Livsprocesser versus temperatur

Man kan læse mange steder, at livsprocesserne i akvariet går hurtigere, jo højere temperaturen er. Jeg har dog aldrig fundet en tabel, hvor man kan læse sammenhængen mellem hastighed og temperaturen. Er der nogen, der kender til en sådan?

En metode, man kunne anvende, var at tage f. eks. 30 guppyunger fra samme kuld og fordele i 3 akvarier ved hhv. 19, 24 og 29 grader. Så kunne man registrere, hvor længe de lever og beregne middelværdierne.
Resultaterne ville kunne give et fingerpeg, men heller ikke meget andet grundet alt for mange faktorer som vandkvalitet, fodertype og -mængde.

Som udløber af en anden tråd vedr. zebrafisk har jeg imidlertid fået den ide, at tiden fra æggene lægges og til ungerne svømmer frit ved ovenstående 3 temperaturer må være en både hurtig og retvisende metode til at måle sammenhængen.
Den store fordel er, at man kan bruge samme vandtype til alle tre forsøg og at ungerne kun lever af den medfødte blommesæk, hvorved vel næsten alle usikkerhedsmomenter fjernes.

Når jeg er blevet interesseret i en sådan tabel, er det, fordi de seneste kuld zebrafisk jeg har fået ved 18-19 grader har været 9 dage om at blive fritsvømmende. Opdrætsbeskrivelser siger ofte, at processen kun burde tage 3-4 dage ved 28 grader.
Jeg gætter på, at samme forskel også vil gælde for fiskenes modning og levetid, og således også er interessant for andre, der ikke giver sig af med opdræt. Såeh: det vil jeg prøve, men hvis nogen kender til en tabel, ville det være rart at kunne sammenligne resultaterne.

#1: Jeg ville tro, at det er umuligt at lave. Den skal under alle omstændigheder være artsspecifik (og nok også variant/fangststed/stamme specifik). Og som du selv er inde på kan generelle vandværdier, tilgang til næringstoffer samt indhold af affaldsstoffer have betydning for resultatet. Kort sagt, tror jeg det er helt umuligt, at lave en tabel der kan bruges til noget i praksis. Man kan måske holde værdierne specifikke, og ændre på én af gangen for, at måle effekten. Men i og med, at det drejer sig om ihvertfald 10 forskelige værdier (og sikkert mange flere hvis man graver lidt dybere). Så er det i sig selv et MEGET omfattende projekt der nemt kan tage et par år. Derudover skal du nok også bruge et ret seriøst laboratorium og et ret stort budget. Selv hvis du kun måler på temperatur ændringen, ville det være enormt kompliceret.

Held og lykke 🙂

Nu ved jeg selvfølgeligt ikke hvor præcist du vil have det 😉

Hej Viggo. Øeh? Jam, jam: jeg vil jo netop ikke bruge guppyerne, men i stedet tiden fra en given art lægger æg til ungerne er fritsvømmende - et sted ml. 3 og 9 dage pr. forsøg.

Rent praktisk vil jeg bruge Danio Margaritatus, da jeg allerede har lavet et kuld ved 19 grader, og er i gang med et ved 24 grader. Næste gang bliver det så ved 29 grader, så det kan være færdigt inden for 14 dage.

Ideen er så, ved kommende opdræt, at sammenligne med den tabel, der fremkommer, og evt. prøve lidt andre temperaturer indimellem. Jeg kan f. eks. ikke om sommeren få temperaturen ned på 18 grader, men jeg kan sørge for, at den holdes på f. eks. 26 grader med et varmelegeme.

Vandet vil ved alle forsøg være rent vandværksvand og foder skal de jo netop ikke have før de bliver fritsvømmende. Danio Margaritatus er velegnede, fordi jeg ikke bliver oversvømmet af unger af den grund. De lægger i omegnen af 20 - 40 æg pr. hun.

