Hvide pletter og Methyl blue

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Karo77 — 1. februar 2013, 19:14

Har fået nogle guppyer hjem, som er hårdt ramt af hvide pletter (Opdagede det først efter jeg havde kommet dem i mit akvarie)og vil høre om man kan bruge Methyl blue??

Jeg har dog skiftet ca 50% vand og kommet easylife i efter anbefaling af forhandler, kan jeg så stadig putte medicin i eller vil det ødelægge effekten??

Karo77 — 1. februar 2013, 21:57

Slet ingen der ved, hvornår man kan medicinere efter brug af easy-life 🙁

Villads — 1. februar 2013, 23:46

Jeg ved ikke hvad EasyLife indeholder, men det er meget vigtigere at medicinere imod hvide pletter.
Jeg tvivler på at der bliver konflikt mellem de to produkter.

Er methyl blå det gamle middel imod hvide pletter?

MCtopper — 2. februar 2013, 00:27

#1
Vi har også lige haft disse hvide pletter i vores akvarie.. og fik anbefalet noget esha 202 hos dyrehandlere, det virkede overhovede ikke. Så efter en masse søgen her inde og andre steder fandt jeg ud af at de fleste anbefaler esha exit. og jeg kan kun sige ud fra vore erfaring det virkede fra dag til dag simpelthen..
vi gav det en kun onsdag, torsdag kunne man allerede se stor forskel og i dag har vi givet lidt mere og så vand skift på søndag ..

men vores snegle var ikke glad for det.. dem rykkede vi over i det lille vi har.

ved ikke om det vil ødelægge effekten når du har brugt easy life, med ved at der er produkter der ikke kan sammen..

mvh amalie

USB_akvariegødning — 2. februar 2013, 02:30

hvis der er tale om methylenblåt, så vil det ødelægge bakteriefloraen i akvariet....
det er langt enklere at give en varmekur, det er dokumenteret virkning overfor hvide pletter og der skal ikke medicin af nogen art til...

Sorenbach — 2. februar 2013, 07:47

Vi var også blevet anbefales at bruge esha 202 og brugte den dosis til alvarlige tilfælde men det hjalp heller ikke...
Lige nu er det primært vores neonfisk der er blevet ramt af sygdommen.... vi er blevet anbefalet at bruge salt herinde og det er vi ved at forsøge .... Vi startede igår så der går lidt endnu...

Har dog en flaske esha exit på vej fra Tyskland og det skulle være meget effektivt overfor hvide pletter (fiskedræber).

Kan dog se vores planter ikke er så glade for salten, men vi SKAL de her pletter til livs... Det eneste i vores akvarie der ikke virker det mindste påvirket er vores maller

heidi48 — 2. februar 2013, 09:02

Du skriver ikke, hvilken for form easylife, du har brugt, der er flere slags, noget hjælper fiskene med at opbygge deres slimlag, noget tilfører gode bakterier til vandet, noget gøder - det er sikkert den form for easylife, der styrker slimlaget, du har brugt, den anbefaler mange forhandlere.
Methyl blue, som må være det samme som methylen blåt, er bakteriedræbende og blev anvendt meget før i tiden, forøvrigt også til behandling af inficerede sår hos mennesker.
Jeg ved ikke om esha 202 indeholder methylenblåt, men esha exit gør.
Esha 202 er et desinfektionsmiddel og hensigten er at dræbe bakterier og svampesporer i akvariet, men du skal være opmærksom på, at det også dræber de gode bakterier, som ellers lever på dit filter.
Der skulle ikke være noget i vejen for at bruge esha 202 sammen med easylife i følge deklarationen, men normalt er det esha exit, man anbefaler mod hvide pletter, men det kan du ikke købe (lovligt) hos akvarieforretningerne i Danmark mere.
Jeg har haft hvide pletter i akvariet en enkelt gang, det behandlede jeg med esha exit og det gik fint.

#7
Du skal være opmærksom på at maller ikke tåler en hård saltkur, men de skulle godt kunne tåle en mild kur på 1-2 g salt pr. liter

Karo77 — 2. februar 2013, 11:08

Jeg har fået fat i noget Esha Exit i dag, som jeg vil bruge, da varmekur ikke kan bruges pga mine maller. Men tusind tak for jeres svar 🙂

Sorenbach — 2. februar 2013, 13:54

Dejligt for dig... Vi har også skaffet noget fra et skummelt baglokale i dag og nogle af vores ikke særligt ramte fisk er livet rigtigt meget op efter dette... håber det når at rede lidt at vores neonfisk der er meget ramte (der er ni døde indtil videre)

Karo77 — 2. februar 2013, 14:13

Ja det er skønt, håber også at det virker lige så effektivt her, for 7 døde fisk siden i går, så er det ikke sjovt længere.

