Bundlagsgødning - spørgsmål

Jeg er igang med anlæggelsen af nyt biotop. I den forbindelse har jeg valgt mig fast på cichlidesand som bundlag. Mit spørgsmål er dog om det kan kombineres med en bundlagsgødning - altså uden at de to bundlag bliver "rodet" sammen.

Mange bundlagsgødningsprodukter er bygget op på tørv/spagnum. Vil det have samme effekt at have et bundlag af dette, som hvis man decideret filtrerer over tørv/spagnum? Jeg har nemlig lidt problemer med for høj pH-værdi i mit postevand grundet det enorme kalkindhold i grundvandet hvor jeg bor. Og som jeg har forstået det har tørv/spagnum en pH-sænkende effekt?

Jeg søger inputs og erfaringer fra Jeres side - positive og negative sider. MANGE tak! 🙂

Du kan evt. prøve at spørge Jørn, han ved "alt" om dette emne http://www.akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/53-gordetselv/222-usb-bundlagsgodning

Jeg bruger selv en blanding af 10kg rødler, 10L ugødet spagnum og 80g rexolin i bunden af min 250L. ovenpå er der lagt ca. 2cm fint sand, så et fintmasket fluenet som er trykket ned i kanterne. Til sidst er der fyldt op med yderligere 5-10cm sand.

De steder hvor der skulle dekoration i (sten og rødder), har jeg underdækket med flamingo. Dette er gjort for at undgå at det med tiden skulle synke ned i leret.

#2 - ja, jeg tænkte faktisk på ham efter at jeg har set ham herinde, kunne dog ikke huske han hed Jørn. Mange tak!

#3 Skal bundlaget nogensinde tilføres rexolin igen? Og hvilke fisk har du? Jeg har blålæbet mundruger som ynder at grave "rede" i sandbunden.

Så vidt jeg ved skal bundlaget ikke tilføres rexolin igen, da man yderligere tilfører rexolin (mikronæring) flydende, hvis man gør som USB-Jørn anbefaler.

Jeg puttede vist ca. 1 cm buffer-sand under fluenettet og så ca. 5-6 cm ovenpå. Jeg ville godt nok ærgre mig, hvis fiskene begyndte at grave i gødningen og blandet skidtet sammen

[citat]
#3 Skal bundlaget nogensinde tilføres rexolin igen? Og hvilke fisk har du? Jeg har blålæbet mundruger som ynder at grave "rede" i sandbunden. [/citat]
Så vidt jeg har forstået skulle en blanding som jeg bruger holde i årevis uden man skal tilsætte bundlaget yderligere. Jeg tilsætter dog stadig både mikro og makro gødning til vandet dagligt. Jeg har tidligere haft mellemamerikanske jordspisere gående på samme bundlag. De lavede også rede og nåede en enkelt gang ned til fluenettet, men fordi der ligger et ca 2cm lag sand under nettet har det ikke betydet andet end at det var knapt så kønt at se på i de få dage det har taget for ynglen at blive fritsvømmende.

Mange tak for fine inputs og erfaringer!

Min plan er at uanset hvad så skal der være net til at adskille de to bundlag. Jeg er bare ikke vild med tanken om at der først skal være 5cm næringsbundlag så 1cm "buffer", net og så endelig 5 cm sand. Altså hele 11 centimeter - dette har jeg også skrevet til Jørn om. 🙂

Nu spørger jeg nok lidt dumt, men er fidusen ikke at næringen til vores planter vil ske løbende og uden direkte tilsætning?

Jeg har lagt ca. 3cm næringslag. sammenlagt er mit bundlag på ca 8cm ved fronten og ca 15 ved bagruden. Jo tykkere bundlag jo bedre og mere stabile bliver forholdene for de anaerobe processer som foregår i et godt bundlag.

[citat]Nu spørger jeg nok lidt dumt, men er fidusen ikke at næringen til vores planter vil ske løbende og uden direkte tilsætning? [/citat]

Det lyder ikke som et dumt spørgsmål i mine ører, og jeg kan ikke være sikker på at mit svar er bombesikkert. Det er mit indtryk, at det smarte ved bundlagsgødningen er, at de planter, der primært optager næringen gennem rødderne, får et kæmpe boost. Dog er der - igen: ifølge hvad jeg tror at have fattet - nogle planter, som bedst optager næring gennem bladene, hvilket så er årsagen til at det kan være smart at gøde i vandet også.

Nu er det spændende, om Jørn kigger forbi og uddyber eller korigerer 😀.

Det lyder i al fald som en spændende teori, Anne! Ja, spændingen stiger! 😀

Beklager ventetidenB) Har haft lidt småtravlt, skal deltage i Akvariets Dag i Viborg i morgen lørdag, og der dukker altid et eller andet op, som man ikke lige havde kalkuleret med og det skete så også i dag....

