Skumrede Ellet luftbobler??

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

laurapwt — 2. maj 2014, 23:50

Jeg har I søndags købt en han til mine to honningguramier som formodentlig er hunner. Allerede siden mandag har jeg begyndt at kunne se en masse bobler ligge i overfladen, tit er de blevet ødelagt og senere "vendt tilbage" på næsten samme sted (stedet har meget svag cirkulation/bevægelse i overfladen. Tidligere Idag rensede jeg akvariet og kom uundgåeligt til at ødelægge "skummet". Senere Idag opdager jeg at der ligger ekstremt meget skum i overfladen igen. Kan det virkelig være den lille fisk der bygger så ihærdigt, eller er det bare en eller anden form for skum, som tilfældigt er begyndt at komme efter jeg satte fisken i? 🙂

Andersen01 — 3. maj 2014, 01:15

Hannen laver jo det som hedder skumrede;)

laurapwt — 3. maj 2014, 09:14

Ja, det har jeg nemlig læst om 🙂 mit spørgsmål var egentlig mere om det ligner en skumrede? 🙂

Gotti — 3. maj 2014, 09:24

Det ligner helt klart starten på en skumrede, men du har nok for meget flow i overfladen?

MSV — 3. maj 2014, 14:52

Yeps, min gurami han laver også sådan noget lignende i øjeblikket. Jeg har også lidt for meget flow i overfladen i øjeblikket, så skummet kommer lidt ud i kanterne af flydeplanterne.
Hunnerne har dog smidt æg i skumreden, så han passer og plejer dem konstant.
Anskaf dig lidt flydeplanter - evt. noget riccia fluitans mos og/eller muslingeblomster, hvis du vil have ham til at være mere effektiv.
Dog vil jeg lige advare om, at han vil være meget aggressiv over for både hunnerne og de andre fisk i akvariet, når han først har etableret en skumrede, og der er kommet æg i.
Min ene hun har områder med manglende skæl fra parringer, da hannen har bidt hende op til flere gange.

laurapwt — 3. maj 2014, 16:38

tusind tak for de gode svar 🙂 jeg har ikke tænkt mig at de skal yngle i dette akvarie, men at jeg vil indrette et andet til formålet. Er det okay at lave et yngleakvarie i et 54 liters, hvor den ene side er indrettet til hannen (og rede) med mange flydeplanter, og evt. noget valisneria af en art, og så en anden halvdel til hunnen, med tætte planter og gode muligheder for gemmesteder.

Og hvis en "gurami-ekspert" skulle se dette, har jeg lige et par spørgsmål mere. Skal vandstanden i yngleakvarie sænkes, når "forældrene" er i akvariet, eller når de er taget op, og der kun er reden og æggene tilbage. Og skal der være cirkulation i vandet i de par dage, hvor forældrene går deri, og lægger æg? 🙂

MSV — 3. maj 2014, 17:07

Du kan sagtens bruge et 54 liters til yngleakvarie. Havde selv tænkt det samme, men jeg nåede bare aldrig at købe akvariet inden, at de begyndte at yngle. Mine stakkels sværddragere bliver jagtet rundt i hele baljen af den ene hun, og hannen er efter neon fiskene..
Jeg gad godt vide, hvor lang tid de passer på rede og yngel, når de får bygget i hovedakvariet og derfor ikke kan fjernes fra reden.

Der skal forresten ingen cirkulation i yngleakvariet, når der er tale om guramier. Kun en luftpumpe med iltsten. Jeg ved intet omkring det med vandstanden, men det må jo nok være nemmest at have den lav fra starten, så du ikke kommer til at tage rede og æg med ud, når du skal sænke vandstanden.

MSV — 3. maj 2014, 17:09

Her er et lille billede af mine guramiers skumrede, som jeg tog i dag 🙂

laurapwt — 3. maj 2014, 17:20

det lyder super 🙂 men ærgerligt at du ikke fik nået at indrette yngleakvarie. Hvad vil du gøre når æggene klækker? Vil de ikke æde deres unger? Kunne det tænkes at hannen stopper med at "vogte" reden når æggene klækker og bliver til fisk?
Og jeg havde godt overvejet en luftpumpe med iltsten, synes bare den jeg har er så voldsom (pumpen). Det er den mindste model fra AM-top http://www.maxizoo.dk/luftpumpe-cr-10.html
og så larmer den voldsomt meget... MEN det er nok fordi det er noget billigt skramlet noget 😀
Så må jeg jo finde ud af, at få købt en ny

MSV — 3. maj 2014, 17:28

Ungerne bliver højst sandsynlidt ædt, når de bliver fritsvømmende (sker et par dage efter, at de klækker). Men sådan er det. Jeg har også kun 1 overlevende sværddrager unge fra et kuld på 20-30 stykker, som blev født i hovedakvariet 😛
Jeg håber, du har ret mht. vogtningen af reden. Nu klækker æggene ca. 30 timer efter, at de er lagt og befrugtet, og det er nu 1-2 dage siden (parringerne foregik over et par dage). Så jeg må vente og se.
Jeg må indrømme, at det var noget spetakulært at se hannen folde sig rundt om hunnen og presse æg ud af hende op i skumreden 🙂

