scalar akvarie opstart

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

stjernegaard — 28. januar 2014, 19:59

Hej akvarister.

Jeg er begyndt at kede mig lidt over mine hyggefisk, og overvejer at omdanne mit akvarie til scalare. Men er i tvivl om hvordan det skal indrettes. Har været inde og læse en del om scalare, men falder over en masse forskellige meninger.
Jeg har et 260 liters med grov grusbund og en del planter.
Skal jeg skifte til sandbund? Nogle anbefaler det, andre siger at det er lige meget.
Hvordan med muligheder for at gemme sig?
Jeg har to fredelige bali hajer på omkring 10 centimeter, kan de gå med scalare?
Desuden har jeg perlegurami, guldgurami og kyssegurami. Skaber det problemer?

Mvh kicki

blizzie — 28. januar 2014, 20:09

Hvor mange har du af hver fisk? Lyder til der er godt fyldt op i forvejen.. Synes selv balihajer passer dårligt med rolige majestætiske cichlider såsom Discus og Scalare det er jo en meget aktiv fisk.
Mener ikke de lader sig påvirke så meget af bundlagets beskaffenhed men mine har altid nydt høje planter de kan søge skjul i såsom Echinodorus Bleheri og tilsv.

stjernegaard — 28. januar 2014, 20:17

Jeg har en del fisk i mit akvarie lige nu. Men hyggefiskene overvejer jeg at sætte over i mit andet akvarie. Men håber på at kunne beholde mine guramier i mit store akvarie. Jeg har tre perle-, to guld- og to kysseguramier.
Jeg ved at bali hajerne er nogle meget livlige fisk, men er villig til at skifte dem ud til fordel for scalare. De bliver også for store til mit akvarie når de bliver ældre (hvilket jeg først blev klar over efter jeg havde anskaffet mig dem).
Jeg har en del høje planter, så der er rig mulighed for at gemme sig.

janniklok — 28. januar 2014, 20:44

Jeg har holdt scalare i akvarie med grusbund uden problemer. Du skal dog være opmærksom på skarpe kanter og trange steder (de kan sidde fast i) generelt i akvariet. Som et eksempel på dette måtte jeg aflive en scalare på et tidspunkt fordi min pumpe (dengang indvendig) sad alt for dumt, og kræet havde fået sig kringlet ind bagved og kunne ikke komme fri. Jeg fik den ud, men den havde fået en flænge, som blev så slem at det ville være uhumant ikke at aflive den. Ellers synes jeg det er en rigtig god idé, jeg er selv vild med scalare - det er nogle dejlige fisk. Med hensyn til den øvrige fiskebesætning havde jeg mine scalare sammen med guppyer, guramierne er jeg ikke så klog på - her må en anden melde sig på banen 😀

stjernegaard — 28. januar 2014, 20:51

Der er ingen fare for at de kommer i klemme. Mit akvarie har en boks til pumpe, filtersystem og varme. Var dog ude for det i mit gamle akvarie, hvor en lyrehale blev fanget mellem glas og pumpe. Det så jeg dog hurtigt og fik reddet den.

janniklok — 28. januar 2014, 20:56

Præcis. Det er en farlig cocktail med sådan nogle sugekop-pumper, hvor der er luft bagved. Men så er du jo køreklar til scalarene 😉

akvariedegnen — 28. januar 2014, 20:58

Jeg har selv 8 scalarer til at gå med et par perleguramier. De generer ikke hinanden, men de har selvfølgelig også god plads og mange planter, de kan gemme sig bag. De går i et 450 liters.

stjernegaard — 28. januar 2014, 21:04

Hej akvariedegnen.
Hvordan er dine scalare fordelt på køn? Fik du dem alle samtidigt?
Jeg tror jeg vil forsøge mig med scalare sammen med mine guramier. Jeg er usikker på mine balihajer. Tror jeg vil forsøge, og hvis de stresser scalarene for meget, må jeg finde nye hjem til dem.

stjernegaard — 28. januar 2014, 21:18

Har lige taget et billede af akvariet. Passer beplantningen til scalare?

LadyDay — 28. januar 2014, 22:29

Plantemæssigt ser dit akvarium fint ud til scalare. De kan godt lide de høje planter de kan svømme ind imellem og anubias er perfekte til at lægge æg på.
Jeg har kun en enkelt kommentar. Jeg var godt nok glad for at jeg valgte et 360 L til mine skalare og ville være ked af at have dem i mindre. De er jo store og mine fire fylder godt i mit akvarium. De ville se temmeligt klemte ud på markant mindre plads. Et enkelt par kan såmend nok gå an i 250 L, men du vil opleve at det er lidt snævert og hvor pladskrævende de egentlig er med deres adfærd og størrelse.
Jeg synes også helt klart du skal undgå at holde dem sammen med bali hajer. De ville stresse livet af skalare.

stjernegaard — 28. januar 2014, 22:41

Tak for dit svar ladyday. Jeg vil forhøre mig i min akvarieforretning, og høre dem om de eventuelt vil tage mine balihajer. De bliver jo alligevel for store til mit akvarie med tiden.

LadyDay — 28. januar 2014, 22:48

Det var så lidt 🙂
Og ja, god idé. Balihajer er jo desværre ikke helt akvarieegnede. Selvom de er flotte!

akvariedegnen — 28. januar 2014, 22:57

#8 Nej jeg fik dem ikke samtidig. Jeg havde 2 stk 240 liters akv og havde 4 stk scalarer i hvert. Senere skiftede jeg ud til et 450 liters og satte dem alle over i det uden problemer.
Lige før jul gik mit 450 liters i stykker. Juwel kom med et nyt, da der var garanti på det, men mine scalarer måtte gå sammen i et 70 liters. Jeg lagde en del planter derned - flydeplanter altså, for der var ingen sand i akvariet. De stod roligt fordelt i vandet. jeg fodrede kun meget, meget lidt i den lille måned, det varede, inden jeg igen kunne sætte dem i det nye akv. De klarede det tilsyneladende fint, og har nu fordelt sig forskellige steder i baljen.

stjernegaard — 29. januar 2014, 01:42

Akvariedegnen kunne dine 4 scalare godt enes om pladsen i dit 240 liters? Kan forstå at de kræver et stort territorie.
Men alletiders at de klarede den måned, trods den trange plads.

akvariedegnen — 29. januar 2014, 11:43

#14 I mine 240 liters havde jeg som sagt 4 scalarer i hvert, og det gik meget fint. Der var godt med beplantning i især kæmpe vallesneria og hammerslået cryptocoryner. De vokser hurtigt og danner ret hurtigt en "skov", hvor fiskene kan svømme rundt/gemme sig.I det ene var der et par red devil (eller rødhovedet) scalarer og et par sorte scalarer. I det andet var der fire Peru altum.Kun lige i starten var der lidt "ballade", sikkert for at mærke deres territorium af.
Nu svømmer de fint i 450 literen. Jeg har så også indrettet et Lido 120 liter med Sydamerikanske fisk bl.a. 4 Peru Altum scalarer, 8 gule blyantsfïsk og 8 små skråsvømmere og på bunden 5 sterbai maller og 3 octocinclus sugemaller. Planterne er ikke Sydamerikanske, men anubias fra Afrika og Javabregner fra østen, men det er fordi jeg har indrettet det meget mørkt, og disse planter kan sagtens tåle den lille lysmængde. Som lys har jeg 2 Led lyslister på 50 cm, og med fjernbetjeningen kan jeg skrue helt ned på ca 0,5 watt, og det giver en helt specielt stemning.
vh Jørgen W

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.