Fange myggelarver og andet levende foder

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Renne — 13. maj 2013, 20:36

Har de sidste på aftener været på jagt i Silkeborg området efter levende foder til mine fisk, men uden held:(
Er det for tidligt til myggelarver eller er jeg bare uheldig.
Er der nogen fra Silkeborg området som kan hjælpe med nogle gode steder, forsøger at undgå steder
Hvor der også er fisk i vandet.
På forhånd tak:)

Bruger #946029 — 13. maj 2013, 20:55

Det er bestemt ikke for tidligt at fange levende foder og der er meget at komme efter, hvis man finder de rigtige steder.

Der er jo nok vand omkring Silkeborg, så der burde nok kunne støves noget op 😉

Lad være med at udelukke steder, der ikke umiddelbart ser ud af noget - det kan overraske meget. F.eks. har det hul et væltet træ har skabt givet en kammerat og jeg en solid forsyning af myggelarver og cyclops.

Personligt går jeg gerne efter mindre vandhuller, damme og grøfter.
Selv vandpytter i en skov eller lign. kan vise sig at være en god forsyning.

Jeg er desværre ikke lokalkendt i SIlkeborg, så her må en anden træde til.

rase306 — 13. maj 2013, 21:09

Hvordan finder og fanger man myggelarverne? Tager man bare og roder lidt i et rådent træ eller lgn. ? Mig og en ven kunne nemlig godt finde på, at tage en tur på myggelarvejagt ved en sø 😉 Har i ellers et fif til hvad man kunne gøre for, at finde dem?

Lizette — 13. maj 2013, 21:40

Har også været på ”fiskefoder” jagt i dag - 13 maj. Det gav sindssygt godt. Jeg suser rundt med det lille børnenet i en mose (nordsjælland). Jeg fisker i en meget lavvandet skovsø der er dækket af træer, så der er en del skygge. Fordelen ved lavtvandet søer er at der ikke kan leve fisk, da den slags søer er bundfrossen hele vinteren. I den sydlige søkant fik jeg stort set kun Dafnier – MANGE, over 1000 i kun 5 styg med nettet. Forsøger ihærdigt at få billed ind.
I den sydlige del af mosen har jeg siden midten af april fanget helt vildt mange sorte Myggelarver, men det varme vejr gør at de så småt er ved at klække og dermed forsvinde. På de foregående ture har der ikke været dafnier, men i dag var der vildt mange. De fleste Dafnier fra dette sted er unger, så om 10-14 dage er det endnu mere vildt. Men Myggelarver ser ud til at fade ud lige nu..
Ud over sorte Myggelaver og Dafnier, så var der 8 vandbænkebider og én Guldsmedelarve..
Myggelarver SKAL holdes koldt – elle klækker de i løber af 2-3 dage. Dafnier er lette at holde i baljer – jeg har mine i garagen (ca. 15 grader)..

Renne — 13. maj 2013, 21:51

Tak for de hurtige svar:) dejligt med nogle gode bud på hvor man skal kigge.
Det er nok de forkerte steder jeg har været, har slet ikke haft heldet med mig.
Håber der kommer nogle bud på lokale steder som er gode.
Vil helst ikke i en af søerne i Silkeborg pga. Fisk i vandet.
På forhånd tak:)

AnneH — 13. maj 2013, 21:57

Jeg har set en del myggelarver i en lokal skov, bare i en lidt fyldt grøft med stillestående vand. Har dog ikke haft tid til at prøve at fange nogen, men håber, det er ok med lidt supplerende spørgsmål her:

1. Der er masser af myg hele sommeren igennem. Kommer der ikke flere myggelarver senere på sæsonen?

2. hvordan opbevarer man bedst myggelarverne (på køl ved siden af mælken 😉 Hæ hæ)? Når man køber dem som levende foder, ligger de i forseglede poser med vand og uden luft. Hvordan så, når man selv fanger dem? Eller skal de bare direkte i baljen og ædes, når man kommer hjem?

3. Og hvad fanger I dem op i ude ved mosen? En spand? Poser med vand og luft? Eller hvad?

Lizette — 13. maj 2013, 23:35

#6 - jeg svinger nettet ned til lige over bunden - og tømmer indholdet ned i en spand med lidt vand fra mosen. Vandet er helt rent, så det er let at se hvor dybt man kan arbejde med nettet. Jeg startede ca. midt i april, da de lavtvandet mosesøer holdt isen langt ind i foråret i år. Men der var ikke gået mange dage før der var myggelarver. Jeg har to moser som jeg høster fra. Den ene mose er dyb og åben. I den fanger jeg kun hvide myggelarver. Der er aldrig dafnier.
Alm. myggelarver synker i vandsøjlen, og skulle ikke være så proteinholdige som de røde og sorte. Har man fisk som er midt og bundsøgende, så er alm. myggelarver gode. Sorte myggelarver lever på og ved overfladen. Mine killier er jo topsøgende - derfor er sorte myggelarver helt suveræne. Myggelarver skal på denne tid af året - holdes i køleskab ellers klækker de hurtigt. Jeg vil heller fange nye friske hver 3-4 dag. Det er egentlig let at sorterer myggelarver fra Dafnier. Smid mosevandet væk, tilfør ca 5L rent vand i spanden. Fidusen er at de sorte myggelarver hænger i overfladen - herfra fanger du dem op med et artemianet (hvide masker). Dafnier suser rundt nede ved bunden. Når der er 5L vand i en spand, så er der jo et "ingenmands land" mellem myggelarver og Dafnier, så adskillelse og fordeling er let.

Bruger #946029 — 14. maj 2013, 01:09

Generelt ser jeg ikke den helt store idé i længere tids opbevaring af levende foder.

Jo, man kan selvfølgelig fodre med det gennem længere tid, men næringsværdien i det falder proportionelt med den tid vi opbevarer det. Til sidst er det bare tomme skaller.

Nej, vil man fodre med levende foder af en fornuftig kvalitet, så må man ud og svinge nettet med et par dages mellemrum. De kloge siger også, at frisk luft skulle være så sundt 😉

Lyngs — 14. maj 2013, 02:15

Der plejer at være nogle vandpytter på nordsiden af odden på denne årstid. Skulle være en god chance for at finde myggelarver der vil jeg mene. Ellers kan du prøve nogle af pytterne i nordbyen. Bare sørg for det er relativt stille vejr for er der mere end en smule bevægelse i overfladen så "putter" de små kræ sig mod bunden.

AnneH — 14. maj 2013, 10:25

Tak for svar på mit spm. 3 og 2. Tak for meget udførlige tips, #7

#8 Det er ikke af dovenskab, jeg spørger om opbevaring 😉 Jeg har faktisk slet ikke tid til at komme ud og fange noget som helst de næste par uger, men når jeg får tid, kan det være godt at være forberedt på, hvor store mængder det kan betale sig at tage med hjem - hvis der altså stadig er noget som helst til den tid.

Jeg tænker stadig på
- om der kommer nye myggelarver senere på sæsonen?
- hvordan man opbevarer den fangne myggelarver i de få dage, man har dem i køleskabet. Skal der lidt luft i posen lige som med fisk?

🙂

Mr.Frog — 14. maj 2013, 13:04

#10
Brug engangsbøtter med låg, som syltetøjsglas, isbakker, reje bakker osv. Aldrig dit eget køkkengrej, det kan komme til at lugte fælt.

Villads — 14. maj 2013, 14:50

Frys det ned som i ikke bruger samme dag, eller dagen efter.
For fiskene er det stort set lige så godt, og sundheden svinder ikke.
Sådan har jeg gjort i mange år.
Når jeg er rigtig flittig sigter jeg cyclops og dafnier i et akv. sisæt, så jeg får det de kalder støvfoder i de gode gamle akv.bøger. Supergodt til små unger.
Isterningebakken er smart her. Mine lugter ikke.
Husk at hvide myggelarver skal fanges om natten, idet de da stiger op til overfladen.
Fisk bare i de store søer. Gæt hvor de frosne i bruger med glæde kommer fra.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.