Nybegynder - lige et par spørgsmål

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Wickmann — 7. november 2013, 10:34

Hej alle,

Jeg læser med stor iver på jeres forum og kan se at jeg har en hel det at lære. Jeg er startet for ca 2 måneder siden med et 110 liters akvarium af ældre dato. Efter to uger med vand og planer har jeg fået fisk i. 6 guppy'er og 6 platy. Jeg vil ikke satse for stort i starten da jeg jo lige skal se hvordan det virker. Desværre er to af guppyerne allerede stået af.

Derfor vil jeg høre om I kan give mig lidt gode begynder råd da jeg er ret grøn:

1) Skal man have en malle? Hvad er den god til?
2) Hvor meget mad skal de have? Jeg giver dem lidt morgen og aften.
3) Hvor ofte skal man skifte vand? Jeg skifter ca 25% hver weekend.
4) Planterne er blevet gule i bladene allerede. Hvad gør jeg galt?
5) Vandet er ca 25 grader varmt. Passer det nogenlunde?
6) Jeg synes vandet er noget "tåget" men måske er det normalt?

Det skal siges at fiskene virker "tilfredse" men efter to dødsfald bliver man jo lidt nervøs.

Håber i kan hjælpe med lidt gode begynder råd.

/ Anders

Jawbreakingtrucker — 7. november 2013, 11:11

Velkommen til Anders 🙂

1) Nej, man SKAL ikke have en malle men de er både hjælpsomme og hyggelige.
Start med et par stykker (2-5stk) små ancistrus (helst over 4cm), så vil du se at du ikke
længere har brug for at skrabe alger af akvariet 🙂

2) Du skal fodre meget mindre end du tror..! Hvad du lige kan ha mellem to fingerspidser.
Når du så har fodret mindre et stykke tid vil du også se vandet bliver mere klart.

3) Jeg synes det lyder helt fint med 25% en gang om ugen, det bruger jeg selv og det virker fint.

4) Jeg er ikke så god til planter men tror det måske hænger sammen med at de er opvokset over vand
og de lige skal omstille sig til vand.. men der er helt sikkert nogen anden ved det bedre!

5) 25grader er fint men du kan sagtens nøjes med stuetemperatur med de fisk du har nu.

6) Hvilket filter har du? Hvor stort er det? Hvor meget vand renser det i timen?
Hvor ofte renser du det og hvordan?? Det kan også være overfodring.

Held og lykke og spørg hvis du er i tvivl 🙂

Stubbe — 7. november 2013, 11:18

Du skriver ikke noget om hvor lang tid du har lyset tændt på dit akvarie, jeg råder altid folk til at kobe sig et tænd/sluk ur og så starte med at have lys på akvariet i 10 timer i døgnet. og hvis planterne får en rigtig god vækst, og der ikke kommer alger kan man med tiden sætte tiden op til 12 timer i døgnet. 😎

ThomasBallerup — 7. november 2013, 12:01

angående lys timer, så handler det vel også om effekten af lyset,
da jeg gik over til LED, som klart var kraftigere, så skulle jeg gå ned til 8 timer
jeg har hørt fra andre der bruger 5 timers lys pga at så får de mindre alger

Stubbe — 7. november 2013, 12:36

Klart nok Thomas men jeg går ud fra at et 110 L det lyder som et startset og der er vist bare T8 rør mig bekendt

Wickmann — 7. november 2013, 17:08

Tak alle sammen. Meget hjælpsomt. Det er et startersæt jeg har så vil tro at det hele passer i størrelsen.

Filtret er et VITA TECH og det ser ud til at passe fint. Jeg renser det en gang om ugen.

Lyset er tændt mindst 12 timer om dagen. Det er jo hyggeligt om aftenen. Skal man slukke det midt på dagen? Jeg har en timer på så det er ret lige til. Hvad med filtret? Det slukker sammen med lyset men er det bedre det kører 24/7?

Mht fodring så en gang om dagen?

Endnu engang tak!

Soffer — 7. november 2013, 17:15

Filtret skal køre 24/7 365 dage om året

Mit lys starter kl 12 og slukker kl 22 alle ugens dage.

Jeg fodre to gange om dagen morgen og aften det passer bedst ind i mit syntes jeg

Martin´s mormor — 7. november 2013, 17:48

Enig med #7 🙂

Du skal kun rense filtret når flowet er nedsat, din pumpe skal stå så den giver flow i overfladen, men den skal ikke "sige" noget. 😉

Jawbreakingtrucker — 7. november 2013, 19:56

Du må ikke slukke filtret, det skal køre nonstop.
Hvordan renser du filtret? Jeg vasker filtersvampene i det vand jeg har tappet af ved vandskift, på den måde bibeholder du bakterierne i filtersvampen. Jeg synes det er meget passende at rense filtret ved hvert vandskift, med mindre der er tydeligt nedsat flow inden da.

kheller — 8. november 2013, 07:53

Som du har startet op, vil jeg anbefale dig at skifte lidt vand oftere. I en periode... Jeg ville nok skifte 25% hver anden dag i en uge for så at gå til 20% hver tredje dag i en uge og så lidt længere ned til du rammer 25% om ugen igen om nogle uger.
Det er et helt nystartet akvarium og du er kommet til at have pumpen slukket om natten. Det er ikke sundt.. Jeg vil mene, at den kombination er en dræber for sarte guppier.
Men hey, den eller andre meget værre fejl, har vi alle lavet;) Så ingen grund til at miste modet. Det skal nok komme

greg — 8. november 2013, 10:49

Filteret skal ikke renses hver gang du skifter vand. Vent indtil der er markant nedsat flow, før end du skyller filtersvampen.
mvh Frank

Wickmann — 10. november 2013, 22:11

Tak for alle jeres svar. Vil lige høre hvor mange fisk man normalt har i et 120 liters akvarium? Og planter?

Nu har vi jo sorte sten i bunden og det vil sige at fiskenes efterladenskaber er ret tydelige. Hvad gør man ved det? Lader det ligge og suger det op når man renser?

Vi har haft to yderligere dødsfald idag men til gengæld er guppyerne godt igang med reproduktion. Vi er oppe på fem nye unger allerede. Til gengæld synes jeg de indkøbte fisk ser lidt medtagede ud efterhånden.

Endnu engang tak!

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.