Sygdom hos Danio Marginatus?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

FreddieJ — 22. juni 2013, 17:23

Jeg oplever pt. en mærkelig adfærd hos vores Danio Margaritatus.
Normalt plejer disse at holde til i det lave niveau, men i de sidste par dage er der
et par stykker der afviger fra deres normale plads og hænger i overfladen det meste af tiden.

Nogle af dem har fået en lidt sammenklasket halefinne (er blevet mindre) og
jeg har lige fisket en død op af vandet og frygter lidt der er flere på vej.

Jeg overholder mine vandskift (pt hver. 5dag)
Jeg brød dog dette igår, da jeg så symptomerne og skiftede 1/3 af vandet.
Mine andre fisk viser ikke tegn på sygdom eller lignende, kun Danio'erne.

Nogle bud på årsagen?

EDIT: Har været i tvivl om de har fået mad nok, da de jo ikke søger til overfladen, men
så burde de vise større interesse omkring fodring i stedet for at gemme sig.


Akvarie: 54L Eheim kørt lidt over 3,5 måned
Fisk: 5stk Guppy (+lidt yngel), 4stk Sewellia Lineolata, 10stk Danio Margaritatus
Udover: 4stk RCS, 4stk amano
Nitrit: 0 (ingen udslag)
Nitrat: 25mg/L
GH: ca 15
KH: ca 15
PH: ca 6-7

William den 2. — 22. juni 2013, 21:36

Hvad siger temp'en? Jeg kan se i en anden tråd, at du har haft andre fisk, der er stået af. Danio'erne skal helst ikke have over 25 grader. Manglende appetit er et kraftigt advarselstegn. Jeg skal hilse og sige, at mikroorm og artemia er at foretrække, men ellers knust flagefoder, som er lige til at hapse. De virker faktisk lidt bekymrede for større flager. Men spise, det skal de.

FreddieJ — 22. juni 2013, 22:03

#2
Vi kører uden varmelegeme og temp. ligger på 25-26 grader.

Ja, vi havde store problemer med Sewellia fiskene, men problemet blev løst ved at skifte forhandler - der har ikke været det mindste med fiskene fra det nye sted. (måske tilfældigt, har dog min tvivl)

Vi benytter knust flagefoder, og trods jeg har forsøgt at smuldre det i vandet så det synker, synes jeg ikke de viser meget interesse for det, og guppyerne er forholdsvis hurtigt over det (måske skræmmer det dem?)

William den 2. — 22. juni 2013, 23:13

Hvor længe har du haft dem? Jeg har haft mine i vist lidt over en måned, og i starten virkede de temmeligt skræmte. Efter at have lavet en del opdræt med dem = hyppige flytninger og meget levende foder, er de dog ikke til at skyde igennem - så måske du skal gi' dem tid. Men det nytter jo ikke, hvis de dør. Så jeg vil foreslå levende foder for at få dem tilbage på banen, og hvis du kan gøre noget for at give dem lidt køligere vand - skærme akvariet for solen, måske - så prøv det.

Lmarie65 — 22. juni 2013, 23:31

Prøv at give dem frosne (optøede) hvide myggelarver. Mine er helt vilde med det. Det ser sjovt ud når en så lille fisk giver sig i kast med en hvid myggelarve.

FreddieJ — 22. juni 2013, 23:33

#4
Vi har haft dem i godt og vel en måneds tid, og de har hurtigt taget stamplads i planterne i midten af akvariet, hvor de er godt skjult.

Jeg har læst dine fine opdrætsindlæg, så det er ganske glimrende du vil give dit bud med her, det er værdsat!

Akvariet står helt væk fra alt sol, så eneste mulighed ville være en form for nedkøling af vandet.

Jeg vil skaffe mig noget levende foder og se om det får dem på banen igen, så må vi bare håbe på de ikke har noget sygdom eller lignende.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.