530l med filterbaggrund

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

tm82dk — 31. marts 2014, 18:48

Hejsa...

Nu har jeg så endelig taget skridtet, og et 530 liters akvarie er nu flyttet ind i lejligheden.

Efter at have kørt hjem med den på trailer (uden at den var pakket ind - ARGH....), og efter at den blev slæbt op på 1. sal, og ind i stuen (Av, min ryg...), var jeg både glad og ret tilfreds med mig selv... Det varede ca. 5 minutter!

Bagefter blev jeg næsten hel forbløffet over, hvor lidt jeg egentlig ved om akvarier på den størrelse.
Jaja, jeg har haft mindre akvarier for mange år siden, men bare fordi man engang har spillet lidt seriebold, så kan man jo ikke bare hoppe ind og spille superliga.......

Nå, men så står jeg her, og jeg har sgu nok brug for lidt hjælp.....

Jeg vil eksempelvis gerne lave en filterbaggrund (eller lignende - vil ikke have vand udenfor akvariet), men hvor starter man? Hvad skal man have indkøbt, og hvad skal man være særlig opmærksom på.

Er der noget man skal være særlig opmærksom på, når man har et akvarie af den størrelse i stuen? Lugt? Fugt?

Er der noget jeg skal være opmærksom på, inden jeg overhovedet fylder vand i? Jeg tænker, at jeg skal have en plade under for at fordele trykket, og jeg tænker også, at jeg lige skal have tjekket om det er helt tæt inden jeg kommer alt for langt... Men er der andet man skal være obs på?

Desuden kunne det være fedt, hvis der var nogen som havde gode idéer til hvilke fisk jeg skal have i. Jeg har altid (altså dengang for mange år siden) haft neonfisk, skalarer (?), sværddrager, lidt forskellige maller, zebrafisk, et par mollyer har jeg nok også haft, og så har jeg haft nogle "ål" af en slags, og havde også nogle små salamandere på et tidspunkt...
Jeg kan godt lide, at et akvarie er sådan et sted, hvor man kan "gå på opdagelse". Jeg bliver aldrig typen, der kun har én slags fisk til at gå, men jeg ved ikke om ovenstående er "for små" til en så stor balje. Skal man have nogle større sammen med? Som skrevet, så tager jeg gerne imod gode råd og idéer.

Og i øvrigt en fed side... Her kan man sgu da godt få lidt tid til at gå, og hvis jeg var lidt mere tålmodig, så er svarene på mine spørgsmål sikkert i en eller anden tråd et sted.

tamtort — 31. marts 2014, 20:10

her er en side til baggrund... her køber du det hele til det akvarie du har både baggrun filter ja det hele og anvisning på hvordan det gøres...kaster mig selv ud i det for første gang nu her..... godt nok kun i 200l

http://unimati.biz/group.asp?group=216

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.