Hej alle Jeg har været på ferie og mine gubbier har fået unger imens jeg var afsted, ungerne bliver jagtet af de store fisk, så burde jeg sætte ungerne over i et glas eller en lille spand eller sådan noget? hjælp gerne 🙂
Platyejer — 2. august 2014, 12:36
Du kan købe en fødekasse, og sætte dem derned. De er rigtig billige og så kan du bruge dem fremover, når du har drægtige hunner. 😀
HAndersen — 2. august 2014, 12:40
Lad du dem nu bare gå med de andre, dem der er hurtige og kan finde ud af at gemme sig, skal nok overleve dem der er dovne og svage bliver spist, hvis for mange overlever drukner du i guppyer og de er ikke lette at komme af med.
jacob — 2. august 2014, 12:45
Indlægget er flyttet fra 'Akvariesiden.dk - Generelt' til 'Akvariesiden.dk - Levendefødende tandkarper' af jacob
jacob — 2. august 2014, 12:47
En tråd som handler om en helt specifik art skal aldrig nogensinde placeres i Generelt. Iøvrigt et emne, som har været oppe rigtig mange gange, så søgefunktioen kan varmt anbefales.
Birker — 2. august 2014, 16:37
Har mange emner ikke været belyst gennem tiden? Ser man helst at der søges i gamle tråde?
jacob — 2. august 2014, 17:59
Man bør ihvertfald lave en søgning og læse artsbeskrivelsen inden man opretter en tråd. Lige præcis det her emne har været oppe rigtig mange gange. Det burde således være nemt at finde svar selv...Forleden var der en spændende tråd om opdræt af Dario Dario :-) sådan tråd forsvinder nemt fra forsiden, når der hele tiden oprettet tråde som denne her...
AndersNø — 3. august 2014, 13:28
#6 & #7 Hvilken tråde der er vigtige eller interessante er vel ik jeres valg.
Lad unger gå dem er vil blive spist er vel væk nu da de jo har gået sammen indtil du kom hjem. Find evt nogle overflade planter eller mos unger kan gemme sig i.
jacob — 3. august 2014, 13:58
#8 Meningen med et fora som dette er netop at man kan hente viden fra gamle tråde. Der er mange af den slags tråde, og svarene afviger næppe meget fra denne tråd. For mig personligt er tråde som indeholder ny viden langt vigtigere end tråd nr 167 "hvornår fødermin guppy" eller tråd nr 276 "min Ancistrus har lagt æg" Netop tråden om Dario dario synes jeg er spændende, da der næppe er mange tråde om opdræt af denne art. Jeg kan da godt forstå at man glæder sig over en guppy eller en Ancistus yngler, men søgefunktionen giver jo mange af hits..Som admin har jeg nok et andet syn på siden end så mange andre. Der er lavet et stort arbejde med fx artsbeskrivelser og artikler. Netop derfor synes jeg at det er ærgeligt at mange ikke bruger sidens funktioner.
rasmus20 — 3. august 2014, 14:46
#jacob
Hej Jakob
Jeg bruger tit søgefunktionen men undrer mig altid over trådenes alder..
Hvis jeg feks skriver "tropheus" så er der rigtig mange hits men den nyeste tråd er fra 2010 ??
Selv om jeg med sikkerhed ved at der inden for de sidste par måneder har været tråde vedr denne fisk med ordet i overskriften.
Er det ikke muligt at lave en søgning så de nyeste tråde kommer først ?
jacob — 3. august 2014, 15:25
Prøv at lave en brugeranmeldelse, så må Kviller kigge på det :-) jeg aner intet om teknikken bag siden eller Tropheus for den sags skyld :-) Men i tråde som denne, går det ikke nogen forskel om resultateterne er er fra 2010 eller 2014. Der er vist ikke kommet ny viden på det her felt :-)
Mathias H. — 3. august 2014, 17:46
Jeg fodrer bare mine skildpadder med ungerne vis der er for mange 😎
AndersNø — 4. august 2014, 07:45
Jeg forstår hvad du skriver Jacob men du holder jo pause som admin så tænker jeg bare hold op det bliver vildt når din pause slutter:D
At søge på siden virker da ikke og det har det da ik gjort de sidste par år eller er det bare mig alle tråde der kommer frem er jo oldgamle eller ik relavante da søgning tager alle ord i en tråd med og ik kun overskrift så kommer der jo alt op/frem.
Microkrabber, micro krabbe, thai krabbe, thaimicrokrabber, micro thaikrabbe, jeg ved der er noget om dem i en tråd og har fundet den nogle gange men det virker ik hver gang.
Adaam21 — 4. august 2014, 13:27
Jacob? er du chef for denne side? du er pisse irrterende gider du ikke fucke af fra mine opslag
kim m — 4. august 2014, 13:31
#14 Jacob laver rent faktisk fornuftigt arbejde herinde, mens du bare er doven og ikke gider søge info men regner med at andre gør det for dig *santa*
DET synes jeg f.eks. er pisse irriterende *santa* og så kan du selv gætte hvad jeg ville ønske DU gjorde.