Jeg kan iøvrigt tilføje, at selvom fisken er ca. halvt så stor som zebrafisken, så er æggene mindst lige så store som zebrafiskens - måske endda en tøddel større. Kan klart anbefales til begyndere.

som Viggo skriver er der mange ting der spiller ind og du kan slet ikke lave noget der er vejledende på baggrund af et enkelt forsøg, der skal gentagne forsøg til for at sådan en liste skal være troværdig.... formentlig er der også en top-grænse for, med henblik på temperaturen, hvornår der er noget vækstmæssigt at opnå ved den forhøjede temperatur... genetiske forhold vil formentlig kunne spille ind ...
vandværksvand er også en usikker størrelse, indholdet af diverse kemiske salte og metaller svinger en hel del, så selvom vandværket årligt får kontrolleret værdier, vil disse kunne være anderledes dagen efter, så det er en meget usikker størrelse...
personligt har jeg været udsat for at f.eks. indholdet af Calcium dykkede fra 90 til 16 mg over et døgn og samtidig steg Magnesium fra 9 til godt 30... og det er nogle ting der skal være styr på, de må ikke svinge alt for meget, da de også har indflydelse på det osmotiske tryk, der også formentlig vil have en indflydelse på måske både klækkeprocent og hvor hurtigt klækningen finder sted...

Jeg har tilvalg i statistik og sandsynlighedsregning, og er udmærket klar over, at et enkelt forsøg v. hver temperatur ikke er nok. Derfor vil jeg også plotte fremtidige forsøg ind i et skema med værdier, så jeg på sigt kan forsøge at finde et mønster hvor evt. forskelle i faktorerne udjævnes.

Som nævnt i #1 har mine zebrafiskeæg været 9 dage om at klække ved 19 grader, mens man nogle steder kan læse, at det tager 3 dage ved 26 - 28 grader. En så stor forskel burde være til at få øje på i måleresultaterne; det svarer jo næsten til en reduktion med 1 dag pr. grad.

Nu er mit mål heller ikke at lave en seriøs videnskabelig afhandling, men at opstille en tabel til egen brug. Bliver tallene tydelige og revolutionerende, har jeg da tænkt mig at nævne dem her på siderne, og så kunne andre jo efterprøve, hvis de har lyst.

Men tak for jeres input. Jeg kan så forstå, at der nok ikke er den store chance for at finde en tabel med sammenhænge andetsteds.

#6: du finder ikke noget tydeligt grundlag for din tabel hvis ikke du har alle de andre faktorer med 😉 Det kan jo sagtens være, at tilgangen til føde hos forældrene (og hvilken type) fx. har meget mere, at skulle have sagt end temperaturen som æggene klækkes i. Det er selvfølgeligt noget du selv kan bestemme. Men noget andet er indholdet af silikat, phosphat, nitrat, nitrit, amonium andre næringssalte, ilt, calcium, magnesium osv. også pH kan have en betydning. sammensætningen af dine vandværdier (både i forældrenes akvarie og opvækstakvariet) kan potentielt have enorm betydning. Derfor ville du muligvis kunne se en tendens der afhænger af temperatur. Men en decideret tabel ville det nok være svært, at lave. Specielt når du ikke ved om den kan bruges på andre end lige dine zebrafisk... Hvis du laver en tabel, vil jeg ihvertfald vove, at påstå, at det er på et lidt løst grundlag 🙂

Nu du har haft statistik og sandsynlighedsregning kan du helt sikkert finde en metode til, at regne sandsynligheden for at din tese (tabel) holder stik. Lidt alá chi^2. Men problemet er jo bare, at du nok får svært ved, at få et overblik over hvilke værdier der har betydning for klækningstiden. Og hbor stor betydning disse værdier har.

Men du kan da fint forsøge, at finde en tendens. Held og lykke!

