Yngle hjælp....

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

jerrich — 6. marts 2014, 11:50

goddag godtfolk.

jeg har lidt af et bøvl med at få mine blå guramier igang..
hunnen er kuglerund og tyder meget på hun er rimelig klar men hannen virker til at være ligeglad han hverken jagter hende eller laver skumrede.. 🙁
jeg er helt ny i fiske verdenen så det her min første yngel...
jeg har søgt og læst nettet tyndt for information og snart prøvet alt lige pt går de i en 54l lavvandet yngletank temp: 29 ingen pumpe 20% vandskift dagligt med vandpest og Marsilea planter vand værdierne skulle være lige i skabet ifølge test stripsen, fodres morgen og aften varierende med mygge larver og flagfoder. har lige bestilt ketapangblade hjem da jeg havde læst det kunne hjælpe dem lidt at sænke Ph værdien og jeg har også prøvet at skifte hannen ud med en anden men uden succes nu begynder min anden hun i 250L balje at bule lidt på maven så ville være rart snart få dem igang med den skumrede..

er der nogen der kan hjælpe eller har nogen fikse tips til at få dem igang med skureden så kom endelig med det... *blink*

mvh.
jerrich
fortvivlet nybegynder 😛

Jumulius — 6. marts 2014, 15:01

Prøv at søg på blå gurami i beskrivelser

mvh.
Jørgen

flyvefisk — 6. marts 2014, 17:11

Det du skriver med vandskift, ketapangblade og sænkning af pH værdi skal du nok ikke bekymre dig så meget om, da de blå guramier normalt yngler villigt i almindeligt ledningsvand. I et yngleakvarium ville jeg spare fiskene for den forstyrrelse, et vandskift medfører. Hvor gamle/store er dine fisk, og hvad er vanddybden? nedenfor et link til noget generelt om skumredebyggende arter:

http://www.akvariefisk.dk/article/show/?Article=1542

jerrich — 6. marts 2014, 18:18

Tak flyvefisk Det var da en af de mere hjælpsomelige artikler jeg har læst rundt på nettet..

Luftpumpen har du den til at køre på minimal når han bygger skumrede eller tænder du den føst når ynglet er kommet..?

Hunen er lige omkring 8 cm hannen er ca 5 mm mindre
Vanddybden ligger lige omkring 15 cm
Alder har jeg ingen anelse om jeg har som mange andre nybegyndre lyttet til dyrhandleren og lært at han ikke ved noget om fisk han sælger dem bare....

flyvefisk — 6. marts 2014, 18:39

Jeg har kun lys og varme i yngleakvariet. Gennemluftning sætter jeg først i gang, når larverne er fritsvømmende, og kun svagt. Jeg har ofte lavet kuld helt uden gennemluftning, men det har været små kuld af de små arter. Hos de store arter, hvor der ofte tælles unger i hundreder, skal du bruge gennemluftning. For mig lyder det, som om dine fisk er for unge endnu. Det er godt, at de for unge fisk "bare" har resulteret i ingenting, for man kan også opleve en ung han, som går grassat, når en lideledes ung (læs for ung) hun ikke vil lege.

Det bedste du kan gøre er, at skaffe eller bytte dig til nogle fuldt udvoksede eksemplarer, hvis det skal være netop den blå gurami. Ellers kan du finde en anden art, men da du jo nok er lidt ivrig efter at komme i gang, skal du gå efter voksne fisk. I mellemtiden kan du her se en film fra naturen, hvor den blå gurami holder til.

http://www.aquanet.tv/Video/228-freilandbeobachtungen-an-punktierten-fadenfischen

jerrich — 6. marts 2014, 20:22

ok så i følge beskrivelsen har jeg gjort det rigtig nok udover jeg har skiftet vand for ofte.
så satser jeg på at de ikke helt er "bukse myndige" endnu. blev bare lidt panikken og spændt da jeg pludselig så hunnens tykke mave..

