 Men vil sige få fat i to nye nu du er i gang. Så er du sikker på at du får det lavet rigtigt denne gang.Enten Elorado el. hvis der ligger en forretning i nærheden hvor de kan hjælpe dig med at få de rigtige tværstivere. Så hellere vente lidt med fiskene, hvis de ellers går under nogle forhold som tillader det.

fiskefatter — 27. august 2014, 09:00

Jeg vil se om jeg kan finde to nye så hurtigt som muligt - tror gerne de små fisk vil flytte ind i deres nye hjem ASAP :b

Kan man egentlig lave dem selv? Er det bare almindelig aluminium, for så er det vel bare at købe en skinne af det, og bukke enderne? Eller er det ikke optimalt?

tankpasseren — 27. august 2014, 18:49

Hvis man ved hvad man laver, kan jeg ikke se nogen hindring. Personligt ville jeg ikke stole på mine egne evner lige der.🙂

fiskefatter — 27. august 2014, 20:07

Haha, godt ord igen 😉
Heldigvis har jeg en svigerfar der er gammel maskinmester-smed something like that.
Han har lavet 2 nye stivere til mig, de skal godt nok klemmes lidt på plads, før de kommer ind, men de sidder der. Det betyder vel ikke noget?? :-)

Det håber jeg ikke, for akvariet er i gang med at blive fyldt op igen - så hvis det gør noget, må jeg igang med den store tømmespand igen 😉

tankpasseren — 28. august 2014, 09:48

det lyder fint det skal nok holde:)

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.