Bundglas på 54 liter revnet efter 5 dage

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

anders4202 — 11. maj 2013, 14:57

Har været igang med at sætte et brugt 54 liters akvarium om i min lejlighed på 4sal.
Hvilket gik udmærket de første 5 dage efter grus og vand kom i samt planter nogle dage senere.

Lige indtil den 5 Maj om morgenen med et Akvarie med kun få cm vand tilbage i samt vand hos Underboen.
Så nu er det igang med at starte forfra med et nyt Akvarie efter skaderne er udbedret

Spørgsmålet er hvad jeg har gjort forkert siden glasset revner så hurtigt.


Det stod på dette bord nogenlunde i vatter.
Mit gæt er at pladen har været en lille smule ujævn

Samt hvad der skal gøres anderledes når jeg skal igang med at sætte det nye op, der nok også bliver på 54 liter
Satser på bordet kan laves istand eller et nyt bord

Boligselskabet dækker skaderne på gulvet så må jeg om min egen forsikring dækker resten

Af hensyn til planterne startede jeg allerede samme aften et midlertidigt Akvarie op i en 60 liters plastboks med ca. 30 liter vand.

benma — 11. maj 2013, 15:10

Det ser ud til der er ujævnheder på bordpladen, stil aldrig et akvarium på noget hårdt, et stykke tyk pap er nok til at udjævne små buler

brib — 11. maj 2013, 15:28

Jeg har efterhånden slet ikke tal på hvor mange bundglas jeg har skiftet på 54.l startsæt. Men det er dælme blevet til mange efterhånden.

Problemet kan afhjælpes ved at lægge et eller andet blødt under akvariet , feks. et stykke pap som #2 nævner, eller en stump 3 mm flamingo- andet.

De akvariers store svaghed er bunden, den skal stå 100% plant og i vatter. Bundglasset er kun 4 mm , og det er bagateller der skal til før det flækker.

William den 2. — 11. maj 2013, 16:56

Jeg har haft to 54 liters akvarier af typen med alu-ramme, der begge blev utætte. Det sivede langsomt og blev opdaget i tide. Disse akvarier var helt i vater. Jeg reparerede selv begge, og grunden til utæthederne er tydeligvis, at glassene for det første ikke er skåret i de korrekte mål, ikke er forsøgt indsat ordentligt og at limen nærmest er klattet rundt omkring for at korrigere for unoderne.

Jeg gætter dog på, at det i dette tilfælde er et hel-limet? Jeg plejer at stille dem på et lag flamingo i ca. 1 cm. tykkelse lis'som #3 foreslår. Flamingoen falder da kun sammen de steder, hvor der er brug for det, så du kan faktisk sætte det på noget grus på op til ½ cm. størrelse uden problemer (hvilket dog ikke anbefales).

Mr.Frog — 11. maj 2013, 17:06

Neopren liggeunderlag er godt under akvariet.

anders4202 — 11. maj 2013, 19:57

#3 Jo, det var et helglas akvarie heldækkende plast armatur.
Så et nyt helglas i samme vil kunne passe til armaturet og eksisterede filter og varmelegeme.

Tænker også på at opgradere til 96 liter startsæt som jeg kan få plads til ved at vende det på en anden væg.

#2 Tyder det kan være årsagen til glasset sprænger så hurtig.
Så der skal nok flamingo under det nye.

Kan skade under transport fra sælger til mig have noget til i Bagerummet.

William den 2. — 11. maj 2013, 22:42

Så vidt jeg kan se, er bordet vandskadet. Det er sandsynligvis en spånplade med noget overtræk.
Generelt skal man aldrig bruge spånplade til at stille noget tungt på, da det er den blødeste plade, man kan få. Hvis du vil bruge bordet til et nyt 54 liters, så udskift pladen med en af krydsfiner. Og så er det bedst, hvis der er støtte rundt langs kanten i stedet for i midten, hvilket vil få en hvilken som helst plade til at bue lidt op der.

Fritidsfiskeren — 11. maj 2013, 23:00

[citat]Det ser ud til der er ujævnheder på bordpladen, stil aldrig et akvarium på noget hårdt, et stykke tyk pap er nok til at udjævne små buler
[/citat]
Disse to buler på pladen som du henviser til, kan meget let være opstået af udsivet vand da bunden revnede, når der siver vand ned i skruehullet vokser spånpladen næsten øjeblikkelig, så det kan være en følgeskade da glasset revnede.

Mr.Frog — 12. maj 2013, 01:33

Svært at se, men umiddelbart ser det ud til der er vandskade hele vejen rundt i kanten på pladen.
Jeg ville bare skære bulerne væk og evt male det lidt ovenpå, så det kan lukkes lidt. Smide et underlag på og akvarie ovenpå igen.

brib — 12. maj 2013, 08:36

[citat]Svært at se, men umiddelbart ser det ud til der er vandskade hele vejen rundt i kanten på pladen.
Jeg ville bare skære bulerne væk og evt male det lidt ovenpå, så det kan lukkes lidt. Smide et underlag på og akvarie ovenpå igen.[/citat]

Når jeg laver sådan et skab ( gælder også andre akvarieskabe-borde ) Sliber jeg pladen helt plan og fylder hullerne op med plastikpadding-sliber plant og maler den sort. Skruehullerne bliver fyldt op samtidig . Bordet kan så ikke længere skilles ad, men der kan til gengæld heller ikke længere komme kondensvand i hullerne ,

Juwels og Effectlines skabe har også tendens til at få disse vandskader, og specielt hjørnerne på endegavlene kan være udvidet af vand , det samme kan dørene. Her fylder jeg de åbne hjørner op med en 2 komponent lim og sætter skruetvinger på der trykker pladerne tilbage i form. Efter slibning og evt. maling er skabene som nye igen .

anders4202 — 26. maj 2013, 12:31

#8 Det er mest følgeskader, dog var der nogle små skader på det inden det bliv sat op.

Så kommer der lige en update på skaden.
Efter affugteren er kommet væg er det samme gulv blive lagt ned igen
Venter nu at fodlisterne bliver malet inden der skulle være klar til at sætte et Akvarie op igen.

For sikringen har dækket bordet men ikke selve Akvariet.

Har købt et brugt 85 liter Alu akvarie med alu bord som indtil videre står hos mine forældre.
Indeholdende et hav af tilbehør, bøger og grus samt 3 varmelegemer.


Skal der stadig flamingo mellem alu bord og Akvarie eller kan det undværes?

Samtidig er kapaciteten i det midlertidige nu opbrugt med 6 Gupyder, ca. 6 unger og 2 stk plettet pansermalle.
Havde ikke regnet med at Guppyerne allerede får unger efter 2 uger.
Det ødelagte akvarie og overskuds filter og varmelegemer vil forsøgt solgt eller smidt ud.

Mr.Frog — 26. maj 2013, 17:09

Det er nu altid rart, at have et ekstra filter i en nødsituation 😉

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.