Parasitter?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

RandiW — 1. oktober 2013, 18:51

Hej

Jeg synes ikke, det går helt godt med mit akvarie :/ Min gurami døde for et par dage siden af noget, som lignede forstoppelse (udspilet bug og ikke andre symptomer), men resten ser ud til at have det godt. I dag finder jeg så kampfisken død. Begge har jeg haft et halvt års tid, og kampfisken så ikke ud til at fejle noget overhovedet. Jeg har en ballonmolly, som har tabt sig lidt, og nu er den begyndt at skrabe sig på filteret og den har også fået et sår på siden af hovedet. Så vidt jeg kan læse mig til, så må den være ramt af en parasit af en slags. Men betyder det så, at jeg skal aflive den? Og hvad med resten af fiskene? Er de så evt. også smittede, eller hvad skal jeg stille op? Alle med bortset fra mollyen ser ud til at have det godt.

Bruger #593897 — 1. oktober 2013, 19:14

Umiddelbart lyder der mere som om der kunne være et problem med vandkvaliteten. Prøv at udskifte ca. 40-50% af vandet med friskt vand med samme temperatur og skift så ca. 25-30% igen om et par dage, og se om ikke det hjælper. At en fisk klør sig kan mindst lige så vel skyldes affaldsstoffer i vander som parasitter - og indre såvel som ydre infektioner (sår) peger i samme retning.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.