Højt niveau ved vandprøve på NO3 , PH ,og GH

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

thomas1999 — 3. juni 2013, 23:07

Hej

Ved en vandprøve viser der sig en NO3 på 50(tæt på faregrænsen) og PH på 7,6 (tæt på faregrænse) og GH på >14 d (tæt på grænsen).
Vi har et akvarie på 160 ltr der ellers fungerer fint og fiskene trives.
Vi har en pleco der er begyndt med en gang i mellem søger op til overfladen og bobler ilt og ellers er meget aktiv nede i akvariet og spiser fint.
De andre fisk ser ud til at trives. Vi har mange ancitros maller som har det fint ved bunden.
Jeg har indenfor den sidste skiftet 1 spand vand en gang i mellem for at forebygge disse høje tal på vandprøven (ikke for meget af gangen). For en uge siden viste den også høj NO3 på 50 og GH var højere end >14 d.
Elektrisk filter taber hurtigt pusten og stopper ofte til (ca 1 gang i hver 1½ uge) så vi må rense det i akvarievand (for ikke at ødelægge bakterier i svampen). Skal vi rense det i alm rent vand oftere?

Hvad er der galt og hvad er løsning på problemet?
Er løsningen jævnligt vandskift 1 spand en gang imellem eller et drastisk vandskift med 4 spand á 10 liter med en vis periode imellem?

Mange hilsener 🙂
Annemette

wistaria — 3. juni 2013, 23:21

jeg ser mest folk skriver 1/4 vandskifte om ugen. Det gør jeg også selv. Det lyder til det er et indvendigt filter i har, så en spandpumpe kunne nok hjælpe jer.

jacan — 3. juni 2013, 23:40

De værdier du opgiver er ikke skadelige, måske lidt for høj nitrat værdi men GH og pH er der ikke noget i vejen med.
Tænk over hvor meget i fodre, ofte er det overfodring skyld i at det går galt, iltindholdet svinder og andre skadelige stoffer opstår. Prøv at halver foderet og se om fiskene ikke leve af det. Der dør mange gange flere fisk af overfodring en af sult.

USB_akvariegødning — 4. juni 2013, 00:57

Det ville også være en god information hvis folk udfyldte deres profil, så man evt. kunne se hvor i landet vedkommende bor, det behøver ikke være en komplet adresse, men byen alene ville være til stor hjælp..
grunden er i denne forbindelse, hvis du bor i Aalborg området, så er der, der så høje nitratværdier i ledningsvandet at det ikke er usædvanligt at se værdier over 30 og et vandskifte med disse værdier vil ikke reducere synderligt i værdierne eller de vil ret hurtigt komme op igen...
sæt nogle flere planter i akvariet, de elsker nitrat...

Mr.Frog — 4. juni 2013, 01:55

Kan du ikke vise et billede af akvariet ?

Lizette — 4. juni 2013, 14:00

Der er intet i vejen med dit akvarie. Men jeg fornemmer at du har en rensepumpe som sidder inden i akvariet. Smid den væk - og køb en spandpumpe som står uden for akvariet. En stor spandpumpe opbygger en bedre biokemi - og det er "den" der hjælper dig med at holde akvariet sundt i mange år.
Det eneste for høje nitrat værdier gør at det dine planter gror for meget - nu er der bare det ved at alger også er planter, på den lange bane vil høje nitrat værdier få dit akvarie til at se Øv ud - fyldt med alger. Det er altså ikke for dine fisks skyld at Nitrat No3 skal ned på omkring 25#, men for en sund balance i baljen.
Kort sagt følg de andre indlæg. Flere planter, 25% vandskifte - et fif er at skifte vand samme dag hver uge, så bliver det hurtigt en rytme. En større spandpumpe er en langtids investering i dit akvarie`s sundhed.

Onkel Molle — 4. juni 2013, 14:41

[citat]Der er intet i vejen med dit akvarie. Men jeg fornemmer at du har en rensepumpe som sidder inden i akvariet. Smid den væk - og køb en spandpumpe som står uden for akvariet. En stor spandpumpe opbygger en bedre biokemi - og det er "den" der hjælper dig med at holde akvariet sundt i mange år. [/citat]

Arh Lizette. Mindre kan vist gøre det. I mine snart 30 år som akvarist har jeg aldrig ejet en spandpumpe, og jeg har heller ikke tænkt mig at gøre det.

