Guppy-nørd under udvikling..

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Rie M. — 18. januar 2013, 22:48

Jeg må bøje mig i støvet..
Efter at have købt en glubsk rovfisk har det været en nødvendighed at starte et 54 liters op med guppyer..

Men det er sk* helt sjovt!

Teknisk:
Eheim akvarie, 54 ltr, GB 60
Eheim varmelegeme, 3603 50Watt
Eheim 2008 indvendig pumpe

Indretning:
Selvsamlede granitsten.
"Pluto" bundsten blandet med hvide og sorte bundsten.
Rævehale
Hygrophila corymbosa 'Siamensis 53B'
Hygrophila polysperma
Bacopa australis
Echinodorus bleheri

Fisk:
20+- guppyer
2 L14/Scobinancistrus Aureatus - BEMÆRK! Fisken er blevet flyttet fra størrer akvarie for at kunne få mad, er max 5-6 cm.
1 Zebrakrabs - Går der kun midlertidigt, skal tilbage i akvarie efter planen.

Jeg har ellers været meget skeptisk overfor guppyer og andet "skravl" (Ikke for at fornærme nogen!!)
Det har ikke rigtig fanget mig da guppyer har virket kedelige og sådan lidt for originale..

Men nu hvor jeg har været inde hos en forhandler og selv udpeget de 20+- fisk jeg har fået med hjem, er
jeg blevet meget fascineret! Sikke en adfærd de viser! Efter ikke andet end nogle dage i det (efter min mening)
meget flotte indrettede akvarie syntes jeg at jeg ser mine hanner er blevet MEGET legesyge!

Men nu er jeg jo ren amatør indenfor alt hvad der omhandler guppyer . Men tilgengæld er jeg fiks med et
kamera, så jeg har skudt en MASSE billeder af og nogle videor, hvor jeg tror jeg har fanget en kærlig stund mellem
hanner og hunner.

Til information kan jeg fortælle der går i alt 3 fuldvoksne hanner og en meget smuk gepard plettet ungfisk.
Så til de fire hanner er der 16+- hunner. Er det et okay miks?

Jeg håber VIRKELIG der vil komme en masse god kritik og respons.

Nedenfor er der en del billeder, jeg håber i har tid til at kigge på dem, og hvis i kan se om der er yngel på vej så må i MEGET gerne give et vink med en vognstang!
Udover det ligger der to film af min ene endlers han der har forelsket sig, og ligeså med min røde kultur han.













Videoen indlæses først fra YouTube, når du klikker. Så modtager YouTube din IP-adresse. Åbn hos YouTube i stedet.


Videoen indlæses først fra YouTube, når du klikker. Så modtager YouTube din IP-adresse. Åbn hos YouTube i stedet.



Puh det blev langt *blink*

Forsat god aften
Rie

claus ludvigsen — 18. januar 2013, 22:52

Fine billeder og video held og lykke med dem

Bruger #381101 — 18. januar 2013, 23:49

Jeg syntes bare det er synd at du har blandet almindelige og endlers guppyer sammen.

Rie M. — 18. januar 2013, 23:51

#2 Tak!

#3 Der går kun en enkelt Endlers han deri, jeg fik den gratis med af forhandleren. Resten skulle gerne være den alm. kultur guppy.
Men hvad syntes du, udover at jeg har en endlers gående sammen med de andre?

Bruger #381101 — 18. januar 2013, 23:57

De krydser jo, Derfor syntes jeg det er synd.

Rie M. — 19. januar 2013, 00:02

#5 Okay, så det vil være bedre hvis jeg bytter ham til en alm. kulturguppy?
Hvad kan der ske hvis du krydser?

Bruger #381101 — 19. januar 2013, 00:09

Jeg syntes det er bedre at skifte den ud med en almindelig guppy.
Krydsninger er normalt ildeset i hobbyen.

Rie M. — 19. januar 2013, 00:20

#7 - Okay, jamen det er da ikke noget problem.

Bruger #381101 — 19. januar 2013, 00:24

Jeg er bare af den overbevisning, som ægte guppynørd, at man helt bør undgå hybrider.

Rie M. — 19. januar 2013, 00:33

Okay, men skaden er sket, jeg vil gerne rette op på det - Men jeg afliver den ikke, så jeg skal finde en at bytte med.

Har du set videon af min Endlers han? Tror du det måske er forsent at stoppe avlen?

