Gode "fiskehandlere" i Nordsjælland

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

keldsen — 3. maj 2014, 17:02

Hey,

Har lige købt et 54l starter akvarie og har sat det op efter alle kunstens regler...tror jeg 😀

Mine planer var om en uges tid at putte 6-7 rejer i og efter endnu en uge ca. 3-4 guppier.

Jeg købte udstyret i Plantorama i Hillerød - og de virkede til at vide hvad de talte om, men mens jeg spankulerede rundt og ventede på betjening, så jeg en del døde fisk (3 stk) rundt omkring i deres akvarier. Dette giver mig mildest talt ikke lyst til at handle fisk/rejer der når det er tid til det.

Er der nogen der kan anbefale en god "fiskehandler" i Nordsjælland? Jo tættere på Helsingør jo bedre 😀. Vil hellere betale lidt mere for sunde og raske fisk end at købe discount.

På forhånd tak 😀

PS: Har siden i går trawlet (dårligt ordvalg? 🙂) forum igennem og er imponeret over hvor let folk får hjælp og hvor meget viden der gemmer sig her 🙂

DanielJensen — 3. maj 2014, 19:04

Man må ikke kritisere forhandlere på sitet.

Bruger #669501 — 3. maj 2014, 19:09

Hej. Jeg ville nok anbefale dig plantorama. På trods af 3 døde fisk. Så skal du huske på at 3 døde fisk i blandt alle de fisk de har ikke er ret meget... Der ligger også en akvarie butik på kongevejen i helsingør. Det kunne også være en mulighed? Mvh. Ken

Lise HJ — 3. maj 2014, 20:32

Jeg har ofte været i nævnte butik og der ligger altid døde fisk. For et par måneder siden var det særligt slemt, der var det i ca. hver tredje akvarium jeg kunne spotte mindst en og gerne flere.

Det skal så også siges, at jeg selv har købt 8 dværgsugemaller der (der var ikke nogen døde i deres akvarium) og på nær den enkelte, der sprang ud den første nat, er resten stadig i live.

Sølz — 3. maj 2014, 23:02

Sådan set enig med #4:(, men vil da opfordre trådejer at besøge Neonfisken + Bonnie i Rødovrecentret - herligt vejr til en køretur til kvalitetsforretninger:D:D

tokri — 4. maj 2014, 00:19

Tæt på Helsingør!
Bonnie i Helsingør er da et oplagt valg. Godt udvalg og de har normalt styr på deres fisk 😀

keldsen — 4. maj 2014, 09:28

Tak for alle svarene 😀

Havde ikke lige overvejet at de selvfølgelig har rigtig, rigtig mange fisk - så det lidt som et hundekennel med 2 døde hvalpe i det ene hjørne 🙁 Er stadig ret ny på dette område...

Godt at høre at Bonnie i Helsingør kan anbefales, det er jo dejlig tæt på. Besøger dem i næste uge 🙂

Martin´s mormor — 4. maj 2014, 10:04

keldsen du skriver "så det lidt som et hundekennel med 2 døde hvalpe i det ene hjørne" Det håber jeg bestemt ikke du nogen sinde har oplevet 😮:o:o

AnneH — 4. maj 2014, 11:38

Jeg har kun været i Bonnie i Helsingør en enkelt gang, men syntes, at der var et udmærket udvalg og at fiskene umiddelbart så fine ud.

keldsen — 4. maj 2014, 11:54

[citat]keldsen du skriver "så det lidt som et hundekennel med 2 døde hvalpe i det ene hjørne" Det håber jeg bestemt ikke du nogen sinde har oplevet 😮:o:o[/citat]

Hehe, nej, heldigvis ikke - det var bare den første association der lige faldt mig ind. Det lyder til at jeg bare skal blive lidt mere tykhudet og acceptere en væsentlig højere dødelighed blandt fisk end jeg initielt havde forestillet mig.