@ 1: Jeg tror, som det også er skrevet tidligere, at du kan komme et godt stykke ved at skrue ned for fodringen, og fokusere mere på planterne. Gerne nogle hurtigtvoksende som Limnophila Sessiliflora.

thomas1999 — 5. juni 2013, 18:41

Hej med jer

Mange tak for de gode svar/råd. Dem vil jeg følge.
Vi har som I skriver indvendig filter.

Lige nu vokser ikke alle vores planter lige godt allesammen. vi har en flydeplante der trives og vokser mens de planter der er nede i bunden ikke rigtigt vokser.
Vi har nogle der ligner Marsilea mutica som ikke trives så godt. Elodea nuttallii trives men bliver spist af fiskene. En der ligner Staurogyne stolonifera er nede i bunden og vokser ikke og går heller ikke ud.

Mange hilsener
Annemette

Onkel Molle — 5. juni 2013, 18:50

Har I lys nok på? Gøder I? Det lyder som om jeres planter mistrives. Det kan også svare for hvorfor pumpen stopper til, da I så sikkert har en masse plantemateriale under nedbrydning, der havner deri.

thomas1999 — 6. juni 2013, 23:40

Hvordan gøder man planterne?
Jeg har købt nogle gødningspiller som skal lægges under planten.
Det kan jeg kun gøre ved de planter som sidder i bunden.
Hvordan gør jeg med flydeplanterne?

Hilsen
Annemette

Onkel Molle — 7. juni 2013, 14:35

Prøv at kigge på Akvarieplanter.dk. Der kan du købe bland selv gødning, eller du kan købe et færdigblandet produkt. Du kan også kigge på akvariegødning.dk. Der har Ullits udviklet et lignende færdigblandet produkt, som skulle være strømlinet til dit hanevand, afhængig af hvor du bor. Men det har jeg ingen erfaring med, da jeg selv blander mit.

thomas1999 — 29. juli 2013, 12:39

Hej med jer

Mange tak for hjælpen. 😎

Vi bor i Fjerritslev mht. den der spurgte til nitratværdier i vandet.

De sidste 3-4 uger er ancistrus maller og plecostomus malle (på 20 cm) med jævne mellemrum begyndt at gå op til overfladen som om de har brug for ilt og en gang imellem bobler de ilt på vejen ned. Vores slørhaler og guppier hænger nogle gange og slubrer i overfladen som om de har brug for ilt.
Vi har siden sidst vhj af den gode hjælp købt mange planter og fodret begrænset. Vi har skiftet fra 1/5 til 1/4 vand ca 1 gang i ugen. Lige efter vandskift holder maller op med at søge til overfladen men der går måske en ½ dag så gør de det igen. Vandet er lidt grønligt når jeg skifter vand - er det alger i vandet pga. for høj nitratværdi over længere tid som en skrev? Eller er det god akvarievand der ser sådan ud?

Filter stopper til efter kort tid ca 1 uge og filtersvampen bliver grøn slimet og jeg renser dem i akvarievand for ikke at ødelægge bakterier i dem.

I går testede jeg akvarievandet og det viste en NO3 på ca 50 og en Kh på 6-10 do af de tal der var for høje. De andre tal var normale og i orden.

Er det godt at bruge flydende vandtilbereder produkt (som en har anbefalet mig) for at tilpasse vandhanevand til akvariet og få nitratværdien ned inden jeg hælder det rene vand i ? Ligesom USB akvariegødning skrev i sit indlæg at nitratværdi kan være høj i vandhanevand og derfor er det svært at få nitratværdi ned.

Hvad kan vi gøre for at få NO3 tallet ned da jeg tror det er det der gør at maller søger mod overflade og slørhaler ligger nogle gange i overfladen?

Hilsen
Annemette

blizzie — 29. juli 2013, 13:38

Guppy'er er en god indikator på dårligt vand når de hænger i vandoverfladen lider alle! Mht. vandskifte er der en graf som indikere hvor meget dit nitrat stiger efter vandskift kan ikke finde det men det når et højt niveau efter 14 dage. Nitrat-nedbrydende filtre er en kompliceret affære du kan læse mere om ved søgning på google. Den mest effektive metode er vandskift. Selv skifter jeg altid 1/3 til 1/2 for ikke at gøre det for tit da det er en stressfaktor!

Kommer der bobler op fra dit bundlag eller ligner det der er luftlommer i? Lyder til din pumpe er uambitiøs til akvarie og belastning deri.. Prøv at søge efter HMF-filter da det har større overflade og ikke skal renses så tit du skal dog helst have nogenlunde styr på kemien først vil jeg mene.