Bruger #381101 — 19. januar 2013, 00:49

Jeg ville skille endlers hannen fra hurtigst muligt. Der skal som regel mange forsøg til at hunnen bliver befrugtet, så det er ikke sikkert at skaden er sket endnu.

Mr.Frog — 19. januar 2013, 02:29

Var det ikke meningen, at guppyerne skulle bruges til foder af din rovfisk ?

Villads — 19. januar 2013, 03:57

Er du ikke ude i noget ligegyldigt flueknepperi her Carsten?
Rie har en skønsom blanding fra snart sagt alle hjørner af guppyland, så hvilken betydning har en endlers midt i det hele?
Hvad er det du vil opnå ved at trække Rie rundt i manegen?

Du er skrap til at tage billeder Rie. Guppyerne er jeg dog ikke imponeret af, men de er jo guppyer og derfor skønne. 😀

Bruger #381101 — 19. januar 2013, 04:17

#13 Flueknepperi? Det syntes jeg ikke, men jeg kan bare godt li' rene fisk. 😉

Villads — 19. januar 2013, 04:34

Ja, men det er ikke dit akvarium og dine fisk. Det kommer da ikke dig ved om Ries fisk er rene eller ej. Der bliver ikke tale om rene fisk i det akvarium. Det bliver en blanding af alle de typer Rie har samlet sammen, og det er fint nok. Der skal nok blive nogle flotte guppyer at kigge på.

Jeg synes det pragtfuldt at du går op i det med fynd og klem og henter stammer hjem til DK o.s.v.
Alt det er bare så fedt, men alm. mennesker med en tilfældig blanding er enten ligeglade eller også bliver de kede af det når de pludselig får at vide de gør noget forkert. Jeg har set det gang på gang her på AS.
Du bliver nødt til at finde ud af at skelne mellem nørder og mere alm. hyggeguppyelskere og tage det lidt afslappet, så kan vi altid begynde og lære dem lidt hen ad vejen og se hvad vi kan lokke dem med til. Den er jeg helt med på - til hver en tid. 😉

Bruger #381101 — 19. januar 2013, 04:38

Det jeg mener med rene fisk, er rene arter. Endlers guppyen er jo en anden art end guppyen, og når man krydser dem, så er det krydsninger.

jacob — 19. januar 2013, 08:09

Helt enig med Carsten. Og når trådstarter ligefrem ønsker respons og kritik kan jeg slet ikke se at der skulle være et problem...

fiskefjaesen — 19. januar 2013, 08:19

Men tit når man kigger i dyrehandler akvarier, så er der også endlers hanner imellem i div guppy mix flokke, eller noget der ligner krydsninge. Det er jo en ligegyldig og tabt kamp på forhånd... Glæd dig over dine mix-gyppy Rie, de er fine, også din endlers han.

Bruger #784120 — 19. januar 2013, 09:24

Godt du har under udvikling med. 😀

Hvis jeg var dig ville jeg overveje om jeg vil lave foder fisk eller have noget flot at se på.
Nu skriver du at det er som fodre fisk de er indkøbt og så er du kommet til at synes om dem, dejligt. Det er en sjov fisk.

Jeg vil mene at du får en mere produktiv fisk ved at have de vilde og Edelers ind over en kultur guppy. Der er flok rundt om i verden der leger meget med at lave flotte fisk ved at blande de tre typper af guppyer, så der er ingen der tager skade af det andet end Carsten 😀 Vil måske prøve at få nogle korthaler, da de er nemmere at holde. Din fordeling er fin.

Hvis det var mig der skulle lave foder, ville jeg have barbund, en lille smule flydeplante i den ene halvdel af akvariet, det ville jeg nemmelig dele op i to med tagrende net eller lindende, så flest mulige unger kan fange fra og gå til foder til dine rov fisk.

Hunnen på billede 4 er vist gravid men fødder ikke i morgen, de går drægtige, efter bøgerne, i 28 dage. Her om vinteren er vi flere der oplever at de faktisk går helt i stå, så fortvivl ikke hvis der ikke sker noget her den første gode måned. Pøj pøj med projektet.

Hugo — 19. januar 2013, 09:48

Jeg syntes at det er fint at du indretter et foderopdræt, så du selv kan lide at se på det.

