Opdræt af corydoras napoensis

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

BettaEinstein — 25. august 2014, 19:34

Hej derude 🙂
Mine pansermaller har igen lagt æg, sidste gang lod jeg dem være fordi jeg tænkte at opdræt ville være for besværligt, men efter en snak med unimati har jeg denne gang valgt at jeg vil prøve og få lidt ud af dem. Men jeg har ikke rigtig kunne finde noget om det
Jeg ved at det anbefales at skrev æggene af og ligge dem i en plastisk med luftpumpe i, så de kan nå op til overfladen og udvikle sig.
Æggene ligger denne gang underligt nok ca. 5-6 cm fra kanten - så de kan vel nok godt svømme det lille stykke ikke? 🙂
Hvor lang tid går der før æggene klækker?
Og fra det sker hvor lang tid går der så før de er babypansermaller?
Hvad spiser ungerne?
Er der mere jeg skal vide?

Akvarieinfo: 54L, hmf-filter, massere af planter (ca 15), 2 platyer med 5 unger, 3 ballon mollyer

alkomyg — 25. august 2014, 20:13

Jeg har 2 arter hvor jeg selv bruger denne metode med succes (aspidoras Spilotus og Corydoras Shultzei goldstripe)... Har en overlevelsesprocent tæt på 90% vil jeg tro.

Når æggene er lagt i akvariet (som regel på glasset eller på planterne) så lader jeg dem sidde i ca. 1 time (ellers er de for skrøbelige at flytte). Herefter skraber jeg dem af glasset med et barberblad eller en hobbykniv og tager dem over i en klækkebakke (f.eks. en isbøtte på 1 liter). Sidder æggene på et blad flytter jeg hele bladet.

I klækkebakken putter jeg 1 stk. posthornsnegl og 1 ellekogle, for at forhindre at æggene skimler - Jeg bruger IKKE iltsten. Jeg skifter 50% vand om dagen med vand fra det store akvarie. Æggene vil klække efter 3-7 dage alt efter hvilken art og hvilken temperatur der er i klækkebakken.

FLYT SNEGLEN når æggene begynder at klække.

Efter æggene er klækket fortsætter jeg med vandskifte 50% pr. dag.

FODRING: De første 3-4 dage skal der IKKE fodres, da "larverne" lever af den blommesæk som de har med, når de klækker. Når blommesækken er ved at være opbrugt, så fodre jeg med flydende artemia (JBL fluid artemia) 2-3 gange dagligt.
Du kan med fordel flytte ynglet til et lidt større akvarie efter blommesækken er spist, men med lav vandstand - max 15 cm. Den lave vandstand er pga. larverne skal kunne komme til overfladen og tage luft for at udvikle sig til pansermaller... De tager desuden luft ved overfladen (som pansermaller nu engang gør ind imellem)...

Når de har fået lidt størrelse (efter en uges tid) så fodres der også med afskallet artemia, pulveriseret flagefoder og knust mallepille. Du kan ikke flytte ungerne til det store akvarie før de er omkring 2 cm. da de sikkert vil blive spist, hvis du flytter dem før. Du kan dog have dem i en indvendig fødekasse eller fødenet i akvariet, hvis du ikke har et særskilt yngelakvarie. VIGTIGST af alt er vandkvalitet = vandskift. og pas på med overfodring.

Held og lykke med det

Kanondan — 25. august 2014, 20:16

Måske dette link er til hjælp.

http://www.akvariefisk.dk/article/show/?Article=565

BettaEinstein — 26. august 2014, 13:30

okay... det er vidst ikke så enkelt som jeg fik at vide at det er *skeptisk*

alkomyg — 26. august 2014, 17:01

Det er såmænd ikke besværligt, men der er da selvfølgelig nogle ting der skal tages højde for. Synes du skal give det et forsøg - det er så hyggeligt at se de små vokse op ;-)

benma — 26. august 2014, 20:16

Der er også en opdrætsbeskrivelse her, det er ikke så svært som det lyder til
http://akvariedyr.dk/Corydoras.html

CF — 26. august 2014, 21:30

Hvis du ikke har mod på at tage æggene fra for opdrætte dem. Så kan du forsøge med at lægge noget mos eller andet yngelen kan gemme sig i, når de klækker (selvfølgelig forudsat at æggene ikke når at blive ædt). Jeg har haft held med at få nogle få unger fra æg jeg lod sidde (arts akvarie med kun napoensis) og mine er slemme til at æde æggene.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.