Spørge manden om noget - hvordan?

Håbede lidt at der var overtal af mænd her inde, som kunne give mig nogle gode råd 🙂
Sagen er den, at jeg godt kunne tænke mig at vi lavede en aftale mht. opvask/oprydning efter aftensmaden - og jeg vil gerne spørge ham om vi kan lave en aftale om, at vi er fælles om at vaske op 2 gange i ugen. Vi bor sammen med andre - hvor vi (kæresten og jeg) har 4 opvaskedage i ugen, og kæresten har det med at komme lidt let hen over det - så jeg ofte står med det selv. Han kan dog godt sammenlagt snige sig op på to dage ugentligt, hvor han er med - men det er lidt forskelligt, og jeg bliver lidt øv over det, og føler at det kunne være rart at have en fast aftale om, at vi gjorde det SAMMEN to dage ugentlig, og så tog jeg selv de to andre dage (fair synes jeg, da han arbejder en del, og jeg har ikke så meget skole for tiden, derfor) Hvilke to dage må han selv bestemme - det er når det passer bedst for ham. Det ville være så rart med sådan en fast aftale, så ingen af os er sure/skuffede.

Hvordan vil i som mænd gerne have det præsenteret? Hvordan vil i gerne spørges om sådan et spørgsmål/aftale?
Hvad får dig til at gå i baglås?

Jeg har ikke knækket koden endnu, og min kære mand har det med at gå lidt i forsvar og i baglås, hvis jeg spørger om sådan noget, muligvis fordi jeg spørger forkert (?)

Og dette indlæg er ikke provokerende ment på nogen måde, bare skrevet af en pige, som ville ønske hun kunne kommunikere med sin bedre halvdel på en fornuftig måde, fremfor forsvar og mudderkastning. 😉

Ikke alle mænd er ens. Her i huset er det ALTID mig (manden) der tager opvasken. Hvis min kone kommer og beder mig hjælpe med noget og hun virker anklagende eller sur så gider jeg ikke. Der kører straks en film inde i mit hoved om at vi står der sammen og hun brokker eller beklager sig i et væk.

Hvis du kan gøre det til en positiv oplevelse, give ham ros og vise ham du er glad for at han hjælper til, uden at det virker påtaget så tror jeg han bliver nemmere at få med. Ikke for meget snak om følelser eller dybe ting han skal tage stilling til imens i er i gang.

Jeg tror i bund og grund at jeg har ødelagt rigtig meget mht. kommunikation mellem os, fordi jeg altid har virket sur og bebrejdende når vi har talt om sådanne ting (uvidenhed) men jeg vil så gerne ændre det, fordi jeg har indset at det ikke er i orden.
Hvis jeg begynder at gøre antræk til at ville tale om noget seriøst, eller praktisk - noget med aftaler, eller hvad det måtte være, så går han straks i forsvar - fordi han er vant til at der kommer en sviner - men det skulle der jo helst ikke komme mer. Hvordan får jeg ham overbevist om at jeg ikke er ude på at angribe, bebrejde eller svine ham til, bare jeg åbner munden? Vi kan slet ikke starte en samtale længere, fordi han straks går i forsvar (klart nok).

Så hvis jeg helt naturligt bare vil sætte mig ned, og spørge om vi kan lave den her aftale om opvask, hvordan griber jeg det så an?

Måske kan du få glæde af den her bog, den er gammel, men den lille forskel bliver åbenbart ved med at være lige stor: Mænd er fra Mars og kvinder er fra Venus af John Gray http://www.borgen.dk/product.asp?product=473

Jeg er meget enig med #3 her. Jeg har også af og til sådan en film kørende, på mit indre lærred 😛
Jeg er også selv til rene linier og tydelig tale, uden for meget pejlen efter mit humør.
Sig det evt. bare lige ud af posen ? Om ikke han vil hjælpe dig lidt mere med nogle småting.
Hvad jeg "står af" på ?..det er nok den der følen og pejlen sig frem og den der "hvis du synes" og "hvis du vil" underkastende, selvudslettende facon. Den er vist ikke sund for nogen i længden.
Og jeg må også tilslutte mig #3 mht. at give ros.
Vi er jo ikke kun lavet af sten, trods alt 🙂
Jeg ved f.eks ikke selv noget bedre (og dog) end når jeg får serveret en kold øl, sammen med herredømmet over fjernbetjeningen, når hun ved der kommer Champions League i flimmeren.
Så må jeg have gjort noget rigtigt, for hun hader det 😀

[citat]Jeg tror i bund og grund at jeg har ødelagt rigtig meget mht. kommunikation mellem os, fordi jeg altid har virket sur og bebrejdende når vi har talt om sådanne ting (uvidenhed) men jeg vil så gerne ændre det, fordi jeg har indset at det ikke er i orden.
Hvis jeg begynder at gøre antræk til at ville tale om noget seriøst, eller praktisk - noget med aftaler, eller hvad det måtte være, så går han straks i forsvar - fordi han er vant til at der kommer en sviner - men det skulle der jo helst ikke komme mer. Hvordan får jeg ham overbevist om at jeg ikke er ude på at angribe, bebrejde eller svine ham til, bare jeg åbner munden? Vi kan slet ikke starte en samtale længere, fordi han straks går i forsvar (klart nok).