Men dejligt at jeres fisk allerede er livet op, det tegner jo godt, krydser fingre for alle vores fisk bliver raske 🙂

Sorenbach — 2. februar 2013, 17:18

Tror ikke ret mange af vores neonfisk når at overleve min de var også meget ramt og efter de andre fisk i baljen er livet op ser er de begyndt at gå og snappe i dem 🙁

Karo77 — 2. februar 2013, 17:49

Øv det var ikke godt 🙁, håber ikke i mister flere end i allerede har gjort.
Her er der ikke rigtig nogen forandring, hverken til den gode eller dårlige side *skeptisk*

viggo0 — 2. februar 2013, 18:28

#5: Varmekur hjælper ikke imod hvide pletter. Ihvertfald ikke hvis det er kommet rigtigt igang. Velmenene råd med varmekur, saltbehandling og den slags bryder jeg mig meget lidt om. Især ved behandling af hvide pletter samt bakterielle infektioner og svamp. Nogle få ting kan tages i opløbet med varmekure og behandling med salt. Men medicin er efter min menning meget mere effektivt. Specielt når det gælder hvide pletter. Bakteriefloraen vil jeg af indlysende grunde, ikke skænke en tanke i et sådant tilfælde som dette.

Meng — 2. februar 2013, 21:23

#14: Varmekur + salt virker mod hvide pletter - Ihvertfald hos Corydoras Panda som hos mig var angrebet af denne sygdom - 2 døgn efter at fransk middelhavssalt (1 gram pr. liter akvarie) var tilsat akvariet og temperaturen blev hævet til 31 grader, begyndte sygdommen at forsvinde - og efter 4 døgn var de hvide pletter væk.
Så konklusionen må være at hos nogle arter virker kuren...😉

Sorenbach — 3. februar 2013, 08:26

Jeg forsøgte at hæve min temperatur mod en varmekur men da varmelegemet kørte alt hvad det kunne ... Kom temp ikke over 29 grader 🙁
Jeg har forsøgt med salt uden den store virkning fortsætter nu med exit og det ser ud til at have en god virkning, dog er jeg kommet for sent igang med det ( havde ikke noget på lager og det er ikke nemt at skaffe herhjemme og skidtet skal derfor bestilles fra Tyskland ) ALLLE neonfisk er døde og der er gået et par guppyer til også, det begyndte at gå rigtigt stærkt med neonfiske da de havde fået exit da de andre fisk livede mere op og begyndte at snappe i dem 🙁

viggo0 — 3. februar 2013, 14:44

#15: Det afhænger af hvor lang tid fiskene har haft det. Som jeg også har skrevet (egentligt bare antydet, nu jeg læser mit forrige indlæg igennem igen). Det er en parasit, som ikke dør af vand på 31 grader. Men som kan bekæmpes af fiskenes immunforsvar. Dette kan så styrkes ved en varmekur og evt. noget salt. Men ligeså tit kan det ske at parasitens livscyklus bare speedes op og hvor fiskene før ville have taget 6-7 dage om at gå til (hvor de fleste vil kunne reddes ved korrekt medicinering) nu tager 1-2 dage om det. Derfor er det efter min menning et elendigt råd. Hvilket jeg vil mene trådstarters oplevelser er et fint ekempel på.

#16: Held og lykke fremover!

Thomas71 — 18. februar 2013, 21:14

Hejsa
Er der nogen af jer der ligger inde med eller kan skaffe esha exit da mine neon fisk er ramt af hvide pletter. Vi har prøvet Methylen blue som anbefalet af dyrehandleren og vi har brugt aqua safe og intet af det virker. :-(

Phneo — 19. februar 2013, 04:26

Methylen blå virker på hvide pletter!! det virker dog som regel ikke med en behandling og jeg har altid brugt dosis 150% af hvad der står på flasken imod hvide pletter, efter 48timer skal man behandle igen, er der stadig pletter efter 94 timer så en gang mere som er max behandling (altså max 3 gange så skal der laves et vandskift helst med 50% vand) lad være at lave vandskift ind imellem. Samtidig så put 100g salt i pr 100L( dette skal kun gøres en gang), denne kur virker 100% (der må ikke bruges aquasafe eller andre vandforbedrene midler samtidig, de ødelægger virkningen)

Man skal dog vide at behandling med methylen blå er hårdt ved planter og snegle og hvad man ellers har der ikke er fisk!! planter overlever som regel men alt andet dør højst sandsyndligt men de kan heller ikke fjernes før kuren da de bare vil inficere akvariet igen hvis man tager dem ud og indsætter igen, men hold øje med snegle, dør de skal de fjernes omgående

Samtidig skal alt fodring stoppes, der må ikke fodres før 3 dage efter vandskift, dette er ikke et problem for fisk de kan sagtens være uden foder (dine filtre vil ikke virke i samme stil som normalt da methylen blå slår en hel del bakterie ihjel)

følger du denne ikke normale kur så vil alle dine fisk overleve

Phneo — 19. februar 2013, 04:55

Glemte at skrive at HUSK at have god vand cirkulation og godt med luft under kuren.

Kan også tilføje at temperatur forøgelse hjælper hvis man kan komme op over 31 grader, jeg har kun set effekt hvis man kommer derop og ikke mange fisk kan tåle dette, jeg har forsøgt det med discus, jeg gav dem kun salt og temp på 33 grader dette virkede også perfekt, man skal dog huske at hvis man sætter temperaturen så højt skal der meget luft på (og at man får en stor elregning *blink* )

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.