så læste på livet løs og fik lavet en yngle balje, men så har jeg da den til når det virkelig sker..
jeg er helt sikkert ivrig for at prøve at få lidt yngel men vil helst hygge mig med at mine vokser op og bliver yngleklar så jeg har tid til at lære om dem og gøre det rigtig istedet for at købe nogen fuldvoksne og klokke helt i det fra starten af...
jeg har dummet mig nok ved at lytte til dyrhandleren..

jerrich — 6. marts 2014, 20:30

at andet spørgsmål kommer så til overfladen hvor langtid er en gurami om at nå de 12-13 cm eller en yngleklar størrelse/alder..??
og forresten tak for videoen du ligger da inde med alle de spændene links..

flyvefisk — 6. marts 2014, 22:27

Hvor længe fiskene er om at nå fuldvoksen alder, afhænger meget af forholdene, ikke mindst foderets lødighed og mængde. Det lyder til at du har gjort det godt, medens fiskene har været hos dig. Efter 1- 1,5 år skulle de være parat.

Jeg er lidt urolig, nu du har medsendt foto. Efter at have læst dit første indlæg om en kuglerund fisk, og en anden hun, som var på vej til at blive meget rund, tænkte jeg lidt på sygdom (bugvattersot), også fordi du nævnte fodring med frosne myggelarver - røde? jeg er selv stoppet fuldstændig med at fodre med frosne røde myggelarver, fordi jeg tror der er en sammenhæng imellem anvendelse af dette fodermiddel, og tilfælde af bugvattersot. Det er totalt udokumenteret, men jeg synes jeg har set en del, der kan tyde på det i mine egne fisk, foruden hvad jeg har hørt fra andre erfarne labyrintfolk.

Hvorvidt dine blå lider af denne sygdom skal jeg ikke sige med sikkerhed ud fra billedet. Et godt stykke henne i sygdomsforløbet begynder skællene at rejse sig fra kroppen, på grund af trykket indvendig fra. Dette tryk skyldes ophobning af væske i organerne. I den sidste fase, minder fisken lidt om en grankogle.

Jesper Green herindefra har kureret slørhaler med sygdommen. Selv skærer jeg hovedet af dem, når jeg ser hvad der er galt. Jeg har mest set sygdommen, der ifølge fagfolk indenfor fiskesygdomme er den fisk af alle, der er mest disponeret for sygdommen. Jeg har aldrig set sygdommen sprede sig som en steppebrand, men kun oplevet den hos enkelte individer.

Nu må jeg hellere stoppe, for ellers ødelægger jeg din aften helt. Hold øje med dem, sæt eventuelt de to tykke hunner sammen i yngleakvariet hvis du gerne vil isolere dem. Jeg håber det bedste for dig.

jerrich — 7. marts 2014, 18:11

Jeg kunne som nemt side og læse om fisk det halve af natten.. men jeg begyndte føst på mygge laverne efter de var kommet i yngle skålen fordi jeg havde læst det kunne hjælpe dem igang men uden succes.. det viser sig så efter jeg er kommet hjem fra arbejde har konnen så været en tur ved fiske sælger og hente voksen gurami så mon ikke der er en chance for jeg kommer til at prøve det inden for nærmeste fremtid. Men holder nok lige de små hunner i iso lidt for en sikkerheds skyld hvis man nu skulle være uheldig at de var syge hellere forsigtig end dum.. ??

flyvefisk — 7. marts 2014, 18:21

Jeg håber virkelig at der kommer noget ud af anstrengelserne, og at der ikke er noget galt med de to hunner. Du kan jo evt. fortælle videre om det i denneher tråd, når der sker nyt, det er spændende.

jerrich — 7. marts 2014, 21:08

Ja jeg krydser også fingere.. jeg skal nok lige holde dug/jer up to date hvis der sker noget spændene.. ??

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.