Da omsætningen af energi i fisk er afhængig af temperaturen i akvarievandet, så vil fisk vokse hurtigere i varm vand i forhold til koldere vand, men sætte tabeller op er nok umuligt, da der vil være forskel fra art til art.
Ligeledes er der som andre siger være andre faktorer til stede også. Blandt andet så har jeg læst at den mikroskopiske forskel der er på æg/larver også gør en forskel. Så store æg er også en fordel

#7: Jeg ved godt, at man kan argumentere for at ethvert forsøg ikke er noget værd. Men så kommer man jo ingen steder.

Mht. alle de værdier, der kan have indflydelse: Det kunne imødekommes ved at have tre ens akvarier og i disse fylde vand fra samme beholder. Derefter varmes de op til tre forskellige temperaturer og tre avlspar sættes i hver sit. Efter ca. 14 dage kan forsøget så gentages med en rotering af forældreparrene til et akvarie med en anden temperatur osf.

Nu har jeg ikke 3 yngleakvarier, jeg kan afsætte til dette forsøg pt., de kan fremstilles, men i første omgang ser jeg på forskellene ved de 3 temperaturer, og hvis der ingen synlig forskel er, har jeg ikke tænkt mig at gå videre med forsøgene.

Men nu handler tråden heller ikke om, hvorvidt det kan lade sig gøre eller hvad jeg skal gøre for at få brugbare måledata eller hvordan jeg skal foretage beregningerne, men derimod om nogen kendte til eksisterende sammenligninger.

#9: tja... Jeg vil stadig mene, at der er mange ting der i så fald skal tages højde for. Og det er nok stadigt tvivlsomt om en sådan tabel ville kunne bruges senere. Hvordan vil du egentligt få dem til at gyde samtidigt ?

Ellers, så lyder det da som et fint projekt. Om man kan bruge resultaterne til, at lave en universel tabel (hvad enten det er til danioer eller fisk generelt) betyder jo egentligt ikke noget, sålænge man morer sig med det man laver. Det kan da være, at du kan kommer med nogle forsigtige tilnærmelser til en hypotese omkring halvering af klækningstid ved varierende temperatur for zebrafisk. Men tja... tiden vil jo vise hvilke resultater du får 🙂

Jeg kender ikke til nogle undersøgelser af den type. Og jeg vil umiddelbart tro, at de er umulige at opstøve. Du kan selvfølgeligt prøve på http://scholar.google.dk/ - der skal man ikke bruge specielt login eller noget for, at finde en hel del videnskabelige artikler og undersøgelser 🙂

Jeg takker for jeres input. Jeg forstår godt, hvis jeg efterlader det indtryk, at jeg er en tyrenakke, der bare buldrer derudaf på trods af gode og forstandige råd. Sådan er det nu ikke; jeg deler faktisk jeres skepsis og var da også lige ved at miste modet, da #5 fortalte om de store variationer fra dag til dag.

Men dels er jeg igang, dels ville jeg ikke have så meget ud af at måle alle vandværdierne, da jeg umuligt ville kunne genskabe dem alle hver gang. Et eller andet sted bliver opdræt vel også lidt ala russisk roulette, idet nogle parametre, som virker for en type fisk, måske ikke virker for selv en nær slægtning. Endelig er jeg gammel lystfisker, så det gør det kun lidt mere spændende, at man ikke får gevinst hver gang.

Lige mht. #10: Danio Margaritatus har, de to gange, jeg foreløbigt har sat dem til leg, lagt æg inden for de første 6 timer - det ser desuden ud til, at de er bedøvende ligeglade med, hvilket vand de får til formålet jvnf. forskellige beskrivelser. Selvfølgelig er der dog nok en grænse.

det var nu ikke for at tage modet fra dig 😎

og de værdier jeg nævner, så store udsving hører til sjældenhederne heldigvis, men jeg har oplevet det 4 gange i løbet at 2 år og det må siges at være drastiske ændringer, ændringerne har været så store at visse planter begyndte at udvise næringsmangler hvad angår Calcium... havde jeg nu byttet vand fast ugentligt, så ville jeg formentlig slet ikke have opdaget noget overhovedet, men jeg skifter ofte kun vand hver 14'ende dag eller hver 3'die uge, og der er der så ikke nok Calcium til sådan en periode når det ligger lavt...

men der vil være daglige udsving, det hænger formentlig sammen med brøndenes vandstand, nedbør m.m. og det er der ikke kontrol med hos vandværkerne, så skal man selv foretage daglige målinger...