Så hvis jeg helt naturligt bare vil sætte mig ned, og spørge om vi kan lave den her aftale om opvask, hvordan griber jeg det så an?[/citat]
Har du sagt de ting til ham, at du godt ved du har været meget efter ham? Ved han hvad det vil betyde for dig at I tog opvasken sammen? Du skal udtrykke dig på en konstruktiv måde og huske at han ikke er tankelæser. Det gælder i og for sig for os alle. Vigtigst af alt, ikke gå og samle sammen på frustrationer for så at eksplodere. Ud med dem når de opstår, hvis det kan gøres på en konstruktiv måde.

Mange tak for jeres svar - dejligt med et nyt syn på tingene.

Så hvis jeg ikke tar helt fejl, så er det noget med at sige hvad jeg gerne VIL fremover, i stedet for hvad han har gjort "forkert", sige det lige ud af posen uden at virke usikker/underkastende

Sjovt at i nævner det med ros, og at det ikke skal virke for påtagende. Jeg øver mig jo helt vildt i tiden, og den anden dag forsøgte jeg at rose ham - må indrømme at det også for mig selv lød meget påtagende "hvor er det dejligt at du var med til at vaske op i dag!!! 😀"
Fik senere at vide at jeg altså ikke behøvede at rose ham så åbenlyst, haha - så lærte jeg da af det
Er begyndt at nævne for ham hvor hyggeligt og dejligt det er, at vi gør det sammen, og selvfølgelig kys og kram af og til, håber det er ros nok i sig selv? Ellers nogle råd til "ikke påtaget" ros? 🙂

Og ja, jeg har også været alt for god til at samle sammen på mine frustrationer i stedet for at sige dem når de opstår - øv øv.
Det her emne med opvasken har jeg også tænkt over i godt 1 uge, tænkt på hvordan jeg skulle sige det, hvordan han ville reagere osv. i stedet for at tage det op med det samme.

Og det er helt korrekt at jeg skal have sagt til ham, at jeg er ked af at jeg har været sådan efter ham.

Jeg foretrækker mine mænd som tøffelhelte. 😎 Lol.
Min kæreste har for længst fået at vide at han har 50% af al ansvar i huset, og længere er den ikke. Hvis han bliver doven og ikke laver sin del af arbejdet, så har det en pris. 😉

#9 Ja det er sku snyd I kvinder sidder på magten.

hmm din mand burde vel være mand nok til selv at kunne se at det ikke hænger sammen på den måde 🙁
hvis man lever sammen må man vel være lige meget med om det er at du vasker tøj så hænger han det op lave du mad så vasker han op slår han græs så soler du dig 😉

Jeg forstår slet ikke denne debat.
Her er det quinden som holder hus........... og det gør hun med stil*santa*

Hun er faktisk rigtig god til at holde hus!!!

#1: Jeg ville simpelthen gå i strejke - Lad opvasken stå og stik ham evt. en stak engangs service

Lad vasketøjet ligge og flyde og vask evt. kun dit eget. Lav kun mad til dig selv og bed ham fise ned i grillen hvis han er sulten.

Når hele hytten så flyder kan det være han vil gå i dialog med dig, så i kan få talt om problemerne uden at skændes om dem. Indebrændt raseri er den sikre dødsdom for et parforhold.

Helt ærligt så synes jeg din mand er noget af et skrog når han slet ikke fatter at vi lever i 2013.

Dette indlæg er skrevet af en mand, og jeg betragter bestemt ikke mig selv som en tøffelhelt.

Har da set billede af dig i rød kjole brib 😀*santa*

#13
Ja man kan også blive forvænt og det holder heller ikke.
Hvis han nu boede alene, så ville han enten drukne i det, eller blive
nødt til at tage sig sammen og klare tingene selv.
Man skal ikke tage noget for givet.

Undskyld mig men dette er akvarieside og ikke en familieside. Måske skal du af med ham ligesom os når vi er trætte med vores fisk.

Winnie,
Dit udgangspunkt er helt forkert.
Han er vel en voksen mand - han skal da ikke roses, han skal da heller ikke opfordres til at udføre disse let kedelige huslige opgaver; det er ikke dit ansvar at tingene gøres - du er helelr ikke hans mor.

