Slørhaler - lige et par spørgsmål

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

carolinemrt — 21. juni 2014, 09:58

Hej alle.

Jeg har lige et par spørgsmål.

Jeg fik i går aftes sat mine 2 små slørhaler over i et 100l akvarie. Der er p.t. kun 1 plante, men jeg tager om ganske få timer ud og køber nogle flere, så ingen dikkedarer dér. Men hvor mange planter skal der til?

Der kører en pumpe i akvariet, men jeg er i tvivl om hvorvidt fiskene kan klare strømmen. Jeg har tidligere haft slørhaler i dette akvarie, og de kunne sagtens holde til det, de var dog også en del større. De 2 fisk jeg har nu er meget små, skal jeg slukke for pumpen en gang imellem?

Jeg synes akvariet ser så kæmpe stort ud til disse 2 små fisk. Jeg ved godt at de vokser, men alligevel har jeg trængen til at købe flere fisk. Må jeg det - og i så fald, hvilke?

Det er et koldtvands-akvarie, og jeg oprettede i går en tråd om sugemaller, hvorvidt disse skulle leve i koldt eller varmt vand. Har søgt lidt på nettet og har blandt andet fundet denne: http://www.akvarieviden.dk/fisk/Corydoras_paleatus-1299 - må jeg sætte den ned sammen med slørhalerne?

Efter jeg har sat mine slørhaler over i akvariet (fra en bowle), virker de ekstremt bange. De svømmer lidt rundt som normalt, men man skal ikke komme for tæt på akvariet. De har aldrig været glade for at man kom for tæt på deres hjem, men synes det er blevet værre. Kan der være en årsag til det?

Håber på at kunne få lidt hjælp :-) Tak på forhånd.

KevinR — 21. juni 2014, 10:00

Du skal have fat i jesper green han er et levende opslagsverk i slørhaler

carolinemrt — 21. juni 2014, 10:02

KevinR - okay, tak skal du have! :-)

Dujo — 21. juni 2014, 10:44

Vi har et 180l og et 325l med slørhaler (plus to 140l kasser med flere slørhaler), så ved da lidt om de kære fisk.

Planter: Vores fisk kan godt li planter, men vi holder vores ret "bare" med enkle anubias planter på rødder og sten. Slørhaler spiser mange planter, så spørg efter planter de ikke spiser. Og ellers er det op til dig selv hvor mange du ønsker 🙂

Pumpe: De vender sig til det. Du kan også ændre på hvordan vandet kommer ud i akvariet, så det ikke skaber helt så meget strøm. Vend udslangen ind mod en side af akvariet, så tager det noget af strømmen. Hold pumpen i gang hele tiden.

Andre fisk: Slørhaler har det bedst med at gå selv. De er ikke aggressive overfor andre fisk, men fordi de bedst kan lide koldt vand og sviner MEGET, har de det bedst i et arts akvarium. Folk holder dem med mange andre slags fisk, men det rådes man ikke til at gøre.
Normalt siger man 80l til den første slørhale også 40l per følgende slørhale. Så du skal passe på at få for mange fisk der i.

Maller: Vi holder maller med vores slørhaler, men de kan godt finde på at jagte slørhaler og bide i deres finner og haller. Vi har golden/albino a-et-eller-andet maller og mens de er små kan det lige gå. Det er igang ikke noget man rådes til at have. Vi har snegle i 325l til at tage alger og foder rester.

Bowle -> Akvarium: De er nok stresset. Har du tjekket temperatur inden du kom dem over? De skal være meget ens. Er akvariet helt ny startet? Husk at pumpen skal køre et par uger inden du kommer fisk i. De skal vende sig til alt det nye plads, det nye vand og opbygning af deres miljø.
Giv dem tid, hold dig i nærheden af akvariet - så vender de sig til dig hurtigt 🙂

carolinemrt — 21. juni 2014, 10:54

Dujo - tusind tak for svar på de mange spørgsmål!

Planter: ved du om der er nogle specielle de ikke vil tygge i så? Fx nogen de ikke kan lide eller lignende?

Pumpe: Pumpen sidder med udslangen ind mod akvariet, så der er ikke så meget andet jeg kan gøre.

Andre fisk: Jamen så skal der jo ikke flere fisk i. Synes bare det ser så kæmpe stort ud, til de små basser?

Maller: Kan jeg købe et par snegle i stedet, så?

Akvarium: Ja, det er samme temperatur, det er jeg altid meget omhyggelig med. Ja, det er nystartet, men har taget vand og sten fra deres bowle med over i akvariet, for at gøre det så godt for dem som overhovedet muligt.

Okay, må sætte en stol hen til det og læse en bog eller lignende 😀

Dujo — 21. juni 2014, 13:54

Intet problem 🙂

Planter: Anubias og vandpest er de eneste jeg kender 🙂 Spørg din lokale akvariehandler - det ved de 100%.

Pumpe: Nej okay. Du kan skrue lidt ned for den (hvis man kan det på den) i starten også gradvist øge den som de vokser.

Andre: Det er kæmpe stort! Vi startede med 3 små i et 180l. De var 3-4 cm lange, nu er de 9 cm lange og den største er ved at runde 50g! På blot 5 måneder 🙂 Så plads gør at de vokser! Fyld op med planter, det giver ilt til vandet.

