Tråd alger (se video)

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

KBAndersen — 14. august 2013, 12:42

Hej

Mit akvarie er gået i selvsving.

Har problemer med mine planter går ud, men nu er der opstået følgende problem:
Se video:

Videoen indlæses først fra YouTube, når du klikker. Så modtager YouTube din IP-adresse. Åbn hos YouTube i stedet.



Hjælp søges...

KBAndersen — 14. august 2013, 13:36

Lidt info:

Akvarie str: 250l
Pumpe: Spandpumpe Eheim 2075
3 rør i armatur. 2 stk T5 og et T8
Pt ingen gødning.
C02 er fornylig sat på.

Cola — 14. august 2013, 14:12

Næringsmangler.

USB_akvariegødning — 14. august 2013, 14:26

jeg vil foreslå dig at læse denne artikel, især de indledende dele, der er omtalt 5 parametre der er bestemmende for planternes trivsel og ligeledes om algerne bliver et problem, og du skal helt sikkert finde årsagen til dine alger der.... http://www.akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/46-alger/55-alger


Det kunne være en "bleg" form for rhizoclonium du har erhvervet dig....

på videoen anes en blågrøn ansamling på din baggrund, hvad er det?

Ligeledes ses en hel del svæv i vandet, hvilket tyder på at dit filter ikke fungerer optimalt ...

Hvilke rør har du i lampen farvekode, eller navn og gerne hvor mange watt de er på...

og sidst men måske ikke mindst, få sat gang i den gødning og anskaf dig en der indeholder alle makro-delene, akvarier med planter, der er det som oftest planterne selv der er årsag til algeproblemer... alle 4 andre parametre er uden betydning hvis bare een af dem ikke er opfyldt...

olesev — 15. august 2013, 00:10

Hvad betyder alle de bobler trådstarter har på blade og bundlag? Er det godt eller skidt.?

Lyngs — 15. august 2013, 01:27

[citat]Hvad betyder alle de bobler trådstarter har på blade og bundlag? Er det godt eller skidt.?[/citat]
Det er ilt bobler fra cyanoen. Selv om det er en bakterie kan den godt lave fotosyntese og biproduktet derfra er ilt. Uden cyanobakterier havde der ikke været liv på jorden, men når de kommer i et akvarie er det tegn på næringsstofophobninger og det er skidt.

olesev — 15. august 2013, 07:49

ok. Så det at Jørn (USBgødning) skriver at det er "Det kunne være en "bleg" form for rhizoclonium du har erhvervet dig...." dækker altås over cyano angreb. Så skal trådstarter vel igang med at bekæmpe denne bakterie ved mørklægning etc. som det første. Altså følge Jørn´s beskrive for dette. Er der nogle fisk der kan have positiv indflydelse på at bekæmpe anbrebet?

KBAndersen — 15. august 2013, 08:47

Mørklægning..= Ingen lys og et mørkt klæde omkring ruderne?

USB_akvariegødning — 15. august 2013, 13:04

Jeg kan ikke se noget Cyano tydeligt nok til at vurdere om der er Cyano tilstede, derfor jeg spurgte ind til det blågrønne på baggrunden...
som Lyngs skriver at Cyano har fotosyntes og kan danne ilt, men det kan også være metan eller andre gasser, der er masser af den slags i akvariet ved de rette forudsætninger...
Men, det er ikke korrekt at der er tale om ophobning af næringsstoffer, Cyano er i stand til selv at danne kvælstof, samt den kan udnytte svovl i akvariet til at varetage sin metabolisme(stofskifte), så det er i princippet en meget nøjsom "fætter" og den behøver altså ikke nogen form for ophobning...
Den er indrettet ligesom algerne og endda langt mere effektivt ved sit dobbeltliv som både at være istand til at kunne eksistere under fotosyntese og som enhver anden bakterie uden fotosyntese...
for mig er det også utopi at tro at denne og ligeledes algerne absolut skal forbindes med en ophobning eller overskud af næringsstoffer, de er fra urtiden hvor næringsstoffer var meget begrænset og det har ikke ændret sig i den tid der er gået mellem... så der hvor man oftest ser algerne er når der er mangel på næringsstoffer og der hjælper planterne på vej ved at tilføre kulhydrat der er en kulstofkilde som ikke kan udryddes, kulstofcyklus gør at alt anvendt kulstof på et eller andet tidspunkt kommer tilbage til naturen, men det er et sjælden omtalt emne her og på andre sider om disse forhold, men jeg her helt sikker på at man skal se hovedproblemet i forbindelse med alger som værende kulstof-betinget(sukker)...

