Mine Planter ser kedelige ud

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Sorenbach — 8. marts 2014, 13:03

Hej
Det er sikkert et spørgsmål, som tit bliver stillet, men så må i have mig undskyldt

Jeg har lige opstartet et nyt 250. akvarie for ca 3 uger siden.

Der er kommet lidt forskellige planter i bla. vandpest, men efter ca 2 uger er de begyndt at se lidt kedelige ud... Bladene ser gullige ud og der er begyndt at komme nogle sorte fimrehår på dem (Helt sikkert noget alge?)
Jeg tilsætter 2.5 ml Happy plant hver uge ved de ca. 50l vandskifte.
Der er 2 T8 lysstofrør over akvariet (i et effectline amatur) 1 stk. Juwell Daylight og 1 stk Juwell Colourlight

Jeg fik ikke lagt bundgødning under gruset da jeg startet (hvilket jeg senere har fortrudt)

Er der noget at gøre ved det (tilsætning af anden flydende gødning f.eks.? ..... ELLER skal jeg have tømt akvariet for at ligge bundgødning

Håber at i kan hjælpe

MSV — 8. marts 2014, 13:14

Jeg bruger 15 ml Happy Life en gang om ugen i forbindelse med vandskift på mit 350 liters (og jeg udskrifter omkring 10% af vandet, ikke 20% ligesom dig). Dog har jeg substrat under gruset. Mine vandpest gror som død og helvede, og mine anubias, javabregne, cryptocoryner og hygrophelia trives.

Du kan evt. prøve at købe nogle gødningskugler og putte ned til planternes rødder. Jeg anbefaler at kigge på http://www.akvariegoedning.dk
De sorte fimrehår kan sagtens være en slags alger. Har du nogle algespisende fisk eller rejer i akvariet?
Hvis du ikke har nogle fisk i akvariet til at skabe CO2, kunne en CO2 pumpe være en god idé.
Lyset lyder ikke til at være problemet.

Gregor Gobba — 8. marts 2014, 13:19

Hej Søren Bach

Planter kan tabe blade lige i starten da de bruger kræfter på at sætte rødder i de nye omgivelser. samt at de skal "vænne" sig til det nye vand.
Hvor længe har du lyset tændt. I starten kan jeg anbefale at sætte det ned til 6-7 timer.

Det med bundlaget skal du ikke være ked af.
Jeg bruger selv USB's flydende gødning. Og til de større planter som optager næring primært via rødder bruger jeg udelukkende JBL's "de 7 kugler" (så kan jeg også koncentrere der hvor rødderne er).
Du stikker bare 1-2 kugler (afhængigt af størrelsen på planterne) i bundlaget ved rødderne og så holder det i et meget lang periode.

Sorenbach — 8. marts 2014, 13:49

Hej igen og tak for i vil hjælpe

Mit lys er tændt ca 10-12 timer i døgnet - det kan være jeg skal prøve at reducerer det

Jeg har ikke noget Co2 anlæg, så håber lidt jeg kan komme udenom den del... Jeg har ca. 60-70 mindre fisk i akvariet, så mon ikke det skulle kunne lade sig gøre med dem.

Kan være jeg bare er for utålmodig - Vil det evt. være en ide og klippe planterne HELT ned så der kan er et par centimeter over bundlaget - eller vil det bare slå planterne ihjel ?

Kunne evt. prøve med nogle kugler det lyder som et godt alternativ til bundgødning

MSV — 8. marts 2014, 17:08

Lad planterne være. Mine hygrophelia mistede næsten samtlige af bladene, da jeg kom dem i min balje, men efter en uges tid, begyndte de at komme med nye blade og sideskud, hvor de gamle blade var faldet af.
Hvis der er noget, som ser for råddent ud, kan du fjerne det. Vandpesten kan du godt klippe ned, hvis du synes. Når de har det godt, vil de gro med et par cm om dagen (de gør mine i hvert fald).
Prøv med nogle kugler og se, om de ikke gør en forskel. Vær tålmodig. Nogle planter kræver lidt mere end andre. Dog kan jeg udemærket godt forstå dig. Det skal jo helst se pænt og grønt ud! 🙂

Sorenbach — 8. marts 2014, 17:17

Jeg prøver at lade dem være ! Også køber jeg lige nogle gødningspiller når jeg kommer i plantorama ell butik

Tusind tak for jeres råd - det er skønt at folk er så hjælpsomme på dette forum

MSV — 8. marts 2014, 18:01

Det var så lidt 🙂
Held og lykke med at få lidt mere liv i stænglerne!

