Forslag til 325'er.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

caspersoe — 16. januar 2014, 21:28

Hej alle.

Jeg har købt mig et Akvastabil 325 med Effectline armatur, dog modificeret således det nu er monteret med 36W LED. Hele molevitten er komplet renoveret og rengjort - det hele er blevet TOPLÆKKERT. I akvariet er der monteret baggrundsmodul fra RockZolid, modulet hedder Sumatra. Der er ligeledes to side moduler og et bundmodul.

Jeg glæder mig super meget til at få gang i hele herligheden som skal drives af et baggrundfilter.

MEN MEN MEN.. Den forøgede plads giver mig nu pludselig helt andre muligheder (selvom nogen vil mene 325l er småt).

Hvad har I af fede forslag til Malawi cichlider? Hele "setuppet" skal passe perfekt sammen (klippebaggrund, sandbund, klar belysning) sådan at dyr samt min forfængelighed og trang til naturlighed tilfredsstilles.

Pt. har jeg Blålæbede mundrugere (Philander) i min nuværende 128 liters. Måske det kan kombineres med en art? Måske ikke? Jeg har behov for reelle inputs fra eksperter/kendere og ikke bare en uendelig liste med malawi cichlider, man kan putte i et akvarie.

Jeg vil super gerne have forslag til sammensætning og lidt argumenter for hvorfor.

Glæder mig til at høre fra Jer alle! Mange tak!

caspersoe — 17. januar 2014, 11:23

Ingen forslag? 🙂

Bruger #946029 — 17. januar 2014, 11:58

Malawi cichlider er jo mange ting.

Hvilke typer er du ude i, mbunaer, fritsvømmere, sandsild etc.?
Hvad er budgettet?
Hvad kan du godt selv lide?

Personligt havde jeg nok fyldt et akvarium i den størrelse og med indvendig baggrund op med Pseudotropheus saulosi af den simple årsag, at arten er så smuk.

Dusetagu — 17. januar 2014, 12:43

[citat]Malawi cichlider er jo mange ting.

Hvilke typer er du ude i, mbunaer, fritsvømmere, sandsild etc.? [/citat]

Umiddelbart sætter en størrelse på 325l en naturlig begrænsning der vil ende i Mbuna, specielt når en del plads er optaget af moduler og baggrund

De andre arter syntes jeg umiddelbart kræver lidt mere plads

caspersoe — 17. januar 2014, 15:31

#3 - beklager. Jeg er selvfølgelig på jagt efter mbuna, forglemmelse.

#4 Jævnfør mange af artsbeskrivelser er 325 liter dog meget passende til adskillige forskellige arter som jeg forstår det.

Jeg tænkte måske lidt på én af disse:

Jalo
http://www.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=14399

Caeruleus
http://www.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=14923

Men måske jeg også synes de er i det små.

Dusetagu — 17. januar 2014, 18:20

[citat]
#4 Jævnfør mange af artsbeskrivelser er 325 liter dog meget passende til adskillige forskellige arter som jeg forstår det.[/citat]

Det er sådan set også det jeg skriver nemlig at 325 er bedst egnet til mbuna

Muslingen82 — 17. januar 2014, 20:04

mange muligheder i en 325L, da mange af mbunaerne kan gå i denne størrelse balje...

afra jalo er en super fed fisk, ja faktisk er alle fiskene i afra familien mega fede efter min mening... lille fisk på 8-9 cm og med fuld fart på farver og adfærd fra helt små af... de giver den allerede fuld skrald ved 4cm størrelsen under de rette forhold.

da du selv nævner afra og caeruleus går jeg ud fra du er til striber og fisk med ens farve... så jeg ville måske nappe flere forskellige afra typer (forudsat du IKKE skal yngle på dem da de vil krydse) og så ville jeg nappe lidt White Pearls, estherae, caeruleus, demasoni.

men tror hvis jeg stod med en 325L som hovedbalje ville jeg finde nogen af de mindre arter at hælde i... dine afra, demasoni, labidochromis osv. de bliver alle max 7-8cm og vil passe fint i den balje, så får du osse noget med forskellige farver.

men som en anden osse har nævnt, så kunne man osse lave arts akvarie på demasoni... det er en galt fed fisk, både farve og adfærds mæssigt.... men om jeg ville gøre dette som hovedbalje er jeg i tvivl om da jeg frygter det kan blive "ensformigt".

/Christian.

caspersoe — 18. januar 2014, 00:17

#7 Christian - mange tak for fed feedback. Jeg kan egentlig godt lide tanken om et decideret artsakvarie, skal selvfølgelig afklares med begrænsningerne.

Jeg ville også være ærgerlig over at stå med "krydset"/defekt yngel og ikke ane hvad jeg skulle stille op med det - foruden at aflive (selvfølgelig). Men måske det slet ikke er noget at bekymre sig over?