Jeg starter lige med nogle links til nogle af emnerne der er rejst her...

Anlæggelse af selve bundlagsgødningen finder i her http://www.akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/110-begynder/1952-start-med-et-kanon-bundlag

Der er flere fordele ved det bundlag, for det første indeholder det alle de næringsstoffer som planterne gerne vil have i forbindelse med rødderne og ikke nok med det, det skaber også de helt essentielle anaerobe forhold der skal være tilstede for at planterne der, overhovedet kan optage jern, og man behøver ikke være bange for, selvom leret skaber de betingelser der skal være tilstede for at danne anaerobe forhold, leret er meget meget meget og så lige en gang til meget fintkornet og langt mere finkornet end f.eks. cichlidesand, det er derfor ler er så "skide" tungt, der er nærmest intet luft eller ilt tilstede overhovedet 😎 men det resulterer ikke i på noget tidspunkt at der dannes svovlbrinte som kan ske i cichlidesandet eller andet meget fint sand, hvorfor ved jeg ikke, har aldrig set det ske overhovedet, så der må i forbindelse med leret og den process der skaber svovlbrinte være noget der modvirker det forhold, men det er jo kun en fordel....
Planterne elsker sådan et bundlag og skal der bruges ilt dernede i dybet, så sender planterne det gerne derned via rødderne, som iøvrigt nærmest altid er flotte hvide i lerbundlaget, det ser man ellers ikke andre steder hvor rødder opholder sig under anaerobe forhold, hvor der nemt kan gå forrådnelse i det hele, men det sker altså ikke, formentlig fordi rødderne har det som blommen i et æg, alt de har behov for at skulle arbejde med er sådan set lige "ved hånden"....
I kan se lidt om hvordan det faktisk foregår her http://www.akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/81-godning/298-naeringsmangel-hos-akvarieplanter næsten nederst under "Bundlag"...
I modsætning til de såkaldte "Soils" der er ret populære til rejeakvarier m.m. pga. evnen til at regulere pH og tildels også Karbonathårdheden, så er dette soil som nævnt ikke soil, soil betyder jord og jord består af forskellige lag med bl.a. organiske bestanddele, så er der noget der skal kaldes soil, så er det, det som jeg henviser til i det første link, det er netop lagdelt og der er masser af organisk materiale, det er der ikke i de "såkaldte" soils, det ville være mere på sin plads at benævne dem, når det nu også er en tendens til at det skal hedde soil også selvom det er tysk fabrikeret, hvor det egentligt burde hedde Erde 😎 Mit bud på et mere korrekt navn vil være "Artificially made aquatic substrate" Iøvrigt kan i læse lidt om soil her http://en.wikipedia.org/wiki/Soil

Så altså disse bundlags/soils har altså intet med jord at gøre, der er tale om en lerart med et stort indhold af sulfat(svovl), som formentlig er af vulkansk oprindelse, lava indeholder meget store mængder af svovl, svovl er forsurende og er forklaringen på den pH sænkning man oplever i den forbindelse, så sådan et bundlag danner altså også syre, selvom det er ganske svagt vil det have stor virkning da der er tale om en forholdsvis kraftig syre, og det skulle såmænd ikke undre mig om der er tale om svovlsyre(H2SO4)... den opmærksomme lytter vil kunne huske at især et af de næringsstoffer vi anvender til planterne er K2SO4 også kaldet KaliumSulfat, som iøvrigt også har evnen til at forsure/syrne vandet, Hvis i holder øje ind i vandsøjlen så prøv næste gang at se hvor i hælder USB Alt i en gødningen i og se hvad der sker.... vandet "flimrer" hvor gødningen er hældt i, og opholder der sig en reje på bunden hvor gødningen kan komme i nærheden af den, så vil i se et rejehop eller to, for de opfatter lynhurtigt sådanne ændringer, ... men det opløses og fortyndes ret hurtigt i vandet... gødningen har en pH på 3 - 3,5... så svovl er ganske effektivt hvad det angår...
for så at gøre historen med soilen færdig, så er den syre afgivelse der sker også årsag til at Kh værdien sænkes, Kh er ligesom i relation til pH syrebuffer i akvariet, så der er altså tale om karbonat og bikarbonat der reduceres i disse tilfælde...
For at denne "soil" kan anvendes som selvstændigt bundlag bliver det ofte brændt ved meget høje varmegrader og processen er meget lig fremstillingen af LECA og vil ofte under brændingen frigive visse gasser der gør det forholdsvis porøst ala netop LECA, og lerstrukturen bindes og fastlåses, så de gode egenskaber der er i leret med hensyn til det man kalder CEC, som står for Cation Exchange Capacity og på dansk kation bytte kapacitet, hvilket netop er lige det vi har brug for til planterne der som tidligere henvist netop bytter noget for noget i leret og på den måde tilegner sig næringsstoffer, den del er helt slut i forbindelse med en brænding hvor dette forhold helt fikseres.. og leret mister det man kalder for de tixotropiske og plastiske egenskaber ved sådan en behandling og det er netop disse forhold der gør at leret kan binde store mængder næringsstoffer, ler består af milliarder meget fine korn, som hænger sammen via de kemiske elektriske egenskaber der netop opstår i forbindelse med at disse meget små partikler nærmest svæver mellem hinanden og har også i kraft af det egenskaber der holder en lerblandet jord fugtigt meget længere end en sandbaseret jord kan...
Så en "soil" behandlet på den vis vil altså ikke specielt have nogen gødningsmæssige værdier, og de bundlagssoils jeg har hørt om brænder da også ud efter ca. 8 mdr, hvor de surheds regulerende samt den evne det har til at regulere karbonathårdheden forsvinder... og der må hele bundlaget slet og ret fornys med den ustabilitet som det giver, da som jeg så en amerikaner skrive om at et bestemt mærke totalt havde "fucked up" hans vandværdier...