Var i øvrigt forbi Bonnie i Helsingør til formiddag - virkede som nogle flotte fisk de havde og fik god og vejledende service 🙂

Martin´s mormor — 4. maj 2014, 12:00

😉 🙂

AnneH — 4. maj 2014, 14:15

[citat]Var i øvrigt forbi Bonnie i Helsingør til formiddag - virkede som nogle flotte fisk de havde og fik god og vejledende service 🙂[/citat]

Det lyder rigtig godt. Så kunne det da være, at man selv skulle bevæge sig derhenad lidt oftere 🙂

Bruger #669501 — 4. maj 2014, 15:04

Altså så længe det ikke er flere døde fisk i samme akvarie og resten ellers ser kvikke og pæne ud, så er det nok meget tilforladeligt med en død fisk hist og pist.. Jeg har ihvertfald nok aldrig nogensinde været i en akvarie forretning hvor der ikke lå et kadaver og flød et sted.... Har så også et sted i nabo byen hvor vi herhjemme altid skal ind og kigge. Det er udelukkende for at vi så vædder om hvor mange akvarier der er syge og døde fisk i. Aldrig under 15....

keldsen — 4. maj 2014, 15:17

Hehe, tak for feedback - det er altid rart at få sat tingene lidt i perspektiv 🙂

Glæder mig som bare pokker til at få sat nogle fisk i baljen, men der går jo nok min. en uges tid endnu før økosystemet er klar 🙂

mizzann — 4. maj 2014, 15:59

Jeg vil også klart anbefale Neonfisken.😀 Jeg kender ikke til de andre forhandlere 🙂

Vandpjaskeren — 4. maj 2014, 20:12

Neonfisken har uden tvivl det største udvalg, men hvad angår Nordsjælland vil jeg også anbefale Poppi i Hillerød. Akvarierne er pæne og rene, priserne rimelige og selvom udvalget ikke er enormt, kan man ud over de sædvanlige selskabsfisk, også finde mere specielle arter.

alpha82 — 4. maj 2014, 22:03

Prøv Bonnie Dyrecenter i Helsinge Gågade.

De har styr på det... Dog ikke det store udvalg i planter, men super god service, og en del akvarier. Kan slet ikke mindes jeg har set døde fisk i deres akvarier.

Et besøg værd.

alpha82 — 4. maj 2014, 22:03

Prøv Bonnie Dyrecenter i Helsinge Gågade.

De har styr på det... Dog ikke det store udvalg i planter, men super god service, og en del akvarier. Kan slet ikke mindes jeg har set døde fisk i deres akvarier.

Et besøg værd.

Andersen01 — 4. maj 2014, 23:00

#18

De har også døde fisk i deres akvarier.... Mindes ikke jeg har været hos en forhandler hvor der ikke var døde fisk... Men det er jo også lidt svært at undgå når de er samlet i så lille et akvarie i forhold til deres krav...

Undrer mig over ingen har nævnt Bonnies i Værløse endnu.. Brian er rigtig dygtig og hans medhjælper john også. De har sku styr på sagerne og hvis de ikke har det undersøger de det med det samme. / ringer til deres leverandør med det samme når du spørger og finder ud ad det.

AnneH — 5. maj 2014, 10:37

#14 Jeg har skam set døde fisk der også, men alt i alt synes jeg også godt om butikken. Læs dog altid selv ekstra godt om de fisk, du vil have, før du køber noget.
Bonnie i Frederiksværk er også helt ok.

Dog ville jeg nok ikke gide køre til hverken Frederiksværk eller Helsinge, hvis jeg boede så tæt på Helsingør. Dog ville jeg altid godt gide køre til Neonfisken eller Bonnie i Rødovre, hvis jeg var på udkig efter noget særligt 😉

shadari — 5. maj 2014, 14:39

Prøv planteimporten det er en af de bedste akvarie butikker jeg kender 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.