Muslingen82 — 18. januar 2014, 09:38

jamen hvis du er frisk på arts akvarier ville jeg nappe en afra type eller demasoni.... og tror sgu jeg ville tage demasonien, da den er ypper fed, er mindre og den har så meget skrald på farverne at vi er i nærheden af saltvand fisken der ser næsten såen ud.
en lille bonus du kan få ved denne fisk er hvis du vil lave lidt opdræt er at du vil ALTID kunne komme af med det opdræt. du skal så være obs på at akvariet skal fyldes med sten med MASSER af gemmesteder og sprækker så dit yngel kan overleve da du IKKE må fjerne en dame med skuffe da hun så vil blive afvist af flokken når hun kommer tilbage og sikkert vil blive jagtet ihjel. hver 3-4 måned tømmer du så ynglet ud af baljen...

i en 325L når du holder dig til demasoni eller afra er der ikke andre begrænsinger end mængden.... men med begge fisk ser jeg ingen problemer i at have ca 40 fuldvoksne fisk gående.... eventuelt start med en lille flok på 20 (demasonien er alligevel ret svær at få fat i) lad dem vokse sig store, så har du også plads til eget yngel i den osv, så må du selv afgøre ud fra fiskens adfærd om 20 er for lidt... du kan nemli sagtens putte for lidt fisk i en Malawi balje, hvor du så vil se de ikke er trygge og gemmer sig konstant... jeg har en 660L stående, hvis jeg "kun" har 30-40 i den ser jeg ikke skyggen af mine fisk, men 60-70 stk er de trygge og er fremme og lege osv...

begge arter er nogen hidsige sataner, så du skal som minimum have 7-8 hanner i flokken ved 20 fisk, og så kan du sagtens gå over 10 hanner hvis du laver en flok med 30 så er man er sikker på tæskene bliver godt fordelt.

kryds er klart en bekymring!, det handler om at holde de arter vi har rene, og jeg er stærk modstander af folk der bevidst laver kryds og sælger videre så disse bliver spredt.... hvis man har kryds så beholder man dem enten selv, eller lader damen spytte i hovedbaljen så de bliver ædt.

/Christian.

caspersoe — 19. januar 2014, 20:02

Det lyder spændende. Mange tak, Christian! Du har ingen demasoni? Eller kender nogen som har? Eller er jalo måske nemmere at få fingre i?

Dejligt med konstruktiv information omkring arten - fantastisk faktisk, mange tak!

Det er nemlig kryds jeg vil holde mig fra - orker ikke at skulle tage stilling om jeg kan komme af med ynglet igen. 🙂

Muslingen82 — 19. januar 2014, 20:47

har desværre ikke nogen Demasoni til salg, har en lille flok på 14, men kan ikke trække unger ud af dem, jeg forsøgte faktisk at tømme en dame sidste weekend... alt ynglet gik tabt... så jeg regner med at bygge en arts balje med dem og så på den måde lave yngel, men der kommer til at gå laaang tid...

jeg mener at cichlidecentret.dk har en lille flok gående, prøv at ring til ham... det er en fantastisk butik, og klart der jeg foretrækker at hente mine fisk, da han ved hvad han snakker om og han har arbejdet med cichlider i små 30 år, dog er hans fokus nu på discus, og der er derfor ikke overvældende mange forskellige cichlider hos ham.
Ved at denlillecichlide.dk kan skaffe dem, men da det er en skaffe vare plejer prisen også at ryge lidt derop, ganske hyggelig butik og indehaver, han er altid god for en sludder, har en forholdsvis bredt udvalg af både VF og FX.
Neonfisken.dk har nogen på deres lagerliste lige pt, men de er oftest ret små de cichlider der går derude, det virker som om hans fokus er på selskabsfisk og andre spændende / anderledes arter... butikken er klart et besøg værd.
malawiamager kunne osse være et bud, mindes dog ikke jeg har set demasoni hos ham, selv om at han nok er den med størst udvalg på Sjælland.

jalo er ikke skide nem at få fingrene i, mit bedste bud her er at holde øje med AE herinde når han sætter fisk til salg, jeg ved han sælger denne art i ny og næ... hans fisk er i højeste kvalitet, og du er sikker på du får en flot og sund fisk hos ham... oftest er det yngel han sælger så der får du 10-20stk for en eller anden pris, dette ser jeg så som en fordel da du kan følge væksten på fisken osv som jeg finder rigtig spændende osse. Tror 90 procent af hele min flok kommer fra ham...

alle butikker er her på Sjælland, og nu tør jeg så ikke svare på hvor i verden du befinder dig.... hehe

/Christian.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.