Fisk mister farve/bliver "grålige". Hvad kan det skyldes??

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

laurapwt — 13. februar 2014, 15:26

Mine 2 honningguramier, som jeg fik for omkring en måned siden er langsomt begyndt at blive grålige og miste farve. Den ene (mindste) har været det fra ca. en uge efter jeg fik dem, og den anden begyndte lidt senere. De går i et 54 liters akvarie (eheim startersæt) med 4 store guppyunger og 2 Ancistrus Maller som også er unger. Den største jagter den mindste en del, men ikke omvendt så vidt jeg kan se. Derfor undrer det mig meget at komme hjem og opdage, at den største har en relativt stor flænge i halen.
Lidt fakta om akvariet:
-eheim startersæt med original pumpe og varmelegeme
-25 grader
-ingen nitrit eller ammoniak
-nitrat ikke testet
spørg for mere info, hvis jeg har glemt noget 🙂

hvad kan årsagen være til alt dette, og hvad kan jeg gøre?

Jeg vedhæfter lige nogen billeder, så er det måske lidt lettere at vurdere, hvad der er galt.


-Fisk nr. 1 (den mindste, formentlig hun)






fisk nr. 2 (den største. dominerende. formantlig også hun) har en flænge i halen







og til sammenligning, har fiskene tidligere set sådan her ud. (dog ved jeg ikke "hvem der er hvem" på disse billeder.





-på forhånd tusind tak for hjælpen

Mvh Laura

Lizette — 13. februar 2014, 17:10

Du holder dem i alt for hårdt vand. De får farven tilbage så snart de ryger i rent vand med pH.værdier under 7.o.
især de små guramiarter mister farven ved forkerte værdier.

laurapwt — 13. februar 2014, 17:24

er der en nem måde at gøre vandet blødere på? 🙂 og kan det med hårdheden ligefrem være skyld i, at fisken har mistet et stykke af sin finne? 🙂
Tak for hjælpen
-Laura

flyvefisk — 13. februar 2014, 21:23

Jeg har ikke erfaring med at disse fisk skulle have specielt behov for blødt vand. Hvis du imidlertid gav dem rigtig rigtig mange flere planter, er jeg sikker på at de ville kvittere med mere trivsel og flere farver. De øverste billeder viser noget, der slet ikke er labyrintfiskevenligt.

Smedn — 10. marts 2014, 17:48

Jeg har samme problem. 54L med et par i. Akvariet er indkørt, der skiftes vand ugentligt, ikke over beplantet men fornuftigt med planter osv.

Er der en typisk begynder fejl med dværg guramier?

USB_akvariegødning — 10. marts 2014, 19:25

Der er formentlig mere tale om alt for høje Ph værdier fremfor om vandet er blødt eller ej...
Hvis i ikke har en Ph-måler eller en dråbetest til formålet, så anskaf een/eet...
Derefter kan i opløse 1,5 ml saltsyre 30% fra købmanden husk at beskyt jer selv med handsker, briller osv.. og husk syren skal i vandet og ikke omvendt, i 1 liter vand...
Der er formentlig nok til at sænke Ph med 0,5 i værdi i et 100 liter akvarium, men forskellen i Kh værdi spiller ind på resultatet, derfor er det en god ide at kontrollere efterfølgende...
selve tilsætningen af syrevandet foregår over f.eks. 30 minutter og ikke direkte på fiskene og gerne i udløbet fra filtret så det fordeles i hele akvariet...
er det ikke nok, gentages processen indtil man har en Ph på ca. 6,9 hvilket også sikrer at der ikke opstår ammoniak i akvariet under Ph 7 kan der kun være tale om ammonium og det forbruger planterne med største fornøjelse... man kan også sænke Ph ved tilsætning af co2, men der skal meget til og det er noget dyrere end en smule saltsyre fra købmanden...
andre fordele er, at surheden samtidig gør det nemmere for planterne at optage næringsstoffer, så det er en winwin at gøre brug af det...

og husk at supplere op efter et vandskifte og mål efter at Ph-niveauet stemmer...
og husk det både for jer og fiskene ikke er legetøj, man skal gøre det under kontrol og sænkning af Ph med 1, svarer til at vandet bliver 10 gange så surt og 2 er 100 gange så surt, hvis fiskene udsættes for så drastiske ændringer, så står de med garanti af,.. så langsomt er godt...

Smedn — 10. marts 2014, 20:48

Kan være en mulighed, tak for svaret.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.