Døende planter er ikke gode for vandkemien plus alge-risiko. Jeg ville klippe alle plantedele der er ved at dø evt. fjerne de værst ramte!
Fylder dine flydeplanter hele overfladen? Hvilke lysstofrør har du over?
Prøv at teste dit NO niveau i en spand før du hælder det i akvariet? Alternativt kunne du jo bruge regnvand hvis du har mulighed derfor? Evt 50/50 (regnvand/hanevand)

Har du prøvet at støvsuge bundlaget? Ligger der synligt slam dernede?

Mvh Lars M

Billeder gavner altid og gør det meget lettere for de garvede folk på forumet at spotte problemer / give løsningsforslag 🙂

MathiasLHP — 29. juli 2013, 14:31

Som #13 skriver, støvsug bunden. Det gør jeg også selv i mit 125L med indvendigt filter. Vær opmærksom på at skidtet nogle gange samler sig bestemte steder i store bunker.

Hvis du har filtervat før de biologiske filtre, ligesom mig, skal der ikke meget skidt i vattet, før det nedsætter effekten. Den forrige uge har jeg renset mit filtervat 2 gange, og så skifter jeg ud med nyt vat hver 14. dag.


Hvis akvariet er ny opstartet, kan der godt gå tid før filtrene kan følge med fiskebestanden.

Håber du får styr på værdierne 🙂

Hilsen Mathias.

USB_akvariegødning — 29. juli 2013, 15:37

jeg har fundet dit vandværk her, håber jeg... http://data.geus.dk/JupiterWWW/vandanalyse.jsp?anlaegid=71678&proeveid=1182661

Hvis man ser på vandværdierne er der ikke noget umiddelbart af de stoffer som folk flest har problemer med der er i overtal...
angive i mg/ pr. liter
Nitrat 8
Nitrit mindre end 0,005

Men hvis man ser på hårdheden i akvariet, så angiver vandværket en Totalhårdhed på 10,3 dGH
hvis jeg regner dKH ud, altså carbonathårdheden så ender jeg på 10,5 dKH ... (der er en lille omregningsfejl, derfor ligger den formentlig højere end totalhårdheden, men det ændrer ikke ved det jeg er kommet frem til)...
Indholdet af både Calcium og Magnesium som er de to stoffer der tilsammen giver den blivende hårdhed, er forholdsvis lille, så jeg vil mene at den hårdhed du har i vandet hovedsageligt stammer fra carbonatdelen og den er som nævnt ustabil, både bakterier og planter, samt snegle, rejer mv. forbruger af carbonat, så den vil falde yderligere vel at mærke hvis tingene fungerede...

Men med din symptom beskrivelse af at filtret netop clogger eller hvad det hedder, altså hvor du er nødsaget til at rense filtret nærmest dagligt, det kan være carbonat der udfældes i filtret, det giver nemlig sådan en slimet "grød"....
så jeg tror sådan set ikke at du kan gøre ret meget ved det med hensyn til at skifte vand, der skal lidt andet til også og jeg tror heller ikke det vil lykkes dig at få planter til at gro, det skal da være de mest hårdhudede af slagsen...
men du kan maile dit navn og adresse til mig, så vil jeg sende dig en smule magnesiumsulfat og noget Calciumchlorid, så kan vi lige se om ikke det kan rette forholdet op... tallene på sulfat og chlorid er nemlig også forholdsvis lave... og så tror jeg du skal forsøge dig med et lille hjemmelavet co2 anlæg, du skal ikke lave det store ud af det til en start, for jeg er ikke sikker på at det vil gøre den helt store forskel, men co2 omdannes i akvariet til kulsyre og virker derfor også som syre, carbonat er bufferen i akvariet for syre og co2 vil således kunne være med til at holde det opløst i akvariet eller rettere i vandet...
men det kan du lige tænke over, bestemmer du dig for det skal jeg lige have nogle oplysninger om akvariestr. og den slags for at kunne regne ud hvor meget du skal tilsætte af de nævnte stoffer...

thomas1999 — 29. juli 2013, 15:40



Hej

Her sender jeg 2 billeder. Håber de kan ses og er tydelige nok.

Jeg har set at der kommer små bobler fra bundlag nogle gange inden for den seneste tid.

Hvor tit skifter du 1/3 til 1/2 af vandet - Blizzie - som du skriver om i indlægget?

Tak for de gode råd. Jeg vil støvsuge bunden for der er synligt slam der og klippe dårlige plantedele. Jeg har løbende fjernet de dårlige plantedele der flyder i overfladen. Der er ikke flydeplanter men flest høje planter der står i bunden af akvariet.