Det er heller ikke længere ukendt at Cyano, lever en slags dobbeltliv i mere end en forstand, den kan som nævnt eksistere usynligt i bundlaget, men den indgår også i symbiose forhold med flere planter og endelig bekræftet diatom-alger, min mistanke går på at den spiller ind i langt flere forhold omkring algeproblemer også selvom den er der i den usynlige form...
Det eneste der kan holde den stangen efter min erfaring er cirkulation i alle kroge og hjørner, det bryder den sig ikke om, så har man cyano, vil jeg vove at påstå at man har områder i akvariet hvor cirkulatioen slet og ret er for dårlig/lille ... algerne profiterer af de samme forhold, sådanne områder vil netop som oftest være næringsfattige i forhold til resten af vandmassen i akvariet og planter i sådan et område vil som oftest også komme til at lide af næringsmangler og vil der bidrage til algevækst med deres lækning af kulhydrat....
Men det meste står i artiklen om cyano, måske det hele http://akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/46-alger/55-alger?start=4

Lyngs — 15. august 2013, 13:38

[citat] Det eneste der kan holde den stangen efter min erfaring er cirkulation i alle kroge og hjørner, det bryder den sig ikke om, så har man cyano, vil jeg vove at påstå at man har områder i akvariet hvor cirkulatioen slet og ret er for dårlig/lille ... algerne profiterer af de samme forhold, sådanne områder vil netop som oftest være næringsfattige i forhold til resten af vandmassen i akvariet og planter i sådan et område vil som oftest også komme til at lide af næringsmangler og vil der bidrage til algevækst med deres lækning af kulhydrat....
[/citat]
I de stillestående områder vil der jo netop være en skæv fordeling af de forskellige næringsstoffer/mineraler. Det er det jeg mener med ophobning. Mangler der bare en af de "byggestoffer" som planterne har brug for så vil der oftest være overskud eller som jeg skrev overnfor ophobning af andre. Det kan måske siges på en mere forståelig måde... uballance er måske et bedre ord. Dermed ikke sagt at dette overskud af visse byggestoffer bliver brugt direkte af alger/cyano. Men der opstår vel en anaerob nedbrydning i stillestående områder som kan give næring til visse alger.

olesev — 15. august 2013, 14:54

Dvs. at trådstarter kan have mere cirkulation, feks. en powerhead ned til at styrke denne den. Skal der så samtidig køre en mørklægning og brintoveriltetilsætning.? Så bør Cyano være elemineret.?

KBAndersen — 15. august 2013, 21:37

Hej

Ja, ved ikke hvad der sker, men i går skrev jeg et indlæg, men det er væk *blink*

Nå men dette var hvad jeg skrev.

Lys:
1 stk Sylvania T8 Grolux F30W/Gro (farven ligner et 827)
1 stk Philips TL5 HO 39W 865 - 85cm (MASTER)
1 stk Philips TL5 HO 39W 827 - 85cm (MASTER)

Der er ikke meget fnuller i vandet, andet end det alge lign. skidt 😉

Gødning er tilsat. (micro/macro) 25ml i går.

I dag er der så sat "plader" for glassene, så der kan blive mørkt.
Desuden er sat et stk powerhead. Har et stk til liggende, men mangler mulighed for montering. 😎

Brintoverilte skal jeg have købt.

Er jeg på rette vej?

