Flytning af akvarie

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

VandVittig — 8. juli 2014, 00:00

Hej Vandfans.

Jeg står for at skulle flytte min 180L pytte fra Odense til Viborg på Lørdag (2 timers transport ca), og ville gerne have lidt input.

Det jeg forestiller mig er følgende:

Onsdag:
1.Stoppe fodring.

Lørdag:
1. Tømme vandet ud af akvariet.
2. Fisk i poser med akvarievand og ned i køletaske.
3. Filtermateriale fra spandfilter ned i spand med akvarievand.
4. Akvarie med sand+ dekoration+planter i flyttebil.

Vi er endnu ikke helt sikre på hvor akvariet skal stå i det nye domicil.
Overvejer at købe et lille 54L akvarie som kan virke som fiskehotel indtil placeringen af 180´ern er fundet.

Er der nogen der har nogen inputs til ovenstående plan?
Noget der er åbenlyst tåbeligt?
Noget overset?

Tak på forhånd.
Lars.

Lyngs — 8. juli 2014, 01:52

Jeg ville nok bytte om på 1 og 2 lørdag. 😛

Med hensyn til filtermaterialet. Skyl det og smid det i en lukket pose med masser af luft. Så længe det ikke tører ind er det fint. Samme gælder for planter.

I stedet for at smide penge efter et midlertidig akvarie, så køb/brug en stor murerspand fra et byggemarked. Der kan både fisk og planter klare sig i et par dage evt. med luftsten og varmelegeme. Du kan gøre det samme med dit spandfilter, altså sætte det til at køre gennem en murerspand.

God arbejdslyst.

frandy — 8. juli 2014, 01:57

må jeg spørge hvorfor du ikke vil fodre dem i 4 dage bare pga en flytning?

VandVittig — 8. juli 2014, 02:51

#3
for at minimere mængden af eventuel afførring i transportpose. Det bliver dog kun 2 dage (torsdag+fredag). Sidste fodring onsdag. Og de får mad igen når de er kommet ud af transportposer Lørdag.

AndersNø — 8. juli 2014, 09:13

Find en træ plade du kan flytte akvariet over på så i holder i den når i flytter det med indhold.

Ellers vil jeg gøre som du/#2 siger.

olesev — 8. juli 2014, 10:00

Hej. hvorfor tømme spandpumpen.
Hvorfor ikke bare flytte pumpe med indhold. Så er den nemmere at starte op.
Når du starter akvariet op igen, kommer der en del urenheder i akvariet. Efter et par dage ville jeg så rense spandpumpen, istedet for at gøre det med det samme.

VandVittig — 8. juli 2014, 19:06

#5
Vi har regnet med at løfte det ned på en sækkevogn for at køre det over til flyttebilen (var det selvfølgelig bliver godt spændt fast). Skal man bruge en træplade?

olesev — 8. juli 2014, 19:19

I kan ikke bruge en sækkevogn. Der får du er for stor belastning på midten.
Ved at bruge en træplade, fordeler i trykket på akvariet ned til flyttevognen. Et 180L akvarie med bundlag og lidt planter er ikke tungere end to mand godt kan bære det uden stort besvær.
Jeg har flyttet et par 325L med bundlag et par gange, og det er er muligt for to mand. Det vejer ca det dobbelte. (det skal være først på dage inden de har drukket for mange øl.) 😀

VandVittig — 8. juli 2014, 23:05

#8
Hehe - det er modtaget. Hold igen med humlen indtil pytten er flyttet 😀
Pladen, kan det bare være en alm krydsfiner plade?

olesev — 9. juli 2014, 14:45

Vedr. Pladen. jo tykkere jo bedre, men en 18mm krydsfinerplade vil være god.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.