rensning af bundsand
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Tinetøsen — 18. juli 2014, 12:35
1: hvor tit renser i bundsandet/grus for slam???
2: jeg har en masse kalk siddende på min indvendige pumpe, som jeg ikke har kunnet få af, nogen der ved hvordan???
3: hvilke fisk snegle er mest effektive mod alger.
4: hvilke planter finder i nemmest at holde?
mvh Tine
Lyngs — 18. juli 2014, 13:02
2: Tag noget køkkenrulle, dyp det i eddike eller citronsaft og læg det på kalk pletterne. Efter en halv time skulle kalken gerne være opløst og let at fjerne med en børste. Husk at skylle godt efter. Er der tale om et tykt lag, så gentag proceduren.
3: Kan varmt anbefale alle almindelige Neritina snegle arter. De er gode algespisere og formerer sig ikke i ens akvarie.
4: Alle varianter af Anubias Barteri, de fleste Cryptocoryne arter, Eleocharis sp., alle Microsorum pteropus varianter og Staurogyne repens.
Tinetøsen — 18. juli 2014, 13:27
Tinetøsen — 18. juli 2014, 13:37
jeg kæmpede også en del med alger, og jeg tænker at det også kunne have noget med det at gøre.
mvh. Tine
Lyngs — 18. juli 2014, 14:44
Når du roder i bundlaget, specielt hvis det er grus, så hvirvler du store mængder næring op i vandet. Det giver meget ustabile vandværdier og kan være medvirkende til algevækst. Modsat vil et groft bundlag som får lov til bare at stå og samle skidt, langsomt men sikkert øge mængden af næringsstoffer i vandet. Det samme vil et filter der ikke rengøres jævnligt.
Mange vil sikkert sige at man skal passe på med at rengøre filteret for tit, da det udvasker alle de gode bakterier. For det første så vil den bakterie kultur som lever i filteret genoprettes i løbet af ganske kort tid. Det er jo ikke meningen at man skal koge mediet eller bruge sæbe. Bare skylle det til der kommer klart vand ud. For det andet er det ikke meningen at filteret primært skal stå for de processer som en sund bakteriekultur bibringer. Den primære opgave er at si skidt ud af vandet. Det skidt skal fjernes jævnligt, ellers bliver det bare nedbrudt og ledet ud i vandet som næringsstoffer. Er der mere end planterne kan optage, eller kommer der et pludseligt opsving så ser du oftest algerne trives.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.