Og syntes vandet lugter a la mug.*doh*

USB_akvariegødning — 15. august 2013, 21:39

#10 ok, så er jeg med på hvad du mener med det, og ja, uballance er nok et godt ord for det...
Det er et godt bud med det anaerobe, jeg vil dog mene at der ikke i vandfasen vil kunne optræde decideret anaerobe forhold, men de stillestående områder vil meget let kunne blive iltfattige og det kan også tænkes at det er det der tricker cyanoen til at stikke sit "grimme fjæs" frem og når den først er der så er den jo i stand til at gøre nytte af fotosyntesen, så det er faktisk et godt bud vil jeg mene...

#11 Man kan ikke eliminere Cyano, det er ganske utænkeligt, da den findes overalt, selv i det vand vi tapper fra hanen og den kan også komme med luften så at sige ....
Selvom man som visse udlændinge gør anvender antibiotika, så slår det ganske vist den del der er i akvariet ihjel, men det er ingen garanti, da den nærmest tilføres ved hvert vandskift, så det som det drejer sig om for mig at se, er at have nogle forhold i akvariet der gør at den ikke udvikler sig, det er klart tåleligt at den er i bundlaget, der generer den så at sige ingen og intet...
Cirkulationen er klart et must for at holde den nede og har man bagvæg i akvariet er der ofte mange udskæringer og niveauer hvor der kan dannes "læbælter"... en rigtig god ting med hensyn til cirkulation er at forsøge at skabe den såkaldte vortex-effekt, den vil trække vandet rundt i akvariet også i yderpunkterne...

USB_akvariegødning — 15. august 2013, 21:46

#12 det virker som en fornuftig plan, og det er normalt at cyano har en skarp lugt ala våd jord.. det er da også den der giver den våde jordlugt i jord, så som nævnt ovenfor, så er cyano over alt omkring os...

Dit grolux rør, ville jeg personligt skifte ud til noget andet planteegnet, som f.eks. et ekstra 827 eller hvis du ikke kan leve med den farve, så et 865...
problemet med grolux er at de højst holder 6 mdr og ofte brænder ud fra 4-6 mdr. så det er meget lidt holdbare rør, kan man vist roligt sige. Udbrændte rør kan faktisk skade planterne da de bl.a. stråler i uv området eller kommer til det, det er muligt det også har ændringer på anden vis...
jeg kunne se det da jeg i sin tid testede langtids-holdbarheden af T5 rør(827 og 865), der havde jeg faktisk en del problemer med alger især i toppen af akvariet på planterne, ... de forsvandt ret hurtigt da der blev sat nye rør i, så det er helt sikkert at udbrændte rør ikke leverer hvad planterne har brug for...

KBAndersen — 15. august 2013, 21:53

Godt og læse jeg umiddelbart gør noget rigtigt 😎
Alle 3 rør er ca. et år gamle har jeg lige fundet ud af..
Så jeg skifter dem alle nu når jeg skal have lys på igen.

USB_akvariegødning — 15. august 2013, 22:24

Tag forbehold når du skifter rør og følg gerne de råd der er angivet her i folderen, http://akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/81-godning/1043-produkt-oversigt

Klik miniaturen ...

Det vil give en lempeligere overgang for planterne til nyt lys, planterne kan gå i chok ved pludselige ændringer i lys og lysintensitet, og kan faktisk sætte hele plantemassen i stå og det kan bestemt også give alger i massevis, så tag disse forbehold og lad planterne slippe let gennem et lysskifte...

Men du skal klart efterfølgende have gennemgået cirkulationen i akvariet, om vortex kan du finde her http://akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/108-filtrering-cirkulation-og-flow/989-kapillar-konveksionsbolger-vorticitet-og-cirkulation-i-akvariet

KBAndersen — 16. august 2013, 07:59

Ser ud til der er kommet bedre cirkulation i efter der er kommet en powerhead i.

Jeg skal nok være forsigtig med lyset. Skifter det ældste T8 rør først ud.

Det er fantastiske beskrivelser, information, der ligger på din side.

USB_akvariegødning — 16. august 2013, 14:28

Mange Tak, ja, det har jo med at måske ikke ligefrem at tage overhånd, men der er da jævntligt nye tilføjelser...