Thulde — 8. marts 2014, 18:17

Jeg synes de 2 lysstofrør ligger lidt for højt i farvetemperatur (Kelvin) ifht. planter. Hvis jeg husker rigtigt er en del planter glade for en farve omkring 2700 kelvin (En ikke alt for køn farve iflg. nogle akvarister 🙂), og dine rør ligger på 6500 og 11000 kelvin. På deres farvespektre ser colour-lite dog ud til at have en del rød i sig også, så det kan være jeg er helt i skoven 😉

Colour-lite: http://www.juwel-aquarium.de/en/Products/More/Lighting/Lighting-Tubes/T8-Lighting-Tubes/Tube-Colour-Lite-15-W-15-W-T8-438-mm.html

Day-lite: http://www.juwel-aquarium.de/en/Products/More/Lighting/Lighting-Tubes/T8-Lighting-Tubes/Tube-Day-Lite-15-W-15-W-T8-438-mm.html

USB_akvariegødning — 8. marts 2014, 18:18

Gødningskugler vil ikke gøre den store forskel overfor vandpest, der henter al sin gødning via vandfasen...
Er bladene gule og misfarvede så er det med garanti mangel på makronæringsstoffer ergo er den gødning du anvender ikke god nok til at varetage den del,
Vandpest har så at sige heller ikke nogen omstillingsproces som andre planter har som f.eks. Echinodorus, der skal skifte bladene ud med noget der er egnet til at fungere under vand, men det er ingenlunde tilfældet hos vandpest, der er vant til at fungere udelukkende i vand...
http://akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/81-godning/298-naeringsmangel-hos-akvarieplanter

Sorenbach — 8. marts 2014, 21:07

Der er lige en ting jeg skal have styr på
Når jeg bruger den flydende gødning... Skal jeg så gøde efter hvor mange liter vand jeg skifter eller hvor mange liter der er i akvariet ?

Der er jo en væsentlig forskel, da jeg ellers kun har hørt godt om happy-life happy plant

USB_akvariegødning — 8. marts 2014, 22:28

Daglig tilsætning og efter nettoindholdet i akvariet, altså fraregnet grus, rødder, sten m.v.

Du kan læse meget mere om gødning her http://akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/81-godning

Der er forskel på det vand du har og det vand din bekendte har i Ikast, derfor vil der ofte være forskellige oplevelser man får med den samme gødning, vel at mærke hvis gødningen ikke er strikket sammen til at tage højde for disse forhold...
Du kan f.eks. tage en tur ned til Gunnar i Bonnie og få en snak om plantegødning til akvariet 😉

MSV — 8. marts 2014, 23:33

Hej Søren.

Jeg gøder med mit flydende gødning i forhold til antal liter af vand i akvariet. Det undrede mig også lidt, at du kun brugte så lidt (jeg tænkte umiddelbart, at du måske brugte en meget koncentreret gødning 😛).

Sorenbach — 9. marts 2014, 05:39

Hehe se det de skriver kan så godt misforståes 🙂 jeg 5 dobbler lige gødningen :p - ved ikk lige hvad jeg har tænkt på :p

AndersNø — 9. marts 2014, 11:45

Planter fisk CO2 og så gødning men uden CO2 er det algerne du gøder.

Jeg kan holde planter i alle mine akvarier andet gødning end bundlag med lerkugler og CO2.

Jeg mener gødning uden CO2 vil give alger jeg ville ikke selv give gødning uden at give CO2 .

Der er mange gode folk her på siden med tropica er også dygtige og de siger jo også først bundlag så CO2 og så gødning hvis man de sværeste planter.

Lette kræver ik noget.
Mellem kræver CO2.
Svær kræver CO2 og gødning.

Sorenbach — 10. marts 2014, 16:58

Ja jeg er er klar over at et CO2 anlæg vil være at foretrække, men økonomien er ikke lige til det ... Har købt noget happycarbo og vil forsøge med det over noget tid .... Alle mine planter er i den lette kategori

franco — 10. marts 2014, 17:40

#15 jeg har et DIY gæranlæg på et 180l - det virker glimrende, så måske du også kunne få lidt ud af det til 250L?
Et blanding som holder længe, ca 3-4 uger, men ikke afgiver voldsom meget co2, men nok til planterne pearler, når lyset har været tændt i nogle timer.
2L flaske - 400 gram sukker - ca 15 gram gær - en teske natron. Jeg bruger håndvarmt vand - blander sukker i vandet, opløser gær i lunken vand, og hælder det i sukkervandet sammen med natron, efter et par timer er der gang i co2 produktionen, som opløses i en glasspiral på ca 25 cm 🙂



Sammen med et dagligt skivs flydende gødning
gror det bare derudad:


/allan

USB_akvariegødning — 10. marts 2014, 18:58

co2 tilsætning er kompensation overfor de planter vi holder der er sump-baserede, hvilket langt de fleste er... de er vant til at have fri adgang til co2, og når de placeres i akvariet vil tilgangen til co2 være meget meget begrænset i forhold til deres naturlige habitat, i vandet er der co2 uden man gør noget for det, det tilføres eller måske nærmere presses i vandet af luftens tryk, det samme gør ilt... ved at holde overfladen i bevægelse, hvorved de små bølger der skabes så at sige øger overfladen i akvariet, vil også gøre at der kan optages mere af begge dele på den bekostning...

