Mangler lidt kritik og hjælp til et 54L.
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
mortenimer — 26. oktober 2013, 22:15
Planen er at der skal gå følgende fisk i det.
15 stk. Danio Margaritatus
1 stk. sugemalle
10 stk. rejer.
1 stk. A. Helena Snegl.
Jeg har købt lidt planter, som jeg fik at vide var lette at få til at vokse. Men jeg er ikke helt tilfreds, specielt ikke med venstre side af akvariet.
Højre side er jeg egentligt fint tilfreds med mellem og baggrund, men er lidt i vildrede i forhold til de to "totter" græs jeg har stående. Overvejer at lave noget rigtigt bunddække i stedet. Kan man klippe det jeg har nu ned, og dele ud i en masse små totter, så de laver et bunddække, eller bliver den bare for høj?
Venstre side har jeg hornblad, hvor jeg fik at vide at de ville passe fint til et 54 liters. Men de vokser jo voldsomt hurtigt, og vil gerne meget højere op end de 30 cm. jeg har i højden. Jeg kunne rigtig godt bruge noget hjælp til hvordan jeg skal indrette højresiden, så jeg får skjult pumpen.
Jeg regner med at sætte lidt mos fast på roden, når jeg får fat i noget.
Mvh.
AnneH — 26. oktober 2013, 22:33
Højresiden virker lidt bar. Jeg ville nok rykke rødderne lidt tættere sammen på midten, evt. med lidt drej af den venstre for dybdeeffektens skyld. For at få noget balance i højden på baggrunden kunne du evt sætte lidt valisneria?
De to totter ser rigtignok lidt pudsige ud, men jeg kender dem ikke, så dem vil jeg undlade at kommentere på.
Men alt i alt ser det ikke spor værst ud af et første forsøg at være 🙂 Jeg kan godt lide din højrerod og dens vinkel, men synes den ville gøre sig bedre længere ind mod midten, så slutpunktet ikke bliver i centrum.
I øvrigt går der nok ikke længe, før nogen råder dig til at sætte noget baggrund på ydersiden af bagvæggen. Et stykke sort plasticsæk kan gøre underværker og være med til at fremhæve akvariets flotte farver ... og dybdeeffekten 😉
Held og lykke med det.
ThomasBallerup — 26. oktober 2013, 22:38
Ellers rigtigt flot og rydeligt, der behøver ikke kommer mere i,
tit fylder folk deres akvarier lidt for meget op.
Tobiass123 — 27. oktober 2013, 00:31
Bare pas på, det ikke liver så tæt, at den ikke får noget lys for neden.
Jeg kan rigtig godt lide den hjre rod, men det irriterer mit øje, at den slutte i centrum. Men jeg kan ikke finde på noget bedre alternativ, så jeg ville nok lade den være.
Til gengæld synes jeg, at det ser tomt ud til venstre, hvor roden ikke helt møder ruden, og der kommer et mellemrum. Jeg ville nok tage den venstre rod og rykke den venstre side lidt frem mod forrudenog så helt ud i siden, og så skubbe højre side af den lidt bagud, så den kommer til at ligge lidt skråt på bunden.
De to totter kan godt blive til et tæppe, men de er for høje som bunddække i dit akvarie, synes jeg. De egner sig bedre som mellemgrundsplanter.
Jeg ville nok plante noget Hydrocotyle til venstre, og prøve at få et tæppe, der dækker fra ruden og lige over en tredjedel ind i akvariet.
Hvis det ikke er for besværligt, ville jeg skifte guset til noget sort i stedet. Den farve du har nu kan nemt få alle andre farver i akvariet til at se blege ud.
Og så selvfølgelig en sort baggrund...
Jeg håber, at du kan bruge noget af det til noget:)
mortenimer — 27. oktober 2013, 20:53
Jeg har fået installeret en sort plastikpose som baggrund - det giver faktisk en bedring virkning - om end man nu kan se at akvariet ikke er helt rent. Men det er bedre end før.
Jeg må indrømme at jeg måske ikke er helt glad for de Cabomba i venstre side, de er ikke grønne på de nederste grene, nærmere gule, og så tror jeg at jeg forsøger mig med den venstre rod, så den kommer til at flygte med ruden, og gå i dybden.
Så jeg skal have fundet en baggrundsplante, som kan erstatte min Cabomba, nogen ideer?
Jeg har selv kigget lidt på følgende:
Anubias - barteri var. angustifolia
http://www.tropica.com/en/plants/plantdescription.aspx?pid=101C
Vallisneria - sp. 'Asiatica'
http://www.tropica.com/en/plants/plantdescription.aspx?pid=056A
Er der andre jeg bør overveje, og er de ovenstående gode?
Af forgrund tænker jeg:
Hydrocotyle - tripartita - Men er lidt nervøs om den bliver for høj, den står som 5-10 cm.
http://www.tropica.com/en/plants/plantdescription.aspx?pid=039B
Tobiass123 — 28. oktober 2013, 05:45
Jeg har læst, at man kan presse ned på den med hånden, når man skifter vand for at få lavere vækst, men jeg har ikke selv fået det prøvet endnu.
Anubias er en rigtig flot plante, men den får nok svært ved at dække din pumpe, medmindre du køber mange af dem i forskellige højder.
Og Vallisneria passer ikke rigtig ind,synes jeg.
Jeg ville holde mig til en stængelpante, men jeg ved ikke helt hvilken...
Husk at komme med billeder;)
mortenimer — 28. oktober 2013, 11:36
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.