Når du vurderer cirkulationen, så brug det lille fif der er omtalt i algeartiklen under de 5 parametre pind 5, for at vurdere om cirkulationen også er god nok ved bunden og husk ikke at bruge en alt for lang tråd, for så vil al cirkulation påvirker tråden....

KBAndersen — 17. august 2013, 18:06

I dag tappede jeg 50% vand af.
Stadig mørklægning
Tilsat brintoverilte igen.
Gødning tilsat, 5 ml.

USB_akvariegødning — 17. august 2013, 21:36

Du behøver ikke gøde i mørklægningsperioden, planterne bruger ikke noget i mørke...

KBAndersen — 21. august 2013, 20:14

Nu er mørklægningen slut og der er kommet lys til. Det hele ser væsentlig bedre ud. Langt fra perfekt, men altså meget pænere end før mørklægning.
Fik støvsuget en hel del bund snask op.
Skiftet ca.40% vand.
Tilføjet endnu en powerhead, der dog larmer lidt, så den får ikke lov og køre i tv tid 😎
Planterne kan jeg se skyder med nye skud flere steder og ser faktisk bedre ud.
Co2 er tilsat igen.
Gødet ca.5ml.
Der er smidt en del rejer i, som jeg var så heldig og få forærende.
Ingen fisk.

Hvad nu? skal jeg vente med og gøre andet?

USB_akvariegødning — 21. august 2013, 21:22

sørg for at holde det kørende, har du skiftet rør?

KBAndersen — 21. august 2013, 21:44

Nej rør har jeg ikke fået skiftet endnu... 😉

olesev — 21. august 2013, 22:16

Hej Kenneth. Det lyder godt. hvis du skal købe nye rør, er her et godt link:
http://www.lyskilderdirekte.dk/
Der koster rør ikke alverden. Jeg har købt derfra. De er godt pakket ind, og kommer med GLS så vidt jeg husker.

KBAndersen — 22. august 2013, 08:32

Hej Ole.. Jeps, kender godt firmaet, har bestilt der før. Udmærket og hurtig levering.

USB_akvariegødning — 22. august 2013, 10:30

Personligt ville jeg skifte det Grolux du har, det er formentlig brændt ud, med den korte levetid det har... som skrevet er det min erfaring at udbrændte rør kommer algerne til gode, men ikke planterne...

blomme — 22. august 2013, 11:37

http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=11176

olesev — 22. august 2013, 13:04

#27 Ifølge beskrivlse skal akvarie være minimum 500L. Kenneths er på 250L 🙁 Jeg har god erfaring med Flying Fox. De tager den smule jeg har haft.

USB_akvariegødning — 22. august 2013, 14:52

dobbelt dobbelt klik..

USB_akvariegødning — 22. august 2013, 14:52

Fælles for alle dyr, fisk som rejer eller hvad man nu finder på at hælde i baljen for at bekæmpe alger, så er de alle symptom-behandlere og løser ikke problemet...
Flere af dyrene er gode til at holder algerne nede, så længe de er ungdyr, mange som f.eks. Ancistrus vokser fra lysten til at æde alger og kaster ofte istedet kærligheden på især de bredbladede sværdplanter(Echinodorus) og kan gøre et voldsomt indhug i disse planter over en nat... det sammer er gældende for Argus, hvis de får gjort kål på algerne, så kaster de sig ofte over planterne istedet og så kræver de forholdsvis store akvarier fordi det bliver store fisk...
Det er meget "enklere" at finde årsagen til at algerne optræder og få rettet det forhold, så bliver algerne ikke noget problem....
Uanset, så vil en symptombehandling ikke ret varigt på noget som helst desangående, og har man alger, så har man et problem med et eller flere af de 5 parametre som jeg beskriver på hjemmesiden, de er betydende for både om man har de rette forhold for planterne og dermed også om man har de samme rette forhold der holder algerne på afstand, det er helt ens.... men en af de parametre ude af kurs, så fungerer akvariet ikke optimalt, der kan være døde punkter i akvariet der ikke cirkuleres ordentligt og det kan være ensbetydende med især problemer med Cyano bakterien, og en hel del andre alger, fordi der netop i forbindelse med en manglende cirkulation hverken kommer næringsstoffer til planterne, co2 m.m. og der kan opstå iltfattige områder (anaerobe) hvis vandet er stillestående nok...
For meget lys i forhold til indholdet af næringsstoffer kan give alger...
og jo højere lys man har, jo mere skal der cirkuleres for at få tilstrækkeligt med næringsstoffer rundt, kommer der ikke det, ja, så er det lig med alger pga. planterne får næringsmangler...
For lidt eller forkert lys, der får planterne ikke den energi tilført de har behov for og vil lidt efter lidt dø, da de ikke er istand til at kunne optage næringsstoffer og deres fotosyntese/vækst vil ikke fungere og det medfører uvilkårligt plantedød.