At fylde forum med de samme spørgsmål igen og igen er da spild af tid.
jacob — 4. august 2014, 13:40
#14 Hvis du tænker dig lidt om inden du poster indlæg, altså bare sådan en helt almindelig opførsel på nettet, så skal jeg nok lade dine opslag være :-) Det er nemlig spild af god tid at slette indlæg, tråde osv fra dig :-)
kalaila — 4. august 2014, 20:14
(Pas på, nu får i mig til at tænke IT og brugervenlighed! 😎 Det er en farlig cocktail. Hop til sidste afsnit for konklusion. 😉 )
Vedr. søgning, så er der jo to muligheder, henholdsvis "Søg i debatten" og Google-feltet på forsiden. Førstnævnte giver så vidt jeg kan se kun tråde oprettet i 2010 eller før (og tilsyneladende et meget begrænset udvalg). Jeg gætter på, at der enten blev ændret i arkiveringen i 2010, eller at der et sted i søgemaskinen ligger en datoafgrænsning og gemmer sig, som den almindelige bruger ikke har adgang til at ændre.
Google-feltet, well, det fungerer bedre, men: 1) det er meget nemt at overse, placeret som det er mellem en masse uinteressante "kasser" (jeg glemmer jævnligt det er der, og jeg har endda brugt det et par gange) 2) man kan ikke søge videre inde fra resultatsiden; jeg får i hvert fald en 404-fejl, hver gang jeg forsøger
og vigtigst af alt 3) søgninger med Æ, Ø og Å giver ingen eller ubrugelige resultater (men AE, OE og AA dur). Prøv selv at søge på tårnsnegle, taarnsnegle, død og døde (ja, de to sidste giver vidt forskellige resultater).
Jeg ved det er langt mere end 98% af menneskeheden gider læse om søgemaskiner, men helt ærligt? Jeg er stor tilhænger af, at folk selv gør en indsats, men sidens søgemuligheder er elendige, grænsende til det ubrugelige.
kalaila — 4. august 2014, 20:32
#1 Din tråd er jo blevet hijacked lidt (inklusive af mig selv), men angående dine unger, så lad dem blive i akvariet. Sætter du dem over i en spand eller et glas, risikerer du bare at udsætte dem for uhensigtsmæssige temperatur-svingninger og dårlig vandkvalitet. Køb i stedet (hvis du ikke allerede har det) noget javamos eller lignende, de kan gemme sig i og nippe mikro-organismer fra. Akvarieforretninger har ofte ikke mos til salg i deres plante-bassiner, men hvis du ser det i deres akvarier, sælger de som regel hellere end gerne af det. Jeg har i det mindste aldrig fået nej.
jacob — 4. august 2014, 22:05
# 17 Jeg søger selv direkte på google, og bruger ikke søgefeltet her på siden, og synes det fungere ganske fint for mig :)I det mindste virker søgefunktionen fint til helt basale og ganske almindelige tråde som denne.
Plaxxe — 4. august 2014, 22:06
Bruge nu bare den søge funktion til en anden gang 😉 spild af tid af diskutere og os ret barnligt;)
kalaila — 4. august 2014, 22:50
#19 Google.com virker, HVIS man ved, hvordan man afgrænser med URL. Men i trådene henvises der til søgefunktionen, og søgefunktionen er elendig. Hvis det eneste jeg gi'r folk er en gaffel, så kan jeg ikke samtidig klage over at de er for lang tid om at spise deres suppe.
jacob — 4. august 2014, 23:00
#20 Forstår ikke dit indlæg :-)
#21 Jeg taster et søgeord fx "tårnsnegle" og "akvariesiden" Jeg er enig i at søgefunktionen kunne være bedre :-) Men som regel finder jeg det skal bruge hurtigt og som regel i hit 1,2 eller 3.
kalaila — 4. august 2014, 23:35
#22 Enig, det virker (jeg bruger selv akvariefisk.dk, når jeg en sjælden gang vil afgrænse mig), men så henvis til den løsning i stedet? Jeg kan snildt forestille mig, at nogen har prøvet at bruge sidens søgning uden held og derefter har startet en ny tråd. Så er det ikke meget bevendt at få at vide, at man bare skal søge.
Begge søgefunktioner burde egentlig nok bare erstattes med et link til Google og et par linjer, der beskriver afgrænsningen. Heck, med mindre Google blokerer den slags, burde det da være muligt at kode et indtastningsfelt, der tilføjer 'akvariesiden' eller 'akvariefisk.dk' til søgningen og viderestiller til Google.com.
jacob — 5. august 2014, 07:17
#23 Jeg tror vi er ret enige :-) Jeg skriver tit man skal bruge søgefunktionen, men jeg skriver det kun, når jeg ved der ved kan findes gode hits i løbet af ingen tid. Jeg laver nemlig altid en søgning selv først :-) Som allerede nævnt, så er der mange hits til en tråd som denne. Der er uden tvivl emner hvor det er svært at finde en relevant tråd. Jeg kan prøve at få Kviller til at kigge på denne tråd, og se om der kan gøres noget for at optimere søgefunktionen. Jeg synes denne tråd har været ganske konstruktiv, og der er kommet gode indlæg fra nogle af sidens brugere :-) Jeg har lige været et smut i akvarierummet, og der er æg og unger, så det bliver endnu en god akvariedag for mig :-) Håber også andre oplever succes derude :-)
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Vi bruger cookies til det, der er nødvendigt for at sitet virker.
Med dit samtykke bruger vi også cookies til statistik (Google
Analytics) og annoncer (Google AdSense), som er med til at
finansiere driften. Du kan altid ændre dit valg via
"Cookieindstillinger" nederst på siden.
Cookieindstillinger
Kræves for at sitet grundlæggende kan fungere (session, sikkerhed, husker dit cookievalg). Kan ikke fravælges.
Google Analytics — anonymiseret trafikstatistik, så vi kan se hvad der bruges (og ikke bruges) på sitet.
Google AdSense — viser annoncer på sitet, som er med til at finansiere driften.