Maller: Det syntes jeg 🙂 Vi har mysterie snegle vi har fået af en bekendt. Køb nogle der er aktive og store - så skal det nok gå 🙂

Akvarium: Husk også at pumpen skal køres ind, så filtermaterialet arbejder. Ja, og prøv at have din hånd nede ved dem mens du fodre, så skal de nok blive "tamme". Giv dem tid, så skal de nok få ro på og komme helt hen til dig når du går forbi 🙂

AndersNø — 21. juni 2014, 15:03

http://www.akvariefisk.dk/planter/show/?id=25 bliver ik spist men den er koster lidt mere end de fleste akvarieplanter, alle crinum arter skulle ikke blive spist men jeg har kun selv prøvet natans.


Jeg ville overveje at købe 2-3 slørhaler mere nu men så også spare sammen til et akvarie på minimum 250liters til dem når de bliver store.(ca1år fra nu)

carolinemrt — 22. juni 2014, 10:16

Tusind tak for hjælpen begge to!!!
AndersNø - vil jeg kunne købe et par stykker mere, lade dem vokse og sælge dem til en kammerat med havedam? :-)

carolinemrt — 22. juni 2014, 10:16

...så jeg stadig kan få hygge ud af det, uden det er synd for de små basser? :-)

carolinemrt — 22. juni 2014, 10:18

Og Dujo - har jo et brændende ønske om at de kommer hen og "kysser" min hånd når jeg putter den ned til dem :-D har set en masse videoer på YouTube, og er ved at vænne dem til mig :-D

Dujo — 22. juni 2014, 13:35

#10 - den bedste måde er at sulte dem lidt. Også håndfodre dem, så skal de nok hurtigt lære det 🙂

carolinemrt — 22. juni 2014, 21:41

... :-)

Henrik T — 22. juni 2014, 21:46

det er en stressende oplevelse at blive indfanget og sat over i et andet akvarie. Bare kom forbi, ophold jer meget omkring akvariet, de fleste fisk er ret nysgerrige, når først de finder ud af at i ikke er farlige, skal de nok slappe mere af. jeg ved ikke om håndfodring af dem vil hjælpe meget. men start evt. med at lave nogle bestemte lyde når i nærmer jer inden i fodrer, så vænner de sig hurtigt til at den lyd er lig mad. så skal de nok komme frem når i kommer med tiden

AndersNø — 23. juni 2014, 10:00

Forstår jeg rigtig at du vil have dine fisk tamme så de spiser af hånden og så give dem væk efter 1-2 år når de er vokset sig store?

Du er godt klar over en slårhale nemt bliver langt over 10 år ik?

Det er lidt som at købe hundehvalpe og skifter dem ud efter et år så man har plads til nye små, det er vel ok men ik lige min stil.

Har jeg misforstået eller hvad?

carolinemrt — 23. juni 2014, 20:33

AndersNø - det var min plan. Lyder det dumt? Slørhaler er bare.. Fantastiske, elsker dem! Og hvis det stod til mig, havde jeg ikke andre fisk. Men hvis de ikke passer i et akvarie når de bliver større, er det jo svært. Men havedammen er hos min bedste veninde, som jeg jo altid kan komme ud til :-)

Jesper Green — 24. juni 2014, 07:49

Dujo svarer rigtig godt i #4 🙂

Hvis du elsker slørhalerne, så forstår jeg ikke det med at give dem væk?

Sådan gik mit det sidste forsøg med havedam:
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1549946

Det er ALTID en satsning med slørhaler og dansk vinter i havedammen.

Mvh
Jesper Green

carolinemrt — 24. juni 2014, 08:33

Jesper Green - Ja, de har svar har også hjulpet mig meget og de kære små er allerede meget nysgerrige!

Og det vil jeg fordi jeg ikke har plads i mit akvarie til disse fisk og ikke har mulighed for et kæmpe munstrum. Som jeg har skrevet til dig i en besked, så er det ved min bedste veninde, disse fisk kommer til i en havedam. Dvs. jeg altid kan komme og besøge dem og snakke med dem (jeg snakker meget med disse). Der går flere slørhaler deri i forvejen, som har overlevet flere år vinteren over.
Hendes mor gør meget for at passe disse dyr - specielt gennem vinteren.
Og så kan det måske virke dumt og barnligt at jeg har købt disse fisk for at sætte dem i en havedam et år eller 2 efter. Men jeg gør dette for at kunne gøre både fisken og mig glad. Hvis ikke jeg havde muligheden for at de kom i en havedam, havde jeg selvfølgelig fundet mig en anden fisk - men i og med at flere af mine kammerater og svigermors kammerater har havedamme, hvor jeg kan komme forbi og kigge til dem, får jeg ikke dårlig samvittighed over dette. Det havde jeg fået, hvis disse fisk blev solgt til vildt fremmede, hvor jeg ikke kunne komme ud til dem.

Og har godt læst dit indlæg. Øv øv øv 🙁

Men mit egentlige spørgsmål er jo bare om det er muligt at flytte disse fisk fra akvarie til havedam?

Og hurtigt til AndersNø - jeg ser det ikke som dit eksempel med hundehvalpene. Jeg er på forhånd klar over, at der på længere sigt ikke vil være plads til disse fisk i min lejlighed. Og jeg har på forhånd fundet en anden løsning.
En hundehvalp knytter sig til sin ejer og får et bånd. Ret mig endelig hvis jeg tager fejl nu, for jeg er langt fra 100 % sikker - men jeg kunne ikke forestille mig at en fisk ville knytte sig til sin ejer på samme måde som en hund?
Du må endelig ikke tro at jeg er en kold og ligeglad type, jeg vil faktisk det allerbedste for disse fisk.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.