Temperaturen spiller ind, fordi den er medvirkende årsag til at plantens stofskifte virker, selv om alt er på plads med de øvrige parametre, så vil en plante der står i for lav temperatur ikke kunne udnytte forholdene som ellers er gode... med mindre... der er tale om deciderede koldtvands-planter... det modsatte forhold som nogen oplever om sommeren med forhøjede temperaturer, sætter plantens behov for næringstilførsel i vejret på samme måde som forhøjet lys gør... det er dog knap så kritisk og planten kan fint spænde over temperaturforskelle på 2-3 grader, men er det mere, kan der være tale om at der skal tilføres mere gødning, i kraft af det højere forbrug... ignorerer man det, så er resultatet alger... samtidig vil en højere temperatur ligesom hos planterne sætte stofskiftet i vejret for både alger og bakterier, og det kan meget nemt resultere i en selvforstærkende process....

Her til kommer at akvariet eller dets indhold langt fra er statisk, planterne gror og dermed er chancen for at der i løbet af kort tid, somme tider meget kort tid hvis man overvejende har hurtigt voksende planter, er ændrede forhold overvejende sandsynligt og man bør tage forbehold for at der jævnligt reguleres i biomassen(planterne)... f.eks. for at tilbageføre akvariet til en passende cirkulation, ... planterne kan stoppe næsten enhver form for cirkulation, så det er klart et forhold man skal holde sig for øje....

Disse punkter lige for at "illustrere" at de 5 parametre er afhængige af hinanden og skal afstemmes efter hinanden, er de ikke det er der et problem...

KBAndersen — 30. august 2013, 10:52

Bakterien er dræbt, eller kommet ned så den ikke ses på samme måde længere. Vandet lugter heller ikke længere.
Planterne kan jeg se skyder med grønne blade, men det går langsomt.
Der er smidt nogle rejer i og lidt småfisk.
Nu er jeg ikke hjemme i weekenden så jeg kan ikke tage billeder og ligge op, så I kan se resultatet, men det kommer snarest.

KBAndersen — 1. november 2013, 10:06

Brun algerne er helt væk og har været det et stykke tid efterhånden.
Men planterne er bare ikke optimale, langt fra. De gror stadig ikke rigtigt og bliver kedelige og halvdøde at se på. I mellem tiden gik pumpen i stykker. Defekt slange adapter. Den er nu skiftet. Slanger, rør og pumpe er renset og køre nu rigtig godt med et flot flow. Vandet blev i samme omgang skiftet 50%.
Nye reflektorer i sat.
Så må vi se om det hjælper, ellers bliver alt enten solgt eller konverteret til et Malawi akvarium uden planter.

ThomasBallerup — 1. november 2013, 10:48

hvor mange timer lys køre din timer med ?

USB_akvariegødning — 1. november 2013, 11:13

Hvis din pumpe har kørt for nedsat kraft i perioden, skal du ikke forvente at planterne har fået hvad de har behov for og det udsætter selvfølgelig væksten og der vil også være nedsat aktivitet hos planterne efter de har været udsat for næringsmangler, hvilket vil gøre at de tager noget længere tid om at komme igang end hvis der indføres f.eks. friske planter direkte fra et gartneri, hvor de har haft det som blommen i et æg...
men kom med nogle nye billeder så det er til at se hvordan det tager sig ud... ellers bliver det hele mere eller mindre gætværk....

og du har ikke skrevet noget om hvilken gødning du har investeret i, hvad er det for en ?
Selvom visse gødninger omtales som indeholdende alt og ofte mere af forskellige andre ting som planterne har brug for, så er der stadig nogen af dem hvor det er rent salgsgas det der står og de indeholder i virkeligheden ikke hvad der er brug for fuldt ud, er det sådan en gødning du anvender, så kommer du ikke langt eller videre i forløbet, så kan det hele blive ved at starte om og om igen og igen...

