Helenasnegle sultne?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Nivs — 25. august 2013, 21:43

Jeg har tre helenasnegle som har ryddet alle de små snegle fra mit 30L akvarium. Har idag observeret den ene snegl flyde rundt i strømmen i toppen af akvariet, og jeg tænker straks: Gad vide om den er sulten og vil et sted hen med mere foder? Jeg har heller ikke ret mange alger. Jeg har 4 gubbier og 2 dværgsugemaller, så jeg er ikke overglad for bare at tæske nok foder i, så noget falder til bunden tIl sneglene - de skulle helst ikke kradse af. Kan man fodre Helenasnegle med noget, som især gubbier ikke æder sig ihjel i?

Kiki — 26. august 2013, 09:25

Mallepiller er godt til sneglene. Det falder til bunds og du behøver ikke overfodre.
Jeg knækker altid mallepillerne i mindre dele, sådan at der ikke skal så mange piller i før alle mine maller, snegle og rejer kan komme til.

Dog fodrer jeg ikke specifikt på mine Helena Snegle. Men de samler alt op, der falder til bunds. Så de får jo alligevel mad.

Ellers kan du også give f.eks. røde myggelarver, det vil dine guppyer elske. Og så kan dine Helenaer rense bunden for eventuelt overskydende larver.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.