Men gupserne er ikke noget at skrive om, det er jo bare en omgang tilfældigheder........ udemærket til foderopdrædt ikke nogen tvivl om det.

Men når nu du skriver guppynørd under udvikling, så vil det næste naturlige skridt være at holde en stamme som ikke er tilfældig.
Vælge om du vil holde kulturform, naturform, endlers, guppy osv. er næste trin:D

Rie M. — 19. januar 2013, 10:13

Sikke en masse respons og kritik der kom der!

Fedt fedt fedt, som flere af jer nævner så ja, det er til foderfisk - Jeg er glade for dem, men dog mere glad for min rovfisk, så at give dem som foder er ikke det store problem.

Der er selvføgelig laaaang vej før jeg kan kalde mig en fuldendt guppynørd, men man skal jo starte et sted.

Og hvem ved, måske kommer der et 54 liters mere på benene og så må jeg jo få fat i en ren stamme Carsten , så du kan nyde billeder af rene guppyer, om jeg så skal vaske dem vær dag 😉

[citat]

Hunnen på billede 4 er vist gravid men fødder ikke i morgen, de går drægtige, efter bøgerne, i 28 dage. Her om vinteren er vi flere der oplever at de faktisk går helt i stå, så fortvivl ikke hvis der ikke sker noget her den første gode måned. Pøj pøj med projektet.
[/citat]

Okay, jeg holder et øje på den så.

[citat]Der bliver ikke tale om rene fisk i det akvarium. Det bliver en blanding af alle de typer Rie har samlet sammen, og det er fint nok. Der skal nok blive nogle flotte guppyer at kigge på.

[/citat]

Jeg troede at de der overdrevede finner og farver udgjorde kultur-guppyen, at Endlers var de små og anderledes farvet og at vild-guppyerne var nogen uden der vilde farvepragt.

Er det ikke de tre eneste slags guppyer?

Jeg troede at f.eks. Blue Moscow var farvevariant, man holdte ren. ??

Hugo — 19. januar 2013, 10:23

Jeg har eks en vildform, som er slangeskinds farvet...... Det syntes jeg da ikke er farveløs.
Endlers er mindre ja, og tit meget skrappe i farverne.

Der findes også selekterede endlers! ..... Så groft sagt 4 slags( Villads og Dennis vil sikkert gerne dele kultur gupserne yderligere op)

Blue Moskow til den er der nogle krav til både finneform og farver

Rie M. — 19. januar 2013, 10:35

#22 Okay, nej det er godt nok ikke farveløst! Men de har da ikke hannernes meget lange finner og den salgs, er det ikke noget der hører de fremavlede arter til?

Det lyder lidt indviklet.. Er der ikke en hjemmeside hvor man kan se opdelingen, så det er til at finde rundt i..

Hugo — 19. januar 2013, 11:01

De lange finner er fremavlet ja!
Kan engtlig godt forstå forviringen!

Billedegooglede lige gyppy vildform------ Det gav mindre en 10% vildformer, med endlers moskow osv alibitum

Pennut — 19. januar 2013, 12:42

Tja skal vi nu til at finde ud af hvad en guppy nørd er 😀 I min verden er, man er ikke guppy nørd fordi man har købt nogle guppy'er. Så kan man blive facineret af guppy'er og måske udvikle sig til at blive guppy elsker. Men der er meget meget lang vej til at man kan kaldes en guppynørd, desuden så er der også meget stor forskel på guppynørdernes interesset:

Vildt formen som er Carsten og Hugo's område,
Endlers, som nogen arbejder med.
Kulturguppy'en, som Villads og Dennis arbejder med

Men man er ikke og bliver ikke guppy nørd uden en meget stor portion viden, om netop den gren af hobby'en man er facineret af, jeg er ikke selv tæt på at guppynørd, der til mangler jeg stadigvæk rigtig meget viden, men her i familien må det også være nok med en guppynørd og en guppytosset 😀 😀

Men velkommen til en spændende del af akvarie hobby'en Rie.

Bruger #844477 — 19. januar 2013, 12:42

#1

Nu ved jeg ikke hvilken form for respons du ønsker er det på dine fotos eller på dine guppyer? Dine fotos er ikke så dårlige, men heller ikke super gode, dine guppyer er fine foderfisk.

Jeg vil nu som Carsten også er inde på, sige væk med den endler han, der er rigelig hybrider i akvarie verdenen.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.