Men pøj pøj med forehavendet...

#12: det beroliger mig da lidt, at der ikke er stå store udsving hver dag. Foreløbigt ser - ja, jeg kalder dem stjernedanioerne - ud til at klare hvad som helst, men der er jo nok en grænse eller to.
Hvis temperaturen viser sig ikke at have betydelig indflydelse, må jeg jo til at kigge på vandværdierne, men så er det jo, at det bliver tungt.

Jeg forestillede mig blot, at man f. eks. ved at anvende rigelige mængder kildevand eller destilleret vand ville kunne 'skræddersy' vandkvaliteten og at emnet var tilstrækkeligt interessant i andre sammenhænge til, at der allerede var nogen, der havde foretaget kontrollerede forsøg i større skala, som jeg kunne sammenligne egne målinger med.

På hobbyplan tror jeg som de andre nævner sikkert ikke noget om det, der er formentlig større chance hvis man kikker på det mere kommercielle, i forbindelse med dambrug/havdambrug, der kunne der måske være nogle informationer. De stryger selv mig bekendt fiskene og klækker æggene "kunstigt", og så snart der er noget kommercielt inde over, så er chancerne betydeligt større for at finde information i den retning... der dog også netop med zebra-fisk lavet rigtigt mange undersøgelser, den er et yndet objekt i forbindelse med forskning...

Jeg syntes da det lyder som et spændende lille projekt du vil kaste dig ud i. Når man alligevel gerne vil opdrætte lidt fisk kan man da ligeså godt prøve lidt forskelligt af og undersøge hvad der virker hvordan. Jeg er da også selv matematik-nørdet nok til at kunne forstå din trang til at putte tallene i tabeller og finde sammenhænge.
Og når nu du er i gang er det da bare med at notere dig så meget som muligt. Fx vil det være brugbart at vide om det lykkes at opfostre lige mange unger ved høje så vel som lave temperature. - og så pyt med om vandværdierne er helt de samme hver gang, bare du laver målinger nok rammer du jo nok noget som er så nogen lunde gennemsnitlig.

Det eneste sted jeg frygter skævhed i målingerne er når du skriver at du vil teste lave temperature om vinteren og høje om sommeren. - Jeg kan godt se det er svært at holde vandet køligt om sommeren, men lav så i stedet også varmvands-"forsøgene" om vinteren også. Ellers vil jeg i hvert fald være bange for at vinter-sommerforskelen vil påvirke resultaterne. Der sker jo meget andet end temperatur ændring fra vinter til sommer - ikke mindst dagslys mængden, men sikkert også noget af det der har været snak om med vandstand i brønde og der af værdiger i hanevandet.
Så vær lige obs på at du ikke får lavet for mange skævheder på den konto 😉

Man kan ikke bare sige pyt med næringsværdierne, fordi de har indflydelse på osmose forholdene og der er en årsag til at zebrasneglens æg og Amanorejens yngel skal en tur omkring saltvand for at klækkes og udvikle sig... så forkert næringsværdi/osmose forhold kan gøre at intet klækker overhovedet, så i princippet er det en mere betydende faktor end varmegraderne under forudsætning af at temperaturen ikke er på frysepunktet eller noget i den dur 😉 men der er et spillerum der, lige såvel som der er med varmegraderne har det en stor indflydelse på om en klækning overhovedet finder sted...

Når nu tråd starter skriver at han flere gange i træk at klækket zebrafisk på 9 dage, så er der noget som tyder på at påvirkningen fra de der næringsværdier er forholdsvis stabil i hans vandhanevand. Det er i hvert fald ikke hver dag at vandet laver udsving som påvirker klæk-tiden med flere dage, og han vil jo hverken måle med præcision i sekunder eller timer.

