Aggresiv honning gurami

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

ninkaen — 12. december 2012, 22:29

Hej akvarievenner

Jeg har for et par måneder siden købt en trio (1.2) af honning guramier. Lige fra starten har den ene hun været ret aggresiv overfor både hannen og den anden hun. Jeg tænkte at det bare lige var til de havde fundet til i akvariet og måske dannet territorier (selvom jeg ikke vidste de var territorielle?). Det er dog kun blevet værre med tiden, hun jager dem væk hver gang hun ser dem, og jeg kan nu se at den anden hun har fået et par småsår.

Er der nogle af jer der har oplevet noget lignende og har nogle råd?

Akvariet er i øvrigt 125L og der er en del planter, i sær en del hornblad der flyder i toppen og som jeg havde håbet de skulle lave skumreder i. Der er ikke andre fisk i akvariet endnu, kun 10 amano rejer.

mikkel_k — 12. december 2012, 22:40

Det er ikke så usædvanligt de kan godt være lidt hidsige, plejer dog at være hanner der er værst. Er du helt sikker på du måske ikke har fået 2hanner og 1hun ? Man kan ikke altid stole på de typiske tegn som farve eller finneform

ninkaen — 12. december 2012, 22:54

Jeg er nu ret så sikker på at det er en han og 2 hunner. I hvert fald er den aggressive helt identisk med den anden hun; ingen anden farve end en ganske svag orange farve på rygfinnen. Min han har væsentlig mere farve og hans rygfinne er desuden gul og ikke orange, selv når han er skræmt.

Hvis ikke man kan stole på farven, hvordan kan man så se forskel?

ninkaen — 14. december 2012, 09:19

Hej igen

Er der andre der har nogle input? Bør jeg fjerne den aggresive hun og købe en ny, eller vil der altid være denne hakke orden?

Stephen — 14. december 2012, 10:01

Har selv 1,2.

Og ja hunerne kæmper om pladsen og vinderhunen kan også godt jæge hanen (men kun lidt) Men nomalt sætter hanen hende på plads, det gør han hos mig. Men hunerne kæmper med hinannen " Mine bider dog ikke hinannen" Men det kan være, at der er for stor en forskel på dine. Den ene meget stræk og den anden for svag, så derfor bider den stærke, den svage. *skeptisk*

Men hvis du lige frem kan se sår fra bid, ville jeg nok fjerne den stærke hun. "Hvis hun også bider hanen."

ninkaen — 26. februar 2013, 20:24

#2 antyder at det kan være svært at se forskel på kønnene på baggrund af farven. Så nu lader jeg jer experter komme med bud på hvilke køn mine (nu to) honning guramier er.

Beskrivelse af fisk 1:
Den mindst af de to. Grå grundfarve, orange bugfinne og halefinne. Grundfarven på rygfinnen er orange og toppen af rygfinnen er gul. Tydeligt skel i farve-"overgangen" rygfinnen. Når stresset får den en sort vandret streg hele vejen gennem kroppen. Over den sort streg virker det som om der er en tilsvarende hvid vandret streg i hele kroppens længde. Nedenfor er 3 billeder af fisk 1.

Fisk 1:






Beskrivelse af fisk 2:
Den største af de to fisk. Grå grundfarve, orange bugfinne, halefinne og rygfinne. Når stresset får den en sort vandret streg hele vejen gennem kroppenNedenfor er 2 billeder af fisk 2.

Fisk 2:




Nogen bud på kønnene på de 2 fisk?

mikkel_k — 26. februar 2013, 20:40

lidt svært at se men mit bud er fisk 1 er en hun og fisk 2 er en han. taget ud fra at fisk 1 ser ud til at have en mere rundet ryg finne og fisk 2 ser ud til at have en mere spids ryg finne

flyvefisk — 26. februar 2013, 20:56

For mig at se, er begge fisk hanner. Havde det nu været fisk af naturformen, havde du nok haft lidt mere at bedømme dem efter i forretningen, men jeg mener nu formen af rygfinnen tydeligt angiver