Hjælp med idendifikation af trærødder
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Mildow — 21. juli 2014, 15:29
I min inspirationsjagt er jeg bl.a. faldet over denne video:
Videoen indlæses først fra YouTube, når du klikker. Så modtager YouTube din IP-adresse. Åbn hos YouTube i stedet.
Jeg syntes jeg har ledt overalt men jeg kan altså ikke finde denne type trærod nogle steder. Det der gør den interessant for mig er at den både har den traditionelle mørke farve som eksempelvis traditionelt driftwood, men har den smukke udformning som fx Red Moorwood. Er der nogen der har ideer til hvad der kan være tale om? Jeg tror næsten ikke på at han bare har været heldig med at finde nogle ekstremt flotte driftwood stykker.
Jeg syntes det ser fantastisk ud i videoen, da det giver en ekstra levende effekt når det ligner bunden af rodnettet på et levende træ. Samtidigt har denne opstilling den fordel at bundlaget bliver lettere at rengøre når roden slet ikke fylder i bunden.
Rødderne skal naturligvis også helst passe sammen i farverne og den mørke nuance tiltaler mig helt klart bedst. Jeg har i forvejen en lys grå 3D klippebaggrund som jeg til dels ville kombinere med en lignende opstilling (naturligvis i en noget mindre grad):
Dertil kommer mit spørgsmål om nogen har erfaring med om man kan finde lyse grå klippelignende sten på stranden som evt kunne bruges?
Jeg tøver lidt med at give 40 kr stykket for små grå sten i dyrehandlen når lignende bør kunne findes på stranden. Jeg er med på at man nok skal til Bornholm eller Sverige for at finde rigtige klippestykker. Jeg bor i Albertslund (Storkøbenhavn), så hvis nogen kan anbefale specifikke steder indenfor rimelig kørselsafstand er jeg lutter øre.
På forhånd tak for indput.
Med venlig hilsen
Brian
langebæk — 21. juli 2014, 16:57
hvis du vil lave discus biotop så skal du holde dig til de alm runde i rød eller grå granit da de der klipper du viser på billede ikke er at finde i amazonas:)
i akvariebutikken.dk har de nogle særlige rødder som hedder talawa http://www.akvariebutikken.dk/product/talawa-traeroedder-2079/ jeg var forbi dem idag og de er ret fede men vil du have de ægte mangroove rødder fra Peru så koster de kassen
scn — 21. juli 2014, 17:26
Nu har jeg kun lige kigget på et enkelt link, men det ser ud til at du skal fjerne dine sten hvis du vil lave en korrekt biotop:
http://rainforests.mongabay.com/05where_are_the_rocks.htm
Bemærk især "Since rocks are useful for sharpening machetes along with other tasks, rocks are valuable in the rainforest. In some areas, a person's wealth is determined by the number of rocks the family owns." Så der er nok ikke pokkers mange større sten i området.
Mildow — 21. juli 2014, 18:10
For mig er mere relevant at akvariet fremstår smukt end at det er korrekt indrettet i forhold til fiskenes naturlige habitat. Jeg er ikke den store fan af Discus' naturlige habitat. Der er ingen planter og vandet vil være mørkt af garvesyre.
Så pynter det noget mere med noget i stil med videoen jeg linkede. Jeg havde så tænkt mig at begrænse mos/plantevækst til rødderne/stenene. Sådan at de bliver mere levende at se på.
Skal selvfølgelig stadigvæk have lidt større planter. Men der skal være en nogenlunde balance med planter og tilgængelighed m. rengøring osv. Ikke nogen grund til at gøre det helt umuligt at holde rent på længere sigt 😉
Mildow — 29. juli 2014, 00:03
I forhold til sten er jeg endnu ikke nået til en løsning. Jeg kunne ikke blive tilfreds med de sten jeg fandt fra naturen. De passede ikke godt nok i farve og struktur. Granit ligner ganske enkelt ikke godt nok.
Jeg blev lidt forelsket i de såkaldte Seiryu Rocks (eller Mini Landscape/landskab som de kaldes i den lokale dyrehandler), som sandsynligvis er de samme som er anvendt til billedet jeg postede. Det der er problemet med denne type sten, såvel som Manten sten er at de ikke er inaktive. De gør nemlig vandet lidt hårdere og mere basisk 🙁
Eftersom jeg har Discusfisk, går det ikke at jeg har noget som modarbejder de optimale forhold med lidt surt og blødt vand. Selvom det er småtingsafdelingen med PH værdien, har jeg bare besluttet at der ikke skal noget i akvariet som forhøjer PH *skeptisk*
Så er spørgsmålet om det er muligt at finde kunstige sten som kunne passe ind, eller om man skal kombinere klippebaggrunden med rødder og noget helt tredje.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.