Der er (antageligt) mange parametre, der kan indvirke på udviklingstiden for æggene. Jeg har en fornemmelse af, at temperaturen alene ikke kan give så stor en forskel i udviklingen. At file på alle parametre for at finde de ideelle forhold vil dog være praktisk uigennemførligt, da der vil være uendeligt mange mulige værdier. Så når jeg har valgt at kigge på temperaturen først, er det for at udelukke den som eneste udslagsgivende parameter.

Jeg frygter dog, at det kan være kalk, magnesium, nitrit eller andet, der er synderen/synderne.
Endelig kan det jo tænkes, at en højere temperatur f. eks. får nitrit til at fordampe hurtigere, så hvis den er synderen, vil en højere temperatur i min optik (fejlagtigt) se ud til at virke. Det er så også godt nok til min brug.

Egentlig er projektet mest fordi jeg alligevel laver opdrættene og noterer og samtidigt er så sk... videbegærlig. Men nu får vi se...

ja, der er rigtigt mange ting der kan have indflydelse... men nitrit kan ikke fordampe det skal først en tur gennem en nitrificeringsprocessen for at blive omdannet til nitrat og derefter skal der være en anaerobe denitrificeringsproces som omdanner nitrat til N2O og N2, altså lattergas og rent kvælstof, det kan fordampe ud af vandet eller gasse af om man vil til fri luft, men det er de færreste der har et tykt nok bundlag til at processen fungerer fuldt ud eller et tilsvarende anaerobt filter, så nitrat vil normalt hobe op i akvariet med mindre man har mange planter og det er så også derfor folk hovedsageligt skifter vand....
Men bliver spændende at se hvad du kommer frem til under alle omstændigheder ...

Ja: nitrit der fordamper, den var god, ikke?

Jeg har spekuleret videre og føler, at jeg af hensyn til andre, som måtte erfare lignende problemer, er nødt til at bringe nogle observationer og fakta, som sagtens kunne tænkes at være dele af eller hele forklaringen.

Den 14/5 opdagede jeg, under en rutinerensning af det yngleakvarie, jeg anvender til forsøgene, at en hjørnefuge var ædt væk. Der var ca. 1½ cm tilbage foroven af silikonen. Resten var erstattet af gråt, brunt, sort og grønt slim, som jeg i første omgang anså for trådalger. Akvariet har jeg limet selv af thermorude, så det kan være grundet coating, men fugen i den anden ende af samme siderude så fin ud.

Når æggene er klækket, burde ungerne søge op på ruderne og hænge. Det gjorde de også for nogle år siden, men der er det jo, at jeg ikke har nogen optegnelser fra. Jeg synes, jeg kan huske 4 dages klækketid og 2 dages hængetid, men min hukommelse har før spillet mig et puds. De sidste gange er det ikke lykkedes nogen af ungerne at komme op at hænge selvom de prøvede, og det samme gjorde sig gældende for det første kuld stjernedanio'er.

Akvariet var også ramt ret kraftigt af glaspest, der åbenbart får glasset til at svulme op, hvor det er angrebet. Denne opsvulming var faktisk mest udtalt i fugen, så om glaspest har forårsaget den dårlige fuge eller omvendt vides ikke.

Akvariet er nu naturligvis/nødvendigtvis limet om. Alle glas er vendt på vrangen, så der ikke er noget glaspest tilbage indvendigt.

Om et par dage skulle jeg kunne fortælle, om ungerne igen kan finde ud at hænge, men indtil da mistænker jeg kraftigt forgiftning fra den porøse fuge - det er ikke rart at tænke på, hvad den kan have gemt på.

Jeg er igang med at læse på en forfærdelig masse links fra wikipedia, og vil lige bringe, hvad jeg finder efterhånden som jeg finder det.