KBAndersen — 1. november 2013, 12:50

Lystid: ca.8 timer

Jeg skal få taget lidt billeder. Ser om ikke jeg kan gøre det i aften.
Tjekker lige fabrikat på gødningen op.
Der er ikke nye planter i. Alle har et utroligt fint og stort rodnet. Planterne skyder sådan set også fint, men som skrevet tidligere, vokser de ikke ret meget og derefter visner, bliver hullet og dør.

USB_akvariegødning — 1. november 2013, 18:32

Først i oktober måned så mit akvarium sådan ud http://akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/46-alger/55-alger?start=20

Idag ser det sådan ud http://akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/117-video/1971-325-liter

der er stadig noget arbejde tilbage med at få fjernet algeramte blade, men det hjælper stille og roligt....

Årsag_ manglende cirkulation og dermed manglende næringsstoffer til planterne, dag gødningen ikke kommer rundt til planterne i tilstrækkelig grad...

Så der er sådan set ingen grund til at miste tålmodigheden "bare" fordi man har en smule algeproblemer...

KBAndersen — 1. november 2013, 19:25



Ja sådan ser det ud. Man kan se bladene ligesom bliver spist.

KBAndersen — 1. november 2013, 19:28

Plante gødning: Tropica Aquacare

Desuden har jeg en Nutrafin Co2 anlæg kørende.

KBAndersen — 1. november 2013, 19:30

USB_akvariegødning — 1. november 2013, 20:28

Det ligner ikke næringsmangler, men snarere afgnavning af f.eks. Ancistrus og algerne er da nærmest væk... såvidt jeg kan se...
Hvilke fisk har du i akvariet der gnaver ?

olesev — 1. november 2013, 22:24

Hej Kenneth
Jeg syntes da også at dit akvarie ser ud til at trives. Billeder er selvfølgelig svære at se detaljer på, men det lader til at de værste alger er væk. Du skal nok give dine røde ancistrus noget mad. Det er nok rigtigt som Jørn skriver, at det er dem der har været på spil. Mine sværdplanter har også kunnet se sådan ud i perioder hvor jeg har underfodret dem. Gødning har altså også noget at sige for hvor slemme de er til at se sølle ud. Dine andre planter ser fine ud. Jeg ville fjerne de værste blade fra sværdplanten. Dit nye lys vil gavne dem. Lyset kunne måske også være tændt i 10 timer. Det kunne gavne planterne, men der skal selvfølgelig ikke komme alger igen.

KBAndersen — 2. november 2013, 19:34

Tror desværre billederne snyder lidt. Vil se om ikke jeg kan tage nogle mere neutrale.
Men denne fisk er tit på bladene. Ser ud som om den slikker eller gnasker på bladende.

USB_akvariegødning — 2. november 2013, 19:57

ja, det er en algeæder, så det er ikke så underligt, det er Ancistrus iøvrigt også, altså algeædere, men de har en ret effektiv raspemund og har en tendens til hvis de først får smag på Echinodorus/sværdplanter at fortsætte med det og det ligner grangiveligt gnav af den karakter, ... men hvilke fisk har du i akvariet, så kan der måske vælges nogen ud der kan være årsagen, for umiddelbart vil jeg mene at planterne ser ud til at have det fortrinligt, den ny vækst er fin frodig og grøn og har ikke den mindste antydning af at noget skulle være galt

Dine billeder er utroligt små/lille opløsning, så det gør det svært præcist at se hvad der er tale om i detaljer... men det indkredsede blad ser for mig ud til at være utroligt tyndslidt og det kan nemt være forårsaget af gnavende/raspende fisk.