Co2 mangel giver ikke næringsmangler hos planten og det er det sådan set kun de mobile næringsstoffer der gør og er dermed årsag til at planterne lækker kulhydrat efter flytning af de mobile næringsstoffer og det er den kulhydrat der lækkes fra planterne der booster algerne.

Men en mangel på co2 vil sætte væksten hos planten drastisk ned, da der er tale om at planten forbruger store mængder til at opbygge sit "skelet", så et akvarium med planter uden co2 tilførsel, eller planter af "sump-kategorien" løber hurtigt kold på co2...
De ægte vandplanter som f.eks. Vallisneria har ikke samme problem, de er vant til at klare sig under vand og har istedet en mulighed for at skaffe sig kulstof, ved at spalte bikarbonat både i akvariet og i naturen... denne spaltning resulterer i at planten udfælder kalk på bladene som et restprodukt og bladoverfladen kan ligefrem følges helt ru og får som oftest også en grålig tone ved udfældningen...

Så det er altså som sådan ikke muligt at den gødning man tilfører akvariet til planterne har nogen indvirkning overhovedet på algevækst.. algerne er ligesom cyano-bakterien adskillige milliarder år gammel og dengang var der ikke ret mange næringsstoffer, eller gødning om man vil, til rådighed for alger og cyano, cyano kan kompensere for det, ved det den selv kan fremstille den næring den har brug for ud fra andre stoffer... algerne har til gengæld udviklet et meget spartansk behov for næring og er i stand til at eksistere uden problemer i regnvand der pr. definition ingen næring indeholder...

For at opretholde en fornuftig vækst uden co2 er det ekstra påkrævet at man faktisk anvender en rigtig god gødning, selv om der ikke er tale om at man har mangler på mobile næringsstoffer, så har planterne brug for at der er diverse næringsstoffer tilstede ud over makrostofferne da alle stofferne mere eller mindre har betydning for hinanden og hvorledes det hele i princippet fungerer i relation til planten, så der er altså tale om at diverse næringsstoffer interagerer med hinanden og tilstedeværelsen af et bestemt næringsstof kan betyde at et andet eller andre næringsstoffer fungerer langt mere effektivt... http://akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/81-godning/1976-interaktion-mellem-de-enkelte-naeringsstoffer-og-tilgaengeligheden-af-disse-for-planten

Ny-fisk — 16. april 2017, 17:22

Kan godt se det er en gammel tråd, men jeg har samme problem og jeg har lagt gødning under bundlaget. Alligevel ser mine vandpest nu alle kedelige ud med mange gullige blade. Jeg blev rådet til at sætte dem ned med den ring der sidder om dem når man køber dem. Tænker nu at det måske er en fejl? De er en uge gamle.

hjorten78 — 16. april 2017, 17:52

Jeg tager altid ringene og planterne ud af Potter og stenuld inden jeg planter dem ud i tanken men jeg har osse været ude for at forhandlere har sagt at ringen ska blive på men har aldrig rettet mig efter det ??

hjorten78 — 16. april 2017, 17:52

Jeg tager altid ringene og planterne ud af Potter og stenuld inden jeg planter dem ud i tanken men jeg har osse været ude for at forhandlere har sagt at ringen ska blive på men har aldrig rettet mig efter det ??

Ny-fisk — 16. april 2017, 22:28

Hmm ok - tak for svar

Sorenbach — 17. april 2017, 09:28

Hej Ny-fisk.... sjovt lige at se en af mine gamle tråde startet igen....

Jeg har fået rigtigt godt liv i mit akvarie du kan kan kigge på album på http://foto.alternativhosting.dk ... noget af det jeg synes har hjulpet har været at få en del mere lys over akvariet, jeg havde på daværende tidspunkt 2 t8 rør over og de blev udvidet til 4 t8 rør (250l akvarie på det tidspunkt)... i dag kører jeg med 2 stk LED fra akvastabil....

Derudover ændrede jeg gødning, sådan at jeg bruger den grønne flydende gødning fra Tropica, den indeholder også Makrostoffer og er altså ikke ren mikrostofgødning som mange af de flydende er....
Jeg har stadig ikke CO2 anlæg på mit akvarie, men der tilføres EasyCarbo hver dag efter stærkeste dosis anbefalet på flasken.... Alle mine planter er nu flotte grønne og der er masser vækst.

Håber på du få gang i dit også, ved det er meget frusterende når det ikke vil noget som helst.

Søren

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.