Dette vil aldrig ske med det lerbaserede bundlag, det vil kun blive bedre af at blive brugt bl.a. via de forbedrede anaerobe forhold der dannes i det og fra ny, vil der være nok mikronæringsstoffer til rådighed til ca. 6 års forbrug også selvom akvariet er totalt plantet til... mit 325 liter, som iøvrigt er det eneste akvarium jeg har i øjeblikket blev anlagt med lerbund i slutningen af 2008 og der er ikke den mindste antydning af mangler på nogen måde, så det kører altså på 5 år, lerbunden har også den fordel at den er opladelig så at sige, altså hvis leret har kapacitet til at binde flere + ladede ioner, så vil det optage dem fra den del vi tilsætter i vandfasen... Normalt vil man være nødt til at tilsætte mikrodelene i vandet fordi Anubias, Bolbitis, javabregnerne, flydeplanter m.m., de henter alle deres næringsstoffer direkte ud af vandet, så der er altså tale om et optag af både makro og mikro direkte fra vandet... de fleste af sumpplanterne opfører sig noget anderledes, så lige så meget som de ændrer på bladene når de kommer under vand, lige så meget ændrer de faktisk på måden som de optager næringsstofferne på, hvilket i kan læse om her http://www.akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/81-godning/1966-hvor-optager-planterne-naeringsstoffer

Bundens lagdeling tjener også flere formål...
Det første er at planterne også selv om de er uanseelige i størrelse og har små rødder kan komme i kontakt tidligt med den gode lerbund, har man kun et lag, kan man ikke varetage alles behov på samme måde, de største af planterne har en tendens til at sende rødderne dybt og langt væk, hvorimod de små planter dårligt orker at stikke rødderne et par cm ned, kommer dog meget an på hvilken plante det er Hemianthus Callichthoides og populært kaldet H. C. 'Cuba' har ikke lange og dybe rødder, rødderne kan såmænd blive lange nok, men de forbliver i overfladen, derfor skal der ikke meget til før denne plante også frigør sig fra bunden og svæver til toppen af akvariet med alle r

Tyfus... af alle de indlæg der er skrevet her der er for lange til et enkelt, står jeg vist for hovedparten:(
Her resten....

