Helt på bar bund, massere af spørgsmål!!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

helene96 — 10. april 2014, 22:54

Jeg har købt nyt akvarie (54l) med hele skidtet i fra start (købt brugt). Derfor er jeg ved at have læst helt blind i akvariebøger, eksamensstof og meget andet. Det har resulteret i at det hele er gået i kluder. Jeg kan ikke huske ret meget om hvad der er godt og hvad der er mindre godt/dårligt at gøre.
Jeg har pt. 4 rødnæser, 1 zebrasnegl, 4 sorte mollyer og 4 grønne neon. Jeg ved at jeg vil sælge rødnæserne og enten neonfiskene eller mollyerne. Så langt så godt. Jeg er også blevet enig med mig slev om at jeg vil have guppyer i akvariet når jeg har solgt.

MEN kan mollyer og guppyer gå sammen uden at guppyerne bliver spist? hvis ja hvor mange guppyer?
Kan jeg have rcs rejer i min 15l bowle uden pumpe og filter, bare sten planter og rejer? (De skal blive deri, de er ikke foder)
Kan jeg have en anden fiskeart sammen med guppyerne hvis mollyerne ikke kan være der? Hvor mange af hver er bedst?
Skal der bruges bundlag af en bestemt kornstørrelse?
Kan man have en keramik potte (oprindeligt en urtepotteskjuler) liggende som pynt i akvariet?

Jeg håber at nogen kan få sat en stopper på min forvirring 😀

Martin´s mormor — 11. april 2014, 07:56

ja, du kan sagtens have dem sammen de gør normalt ikke hinanden noget, men de kan finde på at krydse med hinanden.

RCS rejer kan fint gå i en bowle, med sten og planter meget gerne noget mos, du sørger bare for at udskifte vand et 2-3 gange.

Syntes du skal starte op med dine molly og neon, når det nu er dem du har, rødnæserne har jeg ingen kendskab til, og få akvariet til at kører, og så har du tid til, at tænke/udskifte/læse så du får de fisk du vil ende med at have, så du ikke får gjort/købt noget overilet. 😉

Du kan sagtens have en urtepotte i akvariet, men det var bedre med en masse planter 😀:D

AndersNø — 11. april 2014, 10:40

Vil du stadig have svar i din anden tråd eller er det denne vi bruger nu?

helene96 — 11. april 2014, 22:53

Det er netop for at gøre det hele enklere at jeg vil have guppyer, da jeg lige nu har 3 arter som jeg ikke kender ret meget til, og jeg har haft guppyer før, det gik fint. Omkring urtepotten så har jeg skam også massere af planter, skal dog snart have flere. Jeg så bare den lille keramikpotte og tænkte at den ville da blive en fin lille hule (lagt på siden) 🙂 situation har ændret sig lidt. Jeg gik og troede at sådan som mine mollyer så ud skulle mollyer bare se ud *rødmer* Men nej, begge mine to hunner er gravide *blink* og jeg får snart flere mollyer, helt uventet og meget upraktisk men det er der jo ikke så meget at gøre ved. Derfor har jeg sat mine han-mollyer til salg så jeg ikke får flere unger, neonfiskene forlader også akvariet så der bliver bedre plads. Rødnæserne går i bowlen og nu da jeg godt kan have rejer deri venter de også på nye ejere så rejerne kan flytte ind. Når hele salg-halløjet er overstået vil jeg beholde, vel omkring 3 mollyer af samme køn og have guppyer, så jeg nøjes med to arter i akvariet istedet for 3 for at undgå mere forvirring (kommer vist lidt for nemt for mig) lyder det fornuftigt?
Skal der være bundlag af en bestemt kornstørrelse til mollyer, guppyer og planter?

Vedrørende tråden så kigger jeg alle mine indlæg igennem for svar, da jeg ikke synes at jeg tidligere har fået så mange men får dem der ser den her vil det være den smarteste at svare på 😉

Bruger #816623 — 16. april 2014, 00:51

Hej Helene

Nu ved jeg ikke om du har fået svar på en anden tråd, men til det sidste du skrev, med kornstørrelse er der ikke noget du skal tænke over. Altså sandkorn er ikke ekstremt godt til de fleste planter, så vidt jeg ved, men regner også med du har grus. I forhold til neonfisk, mollyer og guppyer er de meget nemme at have, og der er ingenting du skal tænke på i forhold til foder, men jeg synes personligt også det bliver rodet, hvis man har for mange arter i et akvarium. Held og Lykke:)

Hilsen Kristian

helene96 — 16. april 2014, 08:48

Tak tak 🙂 Jeg tror jeg er ved at have styr på hvordan mit akvarie skal være når de fisk jeg har nu er solgt/gibet væk, så er det bare indtil da at tingene er lidt rodede og stressende. Mine mollyer ser nemlig så tykke ud at jeg tror de kan eksplodere hvert minut og de gemmer sig ret meget. Men jeg kan ikke se nogen unger, det er begyndt at irritere mig, da jeg jo troede at nu skulle jeg stå med en hulens masse unger om et par dage og så endte det i langt flere dage end jeg troede, jeg kan ikke forestille mig at mine mollyer skal blive større først, det er vist fysisk umuligt at blive tykkere uden at sprække

AndersNø — 16. april 2014, 08:50

Lol 😀 der er sku da også bare så belastende at gå over tid:P

helene96 — 16. april 2014, 09:08

Ja især når man er vant til kun at have fisk som mod sin natur nægter at yngle (Jeg havde bl.a. 9 guppyer i 7 mdr. de ville ikke have en eneste baby. De blev aldrig gravide) Så køber man 7 nye fisk men når man kommer hjem og gør rent så vandet er klart (købte et af næsten den værste kvalitet) opdager man at der er 8 fisk og to er gravide. Først gik jeg i panik, så glædede jeg mig til de små, nu er jeg bekymret og kan ikke vente. Ih hvor man fisk være en belastning når de vil! 😛

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.