En del videnskabelige undersøgelser fastslår, at den ideelle temperatur for opdræt ligger i området 25-28,5 grader - de kloge hoveder kan altså heller ikke blive enige. Vandværdier nævnes kun som et interval i hårdhed og surhed og en del steder står der, at hanevand er OK.
En undersøgelse kommer frem til, at under 23 grader kommer der slet ikke noget ud af det. Det er ihvertfald løgn, men andre undersøgelser skriver, at der ved temperaturer under en vis grænse forekommer flere misdannelser, og det ka' vi ikke li', så måske man skulle holde sig til de høje temperaturer.

I denne undersøgelse:
http://testweb.science.uu.nl/behaviour/Leris/Sfakianakis%20et%20al.%202012.%20Temperature%20during%20early%20life%20determines%20sex%20in%20zebrafish,%20Danio%20rerio%20%28Hamilton,%201822%29.pdf

(PDF-dokument) skriver de, at der ved 22 grader udvikles 87 % hanner og at der ved 31 grader udvikles 82,5 % hunner, så det er endnu en grund til at holde sig til et sted derimellem. Samme undersøgelse diskuterer dog 'med-sig-selv' og nævner også, at rigelig føde i opvækstfasen kan være med til at bevirke, at der dannes flere hunner. Ikke helt nemme at blive klog på de der kloge nogen.

Denne side: http://zfin.org/zf_info/zfbook/stages/index.html har en oversigt med alder/længde. Desværre kun til 3. dagen (ved 28,5 grader). Der er også fine billeder af de små.
De nævner bl. a., at klækketid ikke er et godt begreb, da nogle larver vokser videre i skallen mens andre vokser videre uden skal, så de kalder alt efter stadiet 'Protuded mouth' for larvestadiet.

Desværre er det kun kort nævnt, at svømmeblæren er fyldt ml. 72 og 96 timer fra æglægning, hvilket må betyde, at ungerne også i forsøget bliver fritsvømmende på 4. dagen, og altså ikke 3. dagen selv ved 28,5 grader.

En tabel som den, jeg efterlyser i #1, findes faktisk, og endda en detaljeret en med de enkelte celledelinger: http://zfin.org/zf_info/zfbook/stages/figs/fig2.html, men den sammenligner kun 25 - 33 grader. Man kan dog se af denne, at Protuded mouth først optræder efter 90 timer ved 25 grader imod 72 timer ved 28,5 grader.

Men grundet de afledte problemer ved opdræt under 25 grader er tabellen god nok, da jeg fremtidigt vil holde mig inden for dette interval.

Jeg har iøvrigt målt - ikke zebrafisk, men Danio Margaritatus (stjernedanio), på førstedagen som fritsvømmende. Målingen var meget nøjagtig: i en bøtte hvor der har været 1 liter nougatis blev nedsænket et Silvan-målebånd. Jeg ventede til en unge stillede sig lige over målebåndet på den rigtige led. Der blev den stående i over et minut, og alle aflæsninger sagde 5,5 mm. Det er faktisk nok en anelse større end fritsvømmende zebrafisk.

Første kuld stjernedanio lagt ved 20 grader sagde 10 dage til fritsvømmende.

Andet kuld lagt ved 24 grader d. 17/5 er ved at blive fritsvømmende i dag d. 24/5 - dvs. 7 dage ved 24 grader. I forhold til forsøget ved 20 grader skimlede der her 3-4 æg ud af 25. Ved lavere temperaturer kan man ofte iagttage, at flere æg, som er befrugtet, skimler i løbet af de flg. dage. Det skete ikke her - endnu en grund til at holde en højere temperatur.

Næste forsøg bliver ved 28 grader, så skal jeg nok vende tilbage; der bliver dog lige lidt ventetid grundet den fysiske plads - jeg skal jo også lige sørge for ungerne fra de to første kuld.