Bundens lagdeling tjener også flere formål...
Det første er at planterne også selv om de er uanseelige i størrelse og har små rødder kan komme i kontakt tidligt med den gode lerbund, har man kun et lag, kan man ikke varetage alles behov på samme måde, de største af planterne har en tendens til at sende rødderne dybt og langt væk, hvorimod de små planter dårligt orker at stikke rødderne et par cm ned, kommer dog meget an på hvilken plante det er Hemianthus Callichthoides og populært kaldet H. C. 'Cuba' har ikke lange og dybe rødder, rødderne kan såmænd blive lange nok, men de forbliver i overfladen, derfor skal der ikke meget til før denne plante også frigør sig fra bunden og svæver til toppen af akvariet med alle rødderne som mest af alt ligner en klump karse og på samme måde som karsens rødder er overfladiske og flettet godt mellem hinanden ligeledes gør Cubaen...
Det andet formål er at der fordeles en hel del organisk matriale i bunden i lag, det tjener også det formål at der fordeles en bedre surhed/pH i bunden samt at dette organiske stof nedbrydes i bunden og er mums for bakterier og hvad der ellers trives i bunden, samt i forbindelse med nedbrydningen danne der gasser især er vi interesseret i den co2 der dannes der, det øverste lag vil have en tendens til at lade co2'en boble mod overfladen og altså op i vandfasen... det gør det nederste lag sådan set også, men ikraft af ler-laget lige over, vil lerlaget virke som en form for membran og holde godt på den co2 der kommer derfra og det vil være med til at skabe rigtigt megen surhed i bunden og dermed igen varetage både planterne, som sagtens kan optage co2 via rødderne, men det vil også holde bunden i så god surhedsmæssig stand at planterne vil have nærmest ideelle forhold at optage næringsstofferne under...
så jeg kan kun anbefale at man ligger bunden an som foreslået i artiklen... om den bliver 5 cm høj, tør jeg ikke lige sige, tørvedelen har en forholdsvis stor volume, men efterhånden vil det klaske en del sammen og dermed vil bundens højde også blive en smule lavere...
Men selve bundlaget, grus, sand, der skal en del ovenpå, ellers vil der ikke nemt kunne plantes i sådan et bundlag, der vil slet og ret blive for lidt materiale for rødderne at hæfte i og for lidt materiale der kan falde sammen om og holde på planten i starten og det vil resultere i at planterne vil poppe op af bundlaget den ene gang efter den anden, så det vil man helt sikkert blive rigtigt træt af....
Som nævnt dannes der en hel del co2, formentlig vil det stå på i et par år, men jeg har en teori om at det vil vare meget længere, men det vil aftage ad åre... men mens det står på, vil der være tale om at der tilføres planterne en hel del co2, som iøvrigt har en langt bedre virkning end de kunstigt tilførte kulstof som f.eks. EasyCarbo, i den periode hvor der afgives co2, kan man slet og ret undlade tilførsel af EasyCarbo, ... Samt man vil ikke opleve denne co2 dannelse ved at anvende opskriften der ligger på den hjemmegjorte blanding, altså hvor ler og spaghnum æltes sammen....

Man kan i algeartiklen se samme akvarium der blev brugt i billed-demoen til anlæg af bundlaget, hvordan det har udviklet sig til trods for at jeg har haft en finger med i spillet og har fået et pænt tæppe af diatomalger som var langtidsholdbare og de begrænser virkelig planterne meget, bl.a. fordi de ligger sig som en hinde over bladene og forhindrer dem i at optage både lys og næringsstoffer, så jeg blev forbløffet over udviklingen der var især hos Staurogyne, en enkelt stængel blev hurtigt til "5 høns"... så det er fine resultater... jeg havde også for en periode god vækst i Utricularia gramminefolia, men den klarede ikke perioden ud med diatom-algerne, det er små og meget sarte planter, men var den kommet i under andre betingelser end lige diatomalger, er jeg ret sikker på den nok skulle have klaret sig...

Med hensyn til rodende fisk, der vil jeg foreslå at man tager tyren ved hornene fra start, har man den mindste ide om at anskaffe sådanne, så anlæg bunden med et fluenet, og de koster ikke en herregård, fremgangsmåden og lidt andre trick til arbejdet med en lerbund kan findes her... http://www.akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/81-godning/1039-tips-og-tricks-til-ler

Håber jeg fik det hele og måske lidt mere med... ellers må i spørge ind igen, men jeg er tidligst tilbage lørdag aften og måske endda først søndag...
så er det vist tid til at tælle planter og få lidt søvn, så jeg beklager manglende nye afsnit, tegnsætning m.m. ... men jeg orker ikke mere på det her tidspunkt, håber i kan læse det...😉
Pænt go'nat....

Iøvrigt lige til slut, er det helt normalt at bunden på Madagascar især hvor Aponogeton madagascariensis gror, indeholder 25% ler, ler er godt... men rødler er bedre og granuleret overfladeler er endnu bedre *blink* Nu er det vist på tide....

jørn:
hvad er der nu sket med det bundlagsgødning som ellers er blevet anbefalet før i tiden, med at blande rødler - rexolin - spaghnum sammen til en masse og ligge det i bunden i 1-2 cm. tykkelse?

virker det nu ikke mere, har ellers selv brugt det i mange år efterhånden.


mvh martin ipsen

Beklager hvis jeg har givet det indtryk, den blandede ler, fungerer udmærket, men den granulerede lagdelte er bedre i kraft af at der netop produceres en del co2....
lagdelingen er netop faktisk en efterligning af naturens måde at danne de forskellige jordlag på .. i relation til linket omkring soil, på wiki.... men sørg som minimum for at leret der arbejdes med er rødlers-baseret, det giver langt de bedste resultater ....