900 liters indbygget

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

puresp — 4. august 2013, 22:16

Som nævnt i '1078 liters rumdeler' tråden fra i går er jeg blevet husejer og ud over det nye 1078 liters havde jeg et 900 liters fra min gamle lejlighed som også skulle passes ind. Som den inkarnerede fisketosse jeg er havde jeg dog sikret mig at der var mulighed for at skære et hul i væggen mellem stuen og et af værelserne før jeg underskrev slutsedlen *rødmer*

Her er et par pics af resultatet..





Fiskene er Rasbora gracile, Rasbora espei, Rasbora dorsiocellata macrophthalma, Trichogaster sp. "Inle See" og Trichopodus leeri.
Planterne er Echinodorus osiris, E. argentinensis, E. inpai, E. magdalensis, E. sp. 'Red Devil', E. sp. (ukendt dværgform købt i CC), Vallisneria sp. 'Natans', Anubias barteri var. nana 'Bonsai' og Anubias heterophylla.
Teknikken er et 300W varmelegene og en luftpumpe. Lyset kommer fra halogenspots monteret på væggen over akvariet som dermed giver fri adgang til baljen mens lyset er på og således at jeg evt. kan lave et 'åbent akvarie' på et tidspunkt. Baggrunden er den store ' Amazonas' fra BTN.

Hønse — 4. august 2013, 22:29

Det er sgu nice. Og et par fornuftige B&W'er oveni. Hvad skal man så med et TV 😀

rasmus2809 — 4. august 2013, 23:33

Lækkert setup! Fiskene får også lov til at nyde lidt god lyd 😉

mulle10xxx — 5. august 2013, 16:19

ohh hvad mm er front galds??

brodbakk — 5. august 2013, 17:30

Er højtalerne så du kan høre hvad fiskene siger?
Ellers flot tv 😛

AnneH — 5. august 2013, 17:35

#1 Det ser helt vildt godt ud

Lyngs — 5. august 2013, 17:55

Syntes der mangler en ramme. Evt. samme træ/farve som højttalerne. Det ville lige være prikken over i'et på et smukt akvarie.🙂

Sølz — 5. august 2013, 18:10

Er overhovedet ikke misundelig!!!!!!!!!!!😀;)

puresp — 5. august 2013, 18:55

Tak for alle kommentarerne 🙂 Jeg er rigtig tilfreds med resultatet og hører en hel del mere musik nu 😀

#4: Glasset er 10 mm hele vejen rundt og 20 mm i bunden. Det er en gammel Akvastabil balje.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.