Hvis 28 grader ikke får tiden ned på 4 dage, må jeg så prøve med blødere vand, og til den ende vil jeg godt anmode om lidt hjælp. Jeg har tidligere prøvet resin-kugler til discus, og har læst om fosfor- og oxalsyre. Er der nogen, der har forslag til noget mere naturligt, når man nu ikke har adgang til regnvand og ikke vil betale for destilleret vand, eller alternativt kan komme med positive erfaringer fra en af ovenstående?

Det er så lidt sludder: 1. link viser alder/længde helt frem til kønsmodenhed, men der er ikke beskrivelser og billeder ud over de første 3 dage.

Så kan jeg opdatere med, at nogle æg lagt d. 29/5 faktisk allerede er klækket efter to dage.

Ideen var jo at få temperaturen op på 28 grader. Efter et par dage ved denne temperatur uden æg slukkede jeg imidlertid for varmelegemet, så temperaturen har siden været 25 grader. De unger, der kommer ud tidligt, ligner slet ikke det, jeg normalt ser, når de har været 4 dage om at klække. Som nævnt ovenfor kan de også sagtens videreudvikles i æggeskallen. Efter 2 dage er det nærmest som et foster, der kommer ud: en ordentlig blommesæk og en splint af en hale. Ungen kan lige danne fremdrift nok til at bevæge sig ½ cm's penge, men det vil tage nogle dage, inden den magter at komme op at hænge på ruderne, gætter jeg på.

Dog: foreløbigt ser det ud til, at en højere temperatur bevirker, at æggene klækker hurtigere. Vandet er iøvrigt stadig rent ledningsvand.

Sy's lige det her link skal med: http://www.danios.info/fish/margaritatus.aspx
Det har gode billeder af fostre/unger i forskellige stadier.

Til morgen (d. 5/6-2013) er de første unger blevet fritsvømmende. Altså ialt ca. 6,5 døgn ved 25 grader. Dette stemmer fint nok billederne fra linket i #25, men er stadig langt fra de ca. 3,5 døgn, der gælder for zebrafisk.

I know: jeg er nødt til at prøve med zebrafisk, da det egentlig er disse, der beskrives i de første links, og se, om der virkelig skulle være så stor forskel ml. zebrafisk og galaxy'er.

Jeg ville gerne bringe et godt billede af de små, men mit kamera er ikke verdens bedste. Dog har jeg fundet ud af, hvordan jeg fokuserer, så here goes:



Skal gerne vende tilbage, når jeg har fundet ud af at optimere optagelsen eller har fået købt et nyt kamera. Her er det altså 4 dage efter ungerne er begyndt at svømme, og der er ca. 100 stk., selvom nogle er uden for billedet eller ude af fokus. Men man kan vel ane, at de er glade og stopmætte.

#27: det ser godt ud 🙂 Jeg ser frem til og høre om hvordan du synes eksperimentet er gået! - når du altså engang har nogle flere data, at sammenligne.

#28 Jeg er meget til at købe et nyt kamera a la det, Lasse beskriver i sin off-topic tråd. Min betænkelighed går på, om det mon har zoom, jeg kan bruge til denne type billeder. Jeg havde i gamle dage et spejlrefleks kamera, og der var to ringe på linsen: en til zoom og en til fokus, så det var forsåvidt meget nemt, men samtidigt noget skidt, at man ikke havde autofokus, som jo i mange sammenhænge er at foretrække.
Derfor vil jeg eksperimentere lidt mere med mit gamle Canon Powershot S20 hedder det, inden jeg kaster penge efter et nyt - om ikke andet ved jeg så mere om, hvad jeg skal kigge efter.

En måde at få et bedre billede på er naturligvis at sætte mere lys på. I #27 var 'gain' sat til 2, hvilket i praksis betyder en computeriseret slags ISO 400, men det gør til gengæld billedet meget kornet. Faktisk går der 3 Titteyabarbe-unger i akvariet, og målet for mig er at tage et billede, der kan vise forskellen ml. disse og Galaxy'erne og helst flere detaljer om hver af ungerne. Jeg frygter dog, at man skal være professionel og have væsentligt dyrere udstyr, før det bliver til noget.