Sær adfærd sommerfuglecichlider

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Kødhatten — 13. april 2013, 14:40

Har 120 ltr. Juwel med 6 sommerfuglecichlider - 2 gule, 2 blå og 2 af dem med blandet farve. De blå og gule er begyndt at søge mod pumpens indsugning og "hænger" her nærmest lodret i overfladen. Desuden svømmer de i hurtige ryk og sidelæns - her til morgen lå den ene gule så og rygsvømmede, til glæde for min hummer (bor separat akvarie). Har skiftet 1/3 del vand og nitrit ser fint ud, men den unormale adfærd fortsætter. De 2 med blandet farve jorder rundt og ser ud som om de stortrives...

Nogen herinde som har oplevet noget lignende - eller har godt råd?

Kødhatten — 13. april 2013, 14:52

Her er lige billede - ser jo ikke helt normalt ud. Desuden svømmer de med finnerne helt ind til kroppen, i stedet for at folde dem ud som sædvanlig....

Kødhatten — 13. april 2013, 15:05

Kødhatten — 13. april 2013, 15:07

Catplat — 16. april 2013, 13:42

Hvordan går det med dem nu?

10nnitus — 16. april 2013, 15:36

I bund og grund er forholdne vel bare ikke i orden til at holde denne fisk.

Mikrogeophagus ramirezi trives bedst med en temperatur på omkring 26 - 28 °C. temperaturen må helst ikke falde til under 24 °C, med Mikrogeophagus ramirezi i akvariet, vandet skal have en meget lav pH værdi omkring ca. 4-6, totalhårdheden dH 4-8. De er meget følsomme over for nitrit, så der skal foretages delvise hyppige vandskift.
Fisken holdes desværre mange gange i for små akvarier, jo større akvarier jo bedre, et vel beplantet akvarium med mange skjul på minimum >160L gerne mere, jo større akvarium jo bedre, til et par vil være passende, selvom de er små fisk, kræver de en hvis størrelse af akvariet.
Da den ikke er så nem at holde kan det ske at den ikke holder længe i et akvarium med mindre forholdene er i orden med først og fremmest rent vand, forholdsvis god plads, samt et stille og roligt miljø, de kan nemlig nemt stresses til døde ved for aktive eller mange fisk i et overfyldt selskabsakvarium, de mistrives ved at holdes i for små akvarier og med upassende vandkvalitet, dvs. for hårdt og kalkholdigt vand, samt med for lav temperatur og mangel på mad, da de nemt overvældes af andre mere aktive fisk, de er af natur lidt sky, derfor kræver indretningen af et akvarium gode skjul og gemmesteder, et utal af skjulesteder bør gives blandt trærødder, sten, klippehuler og robust beplantning, jo flere tilflugtssteder der oprettes for dem, jo mere vil man se til dem, de har brug for at vide, at der altid er masser af muligheder for en hurtig tilbagetrækning hvis de fornemmer fare.
I akvariet kan der som bunddække være noget fint afrundet gerne mørkt substans, grus 1-3mm, blade og kviste de kan bruge til legesubtrat samt til at grave gruber i uden at komme til skade. Der skal være en tilpas tæt plantevækst og meget gerne flydeplanter, så de kan få skygge virkningen i bunden af akvariet.

Kødhatten — 17. april 2013, 17:35

Den anden gule har også stillet træskoene. Men har bemærket at de to flerefarvede er blevet noget dominerende - hver gang de to blå nærmer sig bunden, bliver de jaget væk så måske derfor de holder sig til overfladen?
De to gule og en blå boede i et 19 ltr. akvarie før, hvor de stortrivedes. Så tror altså at det er efter de flerefarvede er kommet i 120 ltr. baljen og begyndt at danne territorie, at det er gået galt? Så mistænker at det er stressrelateret - lyder det ikke sandsynligt?

Nitrit ser stadig fint ud og temperatur er også i orden - desuden er der godt med skjulesteder i planter og dekoration....

Catplat — 18. april 2013, 10:13

Det er meget muligt at det er stressrelateret ja. En dominerende han der vil have en eller flere hunner for sig selv til at yngle med kan godt jage andre hanner væk til de sygner hen, fordi de ikke kan flygte fra akvariet (til et nyt territorie).

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.