I har 4 dage om ugen - sådan er det, hvilket han ved lige så godt som dig. Du er så ikke ansvarlig for, at han letter røven (sorry) - du skal ikke have denne evindelige (uudholdelige) kvindelige ansvarlig for at alt fungerer. Du tager de 2 dage - så må han selv om de 2 andre, men du skal IKKE tage dem - og skal bestemt helelr ikke hverken undskylde eller forsvare ham over for andre. Er andre utilfreds med, at der ikke er vasket op - send dem hen til ham; han kan vel svare for sig.

Sig stop! og lad ham sejle sin egen sø - også i denne sammenhæng. OG HUSK SÅ, at det altså ikke er af livnødvendighed, at de øvrige kvinder/veninder er enig med dig - og at de skal acceptere dit valg.😉

Hvis han var en rigtig mand, så købte han en opvaskemaskine til dig, evt. i fødselsdagsgave 😀:D:D

mvh. henning.

Her hos os skifter det lidt hvem der laver mest, nu har jeg gået en del hjemme og derfor har jeg sørget for at klare det der hjemme så godt som jeg nu kunne (hun er i gang med lærer uddannelsen så derfor er det mest fair jeg ordner det meste)

Har også stået med mad klar de dage hun kom sent hjem (dog laver hun for det meste mad, ikke fordi jeg ikke gider men mere fordi hun nyder at gå at lave mad, det virker afstressende for hende).

Men når hun f.eks har fri ferie og jeg er ude og arbejde så er det hende der sørger for at klare det meste.
Vi sørger for at fordele det på en fair måde.

Men hvis vi f.eks gerne vil have den anden til at gører noget for hinanden, så snakker vi pænt og voksent til hinanden og viser respekt og på den måde hjælper man jo gerne hinanden.

Når det kommer til at akvarierne skal renses er det mig der klare det da der er snegle i akvarierne og dem er hun ikke så glade for (hun er ikke bange, men syntes de er ulækre) og desuden nyder jeg at gå og ordne det hele så det passer mig fint.

Men giver på en måde Sølz ret i at man jo ikke skal over roses og nærmest tvinges til at gøre de mest små almindelige ting, det er da noget man gerne vil gøre for sig selv og sin partner.
Men lidt ros er sgu okay 😉

Puha enndnu engang starter jeg ud med en lille post, som i mit hovede startet kort men endte i en laaaang roman 😀

#17 Godt skrevet, lige mine ord 😉

[citat]Har da set billede af dig i rød kjole brib 😀*santa*[/citat]

Nå ja - Vi har alle vores sære vaner, feks, bruger jeg meget tid på at mit hår sidder korrekt :-)

#1:

Din ros: "hvor er det dejligt at du var med til at vaske op i dag!!! "

Prøv lige at vende den sætning igen... Hvis han i forvejen synes at du har kørt på ham, med bebrejdelse, kunne det jo tænkes at han synes at der ligger ironi/sarkasme bag din ros...

Jeg oversætter lige din rosende sætning til hvordan det måske er gået ind i hans ører:

"Tak for hjælpen... så kunne du endelig tage dig sammen til at tage en del af dit ansvar, hvad...? Bare det altid var sådan"

Hvis han opfatter den sådan, fordi det er den måde du sædvanligvis kommunikerer TIL ham, ja så lyder det ikke som ros.

Kvinder har efter sigende... 😉 en tendens til at straffe manden på en velkendt måde. I stedet for at TALE med ham om tingene så lukker hun af for kærtegn og så videre...
Manden modtager måske kun signalet: Hun gider aldrig at [DYT], og så efter en uges "tørke" for man bare et møgfald for at man aldrig laver en skid...

Det er som en russer der prøver at snakke med en hollænder, på hvert sit sprog....

Derfor: TAL MED HAM - ikke til ham!

Det kan jo være at lillemor efterfølgende bliver glad. Og - når lillemor er glad er farmand også glad 😉

Hvis ikke dette hjælper, må du enten tage opvasken selv, eller overveje forholdet (men tal lige med ham om dette også 😉 )

