Planlægger 125l akvarium

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Mavint_ZH — 1. marts 2014, 22:21

Hej akvarister,
Nu er beslutningen endelig truffet. Min ide om et lille akvarium med nogle fisk til vores små piger, fik vokseværk efter læsning her og snak med butikken, så nu bliver det et Juwel Rio 125l. 🙂

Sidder nu og læser på alle de fantastiske fisk og bliver lidt overvældet. Og skal samtidig huske at det jo oprindeligt var tiltænkt pigerne på 3 og 5 år.
Så har brug for lidt input. Skal jo gerne være lidt med farver og gang i den.

Tænker på følgende (sikkert klassisk) sammensætning:
Neon fisk 8-10 stk
Platty (hvor mange af dem egentlig?)
Maller 3-4 stk eller? (Eller er rejer sjovere for børn?)
Øksefisk og/eller sommerfugleciklider?

Håber på lidt input, mens jeg læser videre rundt omkring.

Angalo — 5. marts 2014, 18:36

Godt valg af akvarium; men den størrelse er der chance for, at I også har et fungerende akvarium om to år. (54 liter akvarier burde ikke sælges som starter akvarier, i hvert fald ikke til selskabsakvarier).

Jeg har altid været fascineret af sugemaller. Fra det første akvarium jeg kiggede på da jeg var under 10 år gammel, var mallen den mest spændende fisk.

Nu vil jeg både have rejer samt maller i alle akvarier og det burde også være muligt i jeres opsætning.

Det er i øvrigt en god ide, at vente med neonfisk nogle måneder. De foretrækker "gammelt" vand. Jeg er netop hjemvendt fra akvariebutik, hvor sælgeren anbefalede, at vente to måneder.

Lykke til med akvariet.

MSV — 5. marts 2014, 18:53

Jeg vil helt klart anbefale nogle sugemaller. Ancistrus sp'er har en dejlig, aktiv adfærd og generer ikke de andre fisk - andet end de kan blive lidt besidderiske over mallepiller på bunden 😛
Og så er de til at få fat i, uden den store pengepung skal op ad lommen.
Endnu et plus ved ancistrus'erne er, at de spiser evt. alger med stor appetit. Jeg har set mine "rengøre" alt fra glas til planternes blade - også selvom der ikke er nogle synlige alger 🙂

Platy'er er dejligt livlige og fås i et væld af farver (personligt synes jeg, den blå udgave er den flotteste). Til et 125 liter, ville jeg nok starte med en 5 stykker og se, hvordan det går. Du kan altid tilføje et par stykker senere - evt. i en anden farve.

Da du har tænkt dig, at akvariet skal være for dine børn, så vil jeg nok vælge sommerfuglecichlider frem for øksefisk, da "sommerfuglene" har nogle flotte farver. Jeg har dog ikke erfaring med disse, så jeg ved ikke, hvor mange du skulle anskaffe dig.

Og ja, du burde vente med neon fiskene i et par måneder. Anskaf dig helst minimum 10, da det er en stimefisk 🙂

Har du tænkt på, hvilke planter og anden dekoration du vil have i baljen?

sugemallekalle — 5. marts 2014, 19:56

Ja, du skal helt klart anskaffe dig et par Ancistrus sp'er. Og den findes som den almindelige (brun med gyldne pletter) og som gul og rød. Husk, at de skal have en trærod, som de rasper træfibre af som er vigtig for deres fordøjelsessystem. Og så skal de gerne have en lille hule hver hvor de kan trække sig tilbage. Dem kan man bygge selv af f.eks. Alfix og ballonner. Jeg har lige lagt mit Alfix-mallehule projekt på under gør-det-selv. Man kan også købe nogle færdige huler. Platy og Molly Sphenops er også fine og temmelig robuste, og de kan få mange unger. Hvis du vil have Neonfisk, så er de sarte overfor vandkvaliteten i et nystartet akvarium. Så dem skal du helst vente lidt med. Jeg har heller ikke erfaringer med sommerfugleciklider - men jeg har hørt at de godt kan være lidt sarte.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.