Jeg har et lysstofrør med blå farve over akvariet.

Vores filter bruger 2 filtersvampe - en stor og en lille. Hvor tit og hvornår (i forhold til vandskift) skal jeg skifte dem ud ? Jeg har ikke skiftet dem siden vi startede filter op i marts 2013 - jeg har friske af dem. Hvordan kan man se på dem at de skal skiftes ?

Hilsen
Annemette

USB_akvariegødning — 29. juli 2013, 15:49

Jamen,... du har vel skyllet de svampe som du skrev i indlægget længere oppe... hvis de ikke er helt sammenklistrede og der stadig er flow gennem filtret, så er der sådan set ikke nogen grund til at skifte dem, men er der nedsat ydelse så skal de skiftes og det kan være en fidus at gøre det på skift hvis det er det eneste filtermateriale der er i....
Har du ikke andet bundlag i end de grove sten ?

saads — 29. juli 2013, 15:49

Husker du at rense selveste filteret og ikke KUN svampen? Tag en gammel tandbørste of rens de bevægelige dele. Det hjælper meget

saads — 29. juli 2013, 15:54

Og en lille bemærkning til din planter.. De skal ud af de der krukker som de bliver leveret i.. Svampen de er pakket ind i er giftigt for mallerne og dine planter har heller ikke godt af det.. Kan også se der nogle stykker der skriver at dine planter mistrives, og det har nok noget at gøre med at de stadig er pakket ind i de krukker der

USB_akvariegødning — 29. juli 2013, 16:04

Ikke nødvendigvis, hvis forholdene i akvariet er til fordel for planterne og de ellers har et ordentligt næringsrigt bundlag at stikke "tæerne" i, så er de hamrende ligeglade med om der er potter eller ej... og den med at fiskene tager skade af det Grodan der er i potterne er sgu en and, det kommer ikke ud af potten før vi hiver det ud og det støver ikke så længe det er i vand, der findes i naturen og for den sags skyld også i akvariet meget finere "debris" end det Grodan kan gøre det til... så det holder ikke at de er giftige, de er lavet af sten, næsten lige som isoleringsmateriale, men er specielt behandlet så de er i stand til at suge vand, det kan Rockwool f.eks. ikke...

USB_akvariegødning — 29. juli 2013, 16:11

Men når jeg nu er igang med skriveriet...
Hvis der er tale om at det er så groft et bundlag, som det ser ud til, så vil der aldrig i det akvarium blive muligt at opnå en fornuftig bakteriekultur og er den manglende, så vil der opstå overskud af diverse forskellige stoffer i akvariet,... der er slet og ret intet bakterierne kan fæstne sig på i tilstrækkelig grad og det er dem der skal omsætte diverse stoffer, give grobund for bakterierne, der er to typer bakterier der arbejder i akvariet og den ene er kun istand til at etablere sig i bunden, da, den er anaerobe, og dermed kræver iltfrie forhold for at kunne fungere, men bakterierne skal have en overflade at sætte sig på og den overflade kan gøres ekstremt stor ved at bruge noget forholdsvis fint kornet grus/sand og dermed vil bakterierne også være istand til at gøre indhug i bl.a. den carbonat der åbenbart udfælder, i det mindste som jeg ser det... du har alle næringsstofferne samt skidt(organiske) bestanddele til at flyde rundt i vandet.. det er der visse bakterier der godt kan lide og de følger så med til overfladen hvor der ligger sig olier m.m. der udskilles fra de organiske stoffer, der er bl.a. tale om æggehvide/proteinstoffer og en del forskellige amino-syrer, så det er grobund for diverse bakterier, men det er ikke ønskværdigt at have dem der, de skal som nævnt ned og arbejde i bundlaget...

thomas1999 — 30. juli 2013, 18:39

Hej med jer 😉

Mange tak for de gode råd.
Jeg har renset filter idag både svampe og selve filter og det hjælper rigtigt godt og skiftet den lille svamp foroven (venter med den anden til den første er kørt ind) - filter kører meget bedre siden da.
Jeg har desuden støvsuget akvariet og klippet dårlige plantedele fra og fisket alt smådele der skulle svømme rundt. Jeg har også fjernet det Grodan som planter er leveret i.

Hvis jeg køber fint kornet grus som er beregnet til akvarie - vil det være fint nok for at diverse bakterier kan komme ned og arbejde i bundlaget. Hvor tykt lag skal jeg have - formegentlig tykt nok til at planterne kan sættes fast i det - 2-3 cm?.