Der skal overhovedet ikke uddeles ros, for at begge parter deltager i alle de daglige gøremål i hjemmet.😮
Man skal ej heller opdele pligterne, så vidt det er muligt er man fælles om det, selvfølgelig skal man ikke være to om at lægge tøj i vaske/tørremaskine, så kan den anden part vel nok finde på at lave lidt andet nyttigt, måske tørre lidt støv af, eller løbe en omgang med støvsugeren.🙂 Det gælder bare om at deles så tilpas om de daglige pligter, at begge parter er færdige nogenlunde samtidig.😉
Jeg er gift på det fyrretyvende år med samme dejlige kvinde, jeg er nu folkepensionist efter 53 år på arbejdsmarkedet og min kone er gået på efterløn efter 48 år på arbejdsmarkedet.🙂
Jeg har slået mine folder i metalindustrien og min kone har været dagplejemor. Jeg havde fyraften før konen, der som regel først slap af med sidste barn kl. 17. Derfor begyndte jeg altid at forberede aftensmaden, hvis konen først skulle starte med maden efter kl. 17 fik man senere aftensmad end jeg bryder mig om.🙂
Om fredagen var hun i legestue med børnene og der slap jeg fra jobbet kl. 11, så gik jeg i gang med rengøring af huset og fruen kom hjem til et rengjort hus, det betød bare, at der var så meget mere tid til at hygge sig sammen.🙂 Det halve af week-enden gik ikke med rengøring, så der blev batterierne ladet op, i stedet for at bruge kræfter på at diskutere hvem der skulle gøre hvad.😮
Når man er fælles om at spise og svine til, er man vel også fælles om oprydning/rengøring, det er naturligt for mig, men andre tænker kun på at livet skal være så behageligt for en selv som muligt og de mænd får sig ikke en kone, men snarere en ny mor og helt ærligt,*skeptisk* hvem har lyst til at dyrke sex med "sin mor", undskyld, kunne ikke lade være med at sammenligne. *skeptisk*

Enig Brillux 😉

#23 Ødipus

Nu kunne jeg ikke lade være med at læse lidt og husk nu at kommunikationen er kernen i ethvert forhold. Om den er verbal eller ikke. De fleste mænd kan efter min overbevisning best forstå noget når det bliver sagt til dem. Altså med ord. Roser osv. er faktisk ikke noget specielt barnligt eller noget. Det føles godt at blive rost en gang imellem. Og det er der en grund til. Det skal ikke blive noget man gør hele tiden, men et simpelt 'tak' af og til er helt fantastisk. Det er efter min menning et ord der i forvejen ikke bliver slynget for meget rundt. Der er mange måder at rose på, nogle mere åbenlyse end andre. Det handler om gensidig respekt. Hvis du ikke har det for ham så fatter han ikke at du forsøger, at rose ham og hvis han ikke har det overfor dig så betyder det ikke noget hvor meget du roser ham. Det er menningen at et 'tak' skal føles som en stor ros! Ellers så tag lige en snak med ham og se om du ikke kan forklare ham, at du vil bedre dig når i taler sammen så han forstår hvorfor du pludselig virker mere flink end før.

Hvis han er en rimelig fornuftig fyr som ikke gider hjælpe med opvasken. Så er det nok ikke fordi han er doven 🙂

Han er et ikke et barn, og han er ikke en hund. Han skal ikke have ros, men derimod et tak-kys evt, istedet. Personligt, så ville jeg aldrig sige "Tak fordi du hjalp, skat." Hvad er der at hjælpe med? Man gør hver sin halvdel, som en helhed. Det der er børnepsykologi.


Hvis kærestemanden herhjemme ikke vil lave sin del, så når han på et tidspunkt til den konklusion, at han ikke har flere rene sokker, ikke flere nyvaskede underbukser, han skal selv lave mad (Hvilket ikke er hans ... Stærke side.), der flyder med opvask i hans kontor, og der er kun købt de ting ind, som jeg spiser, som sojamælk, grøntsager, sojaproteinkøderstatning etc. (Altså mad han ikke rører med en ildtang). Og så vil jeg desuden lide af en daglig hovedpine omkring sovetid.
- Det er et vink med en vognstang, men det har virket for mig flere gange. 😉

#23 : Den sad klokkerent :-)

Et kram i forbifarten, eller et venligt klap virker også udemærket.

På trods af de mange år der efterhånden er gået, så husker jeg tydeligt hvordan det var med 3 unger der skulle afleveres om morgenen, og samles op på vej hjem efter en lang arbejdsdag. Uden samarbejde fra partneren var dette aldrig gået.

#25.
Så hedder det Ødipus komplekset og ikke bare Ødipus.🙂😉😉

#25-26-27.

Jeg er 110% enige med jer.🙂🙂🙂

#28: men vi er enige om at det er Ødipus der ligesom går i seng med sin mor, ikke? 😛

Hmmmm..... har læst lidt ikke det hele, men Ødipus, det handler det her ikke om, dovenskab derimod, så snakker vi.
hvis du ikke syndes du bare skal forlange han tager sin del (det havde jeg nok gjort) så spørg ham om han helst vil have i hjælpes ad de fire dage eller om i skal tage hver to dage? og så lad være at tage ansvar for han, hvis jeres bofæller bliver sure over han ikke har vakset op, så sig til dem de skal sige det til ham.

[citat]hvis jeres bofæller bliver sure over han ikke har vakset op
[/citat]
Han kan jo blive til en helt vaks opvasker 😀

# min-toesen
En rigtig mand ville af sig selv bare ganske naturligt gøre det, for det vil i sidste ende kun komme ham tifoldig igen, så jeg er lidt i tvivl om hvilken mand du her har 😮