Hvilke akvariefisk til 54 liter?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Niiico — 16. januar 2014, 14:45

Hej.

Jeg har et akvarium på 54 liter, der er forholdsvis tæt beplantet med vallisneria nana planter, en enkelt echinodorus bleheri og en cryptocoryne wendtii green.

Jeg har desuden også en ægte trærod og en dekorations udhulet trærod nede i akvariet.

Jeg har lige nu 4 sugemaller (jeg kan lige for tiden kun se 3, jeg ved ikke lige hvor den 4. er, men den gemmer sig måske, for jeg har ikke fået øje på en død sugemalle endnu) og 4 platyer.

Jeg har tænkt på at købe mig ca. 6 stk. blyant fisk og 6-10 stk. rødnæser. Har i nogle gode råd til hvilke slags blyantfisk, og har I desuden råd til andre flotte, farverige og fredelige fisk, der kan gå i et akvarium på 54 liter?

mipe — 16. januar 2014, 16:53

54 liter er for lille til både blyantfisk og rødnæser!
Køb du hellere et par platyer mere eller en lille flok guppyer eller mollyer.

Joerfe — 16. januar 2014, 16:55

Jeg ved ikke lige hvor store dine maller og platy'er bliver, men det lyder som om du allerede er ved at løbe tør for plads til flere fisk!
Prøv at bruge tommelfingereglen 1cm (udvokset) fisk per liter vand (minus div. fyld i akvariet).

jacob — 16. januar 2014, 17:01

Sugemaller er et vidt begreb, så derfor er det en god ide at skrive artsnavn, hvis du ikke ved hvilken art der er tale om, så læg et billede op.


Jeg ser ingen problemer i at holde Nannostomus i 54 liter. Har haft en lille flok N. Beckfordi i 54 liter i 4-5 år. Har opdrættet dem nogle gange.

LadyDay — 16. januar 2014, 17:02

Husk på at dine sugemaller, jeg går ud fra at der er tale om almindelig ancistrus sp, bliver op til 15 cm lange. Og sviner en del. Personligt mener jeg 54 L er lige i underkandten til dem, og da især til 4 styks med så lille et areal at deles om, men hvis du regner med den grove tommelfingerregel om 1 cm fisk pr liter vand, så er dit akvarium allerede rigeligt fuldt :-)
Specielt med små akvarier kan dine vandværdier let løbe løbsk hvis du har for stor besætning og fiskene trives ikke hvis de er pakket sammen på for lidt plads.

Niiico — 16. januar 2014, 18:35

Mine sugemaller er en almindelig ancistrus sp.

Niiico — 16. januar 2014, 18:36

jacob, hvor mange nannostomus havde du i dit 54 liter akvarium, og hvilke akvariefisk gik de ellers sammen med i det akvarium?

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.