Mht. luftpumpe, så findes der en nærmest lydløs udgave. Den hedder aPUMP og er ret ny på markedet i Danmark. De har lige fået den hos min lokale fiskepusher her på Falster, men det er lige lovligt langt væk fra dig 😉

laurapwt — 3. maj 2014, 18:24

Ja, sådan er det jo. Så må du jo satse på endnu et kuld, når du en gang har et yngleakvarie klar. og jeg ved bestemt ikke om jeg har ret, jeg har ingen erfaring selv, synes bare måske jeg mindes at have læst noget om det.
Håber på at kunne komme til at opleve deres lille "parringsdans" 😀 det kunne være meget sjovt at se.

Nå, men så må jeg jo ud at lede efter sådan en. Men ja, Falster, så kan man næsten ikke komme længere væk fra Nordjylland (indenfor DK´s grænser) 😀

laurapwt — 3. maj 2014, 18:26

http://www.akvariebutikken.dk/product/apump-luftpumpe-2329/
er det denne du har? 🙂

laurapwt — 3. maj 2014, 22:13

forresten har jeg lige et spørgsmål mere, hvis der er nogle kloge guramifolk der ser det.
-Jeg har været meget i tvivl om, om de to honningguramier jeg havde var hanner eller hunner. De har ikke, og har aldrig haft den røde/orange grundfarve, men er ofte sorte på underfinnen, og lidt gule på rygfinnen. Men nogengange har de også den der stribe fra hoved til hale, som hunner normalt har. Jeg købte en sikker han (helt orange) og det er den jeg tror bygger skumrede. Kan jeg tage det at den bygger, som et tegn på at der er hunner tilstede, eller vil den gøre det uanset hvad? 🙂

-Se evt. mit andet forumemne med billeder af de to, som jeg ikke kan kønsbestemme: http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1584721

MSV — 4. maj 2014, 08:26

#12 Jeg har ikke sådan en - endnu. Jeg har kun set den i action, og den er virkelig lydløs. Selv har jeg også noget gammelt skrammel, som larmer en hel del.

Og ja, jeg må være hurtigere på aftrækkeren næste gang, han går igang med redebyggeri. Desværre har jeg ikke plads til ynglen, når de bliver større. Men det problem må jeg slås med, når det kommer 🙂

MSV — 4. maj 2014, 16:18

Har måttet ødelægge reden i dag. Både hannen og de to hunner prøver på at slå mine sværddragere og neon ihjel - de jagter rundt i hele akvariet. Har også sænket temperaturen på varmelegemet, så jeg kommer ned omkring 24 grader i stedet for 26.
Da jeg ødelagde reden, så jeg en masse yngel, så æggene var da befrugtet. De er nu blevet til fiskefoder.
Hvis ikke mine guramier ændrer adfærd inden for et par dage, må jeg nok se i øjnene, at jeg bare ikke skal have dem i mit akvarie. Lidt ærgeligt da det er en flot fisk, men jeg vil hellere have et harmonisk akvarie uden guramier end det, som foregår lige nu.

Gotti — 5. maj 2014, 00:16

Jeg har også haft problemer med for meget flow i overfladen, løsningen hos mig blev et gammelt skærebræt (tyndt) som blev foldet til et cylinder. Det var også nemt for min han gurami at beskytte skumreden.

Gotti — 5. maj 2014, 01:44

Jeg har lige uploadet en film, hvor man kan se mine Dværg Guramier i en fræk lille omfavnelse *rødmer*

Videoen indlæses først fra YouTube, når du klikker. Så modtager YouTube din IP-adresse. Åbn hos YouTube i stedet.

MSV — 5. maj 2014, 17:01

Hun var da godt nok også tyk med æg! Og ja, guppyerne står parat til at hapse æggene 😛

Husk på, at hannen nu vil være MEGET territorial over for alle andre fisk i akvariet - hunnen kan også godt blive territorial og jagte alle andre fisk, også selvom de ikke er i nærheden af reden.

Gotti — 5. maj 2014, 21:42

Det er ved at være ½ år siden - det gik fint i startet, men det er som om han går i panik med alle de andre fisk, og så æder kan ungerne 🙁
De nåede at blive til små larver, inden det gik galt

MSV — 5. maj 2014, 22:16

Det er ikke unormalt, at han æder ungerne. Derfor bliver det anbefalet at lave et yngleakvarie til dem, hvis man vil have ynglen til at overleve - hunnen fjernes efter parring og hannen efter et par dage. Dog er det en længerevarende proces at opfostre ynglen.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.