KBAndersen — 4. november 2013, 09:52

Skriver lige op hvilke fisk der er i pt.

Syntes du billederne er små? De fylder da ½ delen af min skærm når jeg klikke på dem. Nuvel, jeg ligger nogle op der er knap så reduceret, så ser vi om ikke det hjælper.

KBAndersen — 4. november 2013, 21:12

Ny billede opløsning.


KBAndersen — 4. november 2013, 21:21

Af fisk der er i akvariet pt:

2 stk maller L204
3 stk Smerling, zebra tror jeg de hedder.
1 stk gammel Goldbarre
5 stk rødnæser
2 stk små røde sugemaller. Kan ikke huske hvad de hedder.
5 stk små rødlige fisk , ca.3cm.. Igen, kender jeg ikke navnet
2 stk Scalare. En stor alm og en mindre diamant

USB_akvariegødning — 4. november 2013, 21:28

nej billederne er fine nok, ved ikke lige hvordan jeg fik det jeg ville gemme til kommentarerne ned i så lille størrelse så jeg antog at det var den størrelse de var i... men gør man det anderledes er opløsningen ok... så glem bare min kommentar omkring det, det er vist det man populært kalder en fejl 40 😀


de røde markerede områder er jeg ret sikker på er mallegnav, de grønne markerede kan være næringsmangel, men det kan også være fra en opstart med gnavning hvor de har tendens til "kun" at tyndslide bladoverfladen, dette er som regel de første tegn på at der er startet noget gnaveri op...

de små røde sugemaller kan være Ancistrus, en variant såvidt jeg husker og så finder der nogle heksemaller L10A tror jeg de hedder, dem har jeg ikke set gå på planter, altså heksemallerne...

Smerlinger kan også finde på at gå på planter, men de går mere efter hjerteskuddene og er ikke til en afraspning af bladene, så jeg er overbevist om at det enten er L204 evt. de røde sugemaller hvis der er tale om røde ancistrus evt. begge ..

KBAndersen — 4. november 2013, 22:13

olesev — 4. november 2013, 23:33

Det er rød ancistrus der er i akvariet. Prøv at give dem noget agurk så kan det være de holder sig fra planterne. Ellers syntes jeg at du er kommet godt på vej. Vh Ole

KBAndersen — 5. november 2013, 09:01

Ja det er det de hedder :-) Agurk.. Ok det vil jeg gøre.
Billederne er taknemmelige. virkeligheden ser planterne mere gullige ud.

Hvad med den "store" fisk der har en sort stribe. Hvad hedder den?

olesev — 5. november 2013, 10:38

Siamesisk algeæder

Her er en, der beskriver forskellem på Siamesisk algeæder og en Flying fox.


http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/foto/?ArtID=10868

KBAndersen — 5. november 2013, 12:14

Tak for informationen. 😎
Siamesisk algeæder.

Men så kommer 100 kroner spørgsmålet: Hvilke fisk skal jeg komme af med og hvilke fisk skulle jeg investere i? Mere for at undgå mine planter bliver ædt op...

USB_akvariegødning — 5. november 2013, 18:15

du behøver nødvendigvis ikke investere i flere fisk, men du skal af med gnaverne for det stopper ikke igen når de først er startet på det....
men inden det går helt af lave med at afskaffe fisk, kan du forsøge med at fjerne de røde ancistrus, som jeg vil anse for at være det bedste bud på plantevandalisme, stopper det der, så kan du roligt beholde dine L204 og stopper det ikke må du forsøge at fjerne L204'erne i en periode, så skulle det gerne stoppe....

olesev — 5. november 2013, 21:19

Du kan sikkert lave en aftale med sælger om at sælge dem tilbage 😀

KBAndersen — 5. november 2013, 22:18

Det er sjælent jeg ser L204'erne på planterne. De er næsten altid på ruderne eller rødderne. Ved selvfølgelig ikke hvad de laver om natten når lyset er slukket.
De små røde ancistrus tror jeg ikke er årsagen, da det var slemt før de kom i.
Men den siamesiske algeæder tror jeg tilgengæld kan være en af årsagerne, da den konstant er på bladene, eller næsten konstant.

😀

KBAndersen — 1. januar 2014, 15:09

Hej alle og godt nytår.

Efter jeg slagtede den omtale planter æder ser det virkelig ud til der sker noget. Planterne vokser, dog langsomt, men der kommer ikke flere spiste blade.

USB alt i en er indkøbt og har tilført det i ca. 1 uge.

Nu er der bare kommet grønne alger, hvordan kommer jeg dem til livs?

USB_akvariegødning — 1. januar 2014, 15:57

Mange Tak og i lige måde...

Grønne alger, har du et billede eller en nærmere betegnelse af hvad det er for en alge...
er der tale om støvalger der typisk sætter sig på ruderne, så kommer man ikke sådan af med dem, de skal fjernes manuelt eller man kan lade dem rase ud
http://www.akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/46-alger/55-alger?start=4

KBAndersen — 1. januar 2014, 17:33

Det er lange tråde.. Lange grønne tråde. Ikke meget, men der noget.

USB_akvariegødning — 1. januar 2014, 19:46

kan du ikke prøve og ligge et billede op af dem så man kan se hvor de er placeret og i det hele taget tager sig ud...

olesev — 1. januar 2014, 22:24

Hej Kenneth.

Godt nytår.

Du burde overveje nogle algeædere. Flying fox er altså rigtige effektive. Du kunne eventuelt låne mine i en periode.

KBAndersen — 2. januar 2014, 09:12

Jo har købt nogle snegle der skulle æde alger. Skal bare ikke have en fisk der går på planterne igen.
Får taget et billede i dag.

KBAndersen — 2. januar 2014, 17:14

Lidt billeder.


USB_akvariegødning — 2. januar 2014, 22:28

Det er formentlig et cirkulations-problem.... ser umiddelbart ud til de optræder hvor plantemassen er tæt, det kunne tyde på at der ikke strømmer vand nok forbi...

Så forsøg at fjerne de trådalger der er mekanisk, en gammel tandbørste er fin til sådan et formål... og så skal du selvfølgelig have øget cirkulationen i det område uden det bliver på bekostning af cirkulationen andre steder i akvariet, for så kan du flytte "problemet".

ofte kan det lade sig gøre ved at ændre en smule på placering af vandindløb fra pumpe/filter... eller flytte en smule på f.eks. en rod der tager op for strømningen fra filter/pumpe...

KBAndersen — 3. januar 2014, 08:07

Tak for information. Jeg ser på det senere i dag.
Fantastisk med dette forum. Og ikke mindst fra dig USB_akvariegødning 🙂

USB_akvariegødning — 3. januar 2014, 09:34

Velbekomme og jeg håber stadig på at holde dig langt væk fra Malawi'erne 😀

KBAndersen — 4. januar 2014, 22:32

:-) Her til aften blev der skiftet ca.50% vand. Klippet grimme blade af og grønne alger fjernet.
Tror jeg skal have nogle gødningskugler lagt i.
Håber det arter sig....

KBAndersen — 5. januar 2014, 19:59

Godaften.

Har lidt problemer :-) Eller ?
Men se billederne og kom med en ide om hvad det er der ligger/gror på bundstenene.
Kønt er det ikke



USB_akvariegødning — 5. januar 2014, 21:06

Det ligner meget grøn skægalge http://www.akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/46-alger/55-alger?start=7

jeg tror stadig det er et cirkulationsproblem, for du har en stump trærod der ligger på bunden der, hvis der ikke er god cirkulation vil det afgassede kulstof fra roden sive hen over bunden og ligge sig som en dyne der, det giver ofte god grobund for algerne ...
http://www.akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/46-alger/55-alger?start=8

KBAndersen — 9. januar 2014, 14:25

Hmm, har prøvet og dreje lidt på udblæsningen og på powerhead'en, så må vi hvad der sker, ellers flytter eller smider jeg roden væk.

KBAndersen — 9. januar 2014, 14:25

Hmm, har prøvet og dreje lidt på udblæsningen og på powerhead'en, så må vi hvad der sker, ellers flytter eller smider jeg roden væk.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.