Skal jeg ikke erstatte det nuværende grove bundlag med det fint kornede grus? Er der en bestemt måde at gøre det på? Vil jeg ikke miste gode bundbakterier (som er der) ihjel hvis jeg bare fjerner det nuværende bundlag og lægger fint grus. Skal man lægge det nye grus i en beholder for sig selv med akvarievand og lade sig danne de gode bundbakterier og hvor længe skal det evt. ligge i akvarievandet ?

Hvad kan jeg ellers købe og lægge i akvariet for at binde bakterier i bunden? Nogle lavasten eller trærødder eller hvad?

Hilsen
Annemette

USB_akvariegødning — 30. juli 2013, 20:52

Der er typisk to bakterietyper der arbejder i akvariet, de anaerobe(arbejder under iltfrie forhold) og de aerobe(arbejder under iltrige forhold)...
begge dele eksisterer i bundlaget eller bliver dannet hen ad vejen, typisk vil der gå op mod 40-45 dage før bakterierne er oppe i så stort et antal at man kan tale om at de fungerer perfekt...
jo mindre gruskorn, jo større overflade vil der være bakterierne kan sætte sig på, til forskel fra de forholdsvis store sten du har nu, der sammenlignet vil have en forholdsvis lille overflade...

Hvis du er glad for planter og samtidig vil tilgodese de bakterielle forhold i akvariet, så vil en løsning som dette være helt ideel http://akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/110-begynder/1952-start-med-et-kanon-bundlag det bundlag vil få en rigtig god basis for at varetage begge bakterieformer og det forsyner planterne med livsvigtige næringsstoffer, og det vil også langt hen af vejen forsyne akvariet med en hel del co2...
En anden løsning er denne http://akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/53-gordetselv/222-usb-bundlagsgodning men der er udviklingen af co2 så som så... og der meget mere arbejde med at få det æltet og blandet sammen, den første løsning tager stort set omkring 15-20 minutter....
men sammenlagt vil du komme op på en bundlagstykkelse på omkring 7 - 8 cm...
så det er noget mere end du havde regnet med, men til gengæld vil sådan en bund også holde lige så længe som du gider have akvariet...

Her et link til lidt omkring hvad der rør sig i akvariet af kemi, baktusser osv... det er vigtigt at være bevidst om det, da det sådan set er det der bestemmer hvor godt både fiske og plantevand du har... http://akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/109-akvariets-kemi/992-kvaelstofkredslob-kemien-og-filtre

Du behøver ikke andet for at bakterierne vil få det godt, bare du gøder dine planter, så vil bakterierne også blive forsynet den vej, med de stoffer der ikke er i fiskefoderet og affaldsstoffer fra fiskene og så vil en cirkulation i akvariet ikke være af vejen for at sige det mildt, det er altid godt at vandsøjlen i akvariet cirkuleres rundt i akvariet, på den måde undgår man mange problemer...
De sten og grus du har, kan du placere ovenpå sådan et komplet bundlag... lad iøvrigt være med at investere i helt fint sand, det kan give problemer, men et godt planteegnet grus der er nemt at plante i, har en kornstørrelse på 0,8 - 1,2 mm (+/-).... det har bl.a. den fordel at selv små planter med fine og korte rødder også vil kunne hæfte i bunden..

thomas1999 — 30. juli 2013, 21:49

Hej
Jeg har fundet noget grus der er ca 1 cm i diameter.
Jeg kan læse næsten læse mig ud af dit svar at det er for stort eller hvad?

Hilsen
Annemette

USB_akvariegødning — 31. juli 2013, 01:32

ja, det vil uanset ikke kunne give et ordentlig hold for planterne især de små planter vil absolut ikke kunne hæfte i sådan et bundlag ... og med så store "korn" vil overfladen for bakterierne også være betydeligt mindre og dermed også volume af bakteriemassen og der vil aldrig i sådan et bundlag kunne opnås anaerobe forhold...

her kan du se Råda grus i den størrelse jeg omtalte... http://www.akvariebutikken.dk/product/raadasand-10-kg-08-12-mm-1333/

thomas1999 — 6. august 2013, 20:56

Hej
Tak for alle de gode råd - siden sidst har jeg gjort de ting I forslår og det har hjulpet akvariet på rette spor igen.
Vi har købt grus og skal have lagt det i bunden af akvariet.
Jeg vil følge linkene som er givet.

Hilsen
Annemette

USB_akvariegødning — 6. august 2013, 23:07

Det vil du helt sikkert blive glad for 😉

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.