akvarievand til mit drivhus.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

larsbo — 30. april 2013, 18:36

Når nu jeg alligevel skifter små 100 liter vand om ugen i mine akvarier, så tænker jeg om ikke det vil være godt at bruge til vanding i mit drivhus. Det må jo være fyldt med gødning da det jo er derfor at jeg skifter.
Er der nogen der har prøvet det og hvad blev resultatet ?😎

brib — 30. april 2013, 18:43

De sidste mange år har vi brugt akvarievand til at vande i drivhuset.

Alle grøntsager elsker akvarievand og vokser utroligt. Vores plantekummer i indkørslen får også akvarievand og her kan man tydeligt se at planterne får et ekstra "pift" .

Selvfølgelig skal man ikke bruge vand fra akvarier hvor der har været medicineret , men ellers er det udmærket at genbruge vandet til blomster og grøntsager ,

larsbo — 30. april 2013, 19:59

Lige min tanke, der er jo gødning i vandet, så hvorfor ikke udnytte det.

Sølz — 1. maj 2013, 01:13

Jeg bruger akvarievand til mine orkideer samt roserne i haven inkl. krukkerne. Det fungerer fint;)

Laura — 1. maj 2013, 13:52

Jeg vander altid alle mine blomster både inde og ude med akvarievand.. De gror som bar pokker 🙂

Dahl1 — 3. maj 2013, 10:19

Er faktisk lige ved at lave en artikel om dette emne, jeg har fået en gartner til at teste med forskellige planters virkning.

Ærøvej — 3. maj 2013, 18:46

Jeg håber ikke du har så meget nitrat i akvarievandet, som tomatplanterne kræver for at vokse ordentligt.

brib — 3. maj 2013, 21:46

[citat]Jeg håber ikke du har så meget nitrat i akvarievandet, som tomatplanterne kræver for at vokse ordentligt. [/citat]

Nu lever mennesket jo heller ikke af brød alene 🙂

Men man skal bestemt ikke forklejne effekten af at genbruge akvarievand i drivhuset og til potteplanter.

Lidt hønsegødning iblandet jorden plus akvarievand giver flotte tomater . Dog skal man være lidt varsom med hønsegødningen da den kan overdoceres så meget at bladende krøller sammen .

heller — 4. maj 2013, 18:57

Jeg bruger akvarievandet til alle mine potteplanter, krukker og krydderurter m.m. i drivhuset 🙂

Og alt vokser perfekt 😀

Ærøvej — 5. maj 2013, 07:33

Hvis jeg kun vander med rent akvarievand uden gødning bliver mine planter gule/lysegrønne. De eneste der ikke får tilskudsgødning i akvarievandet er mine Phalaenopsis. Men man kan da godt dyrke planter og få dem til at overleve, men udbyttet bliver magert pga. mangelsygdomme. Tomater kræver meget gødning for at vokse godt. Har du optimalt tomat-vandingsvand i akvariet vil de fleste fisk dø!
Jeg må desværre ikke holde høns! ØV!

KimJ — 5. maj 2013, 16:04

Man kan vel altid diskutere hvor meget det gavner i forhold til alm. postevand, men det er i hvert fald helt sikkert, at det under ingen omstændigheder skader, og det gavner jo også både miljøet og pengepungen (det sidste er sikkert ikke det vilde, men mange bække små...)

Ærøvej — 6. maj 2013, 07:31

Jeg er helt enig #11. Jeg vander drivhus, mange potteplanter og have med akvarievand. Til drivhuset og potteplanterne tilsætter jeg flydende kunstgødning. Haven må klare sig uden. Om vinteren løber vandet i mit omfangsdræn og direkte i jorden. Jeg sparer rensningsanlægget for ca. 60.000 liter vand om året. Om det er lovligt er jeg ikke helt klar over, men jeg synes jeg gør en god gerning og ser ikke noget problem i det.
Selvfølgelig er der mere nitrat i akvarievandet end der er i regnvand, men det må tros alt dreje sig om små mængder set i det store perspektiv.

larsbo — 7. maj 2013, 22:39

Jeg er klar over at mit akvarievand ikke gør det alene, der skal lidt mere (krudt) i vandet, men det kriber da lidt med at se ulemperne ved at bruge det til planterne.

Vandpjaskeren — 8. maj 2013, 11:24

#6 Har du mulighed for at lægge artiklen ud på AS når den er færdig, det kunne være interessant at læse.🙂

Fru.Nielsen!<3 — 13. maj 2013, 00:57

en dejlig ny viden 😀 mine orkeder skal da have akvarie vand 😀

Ærøvej — 13. maj 2013, 07:19

#15
Der må ikke være alt for meget kalk i vandet, når du skifter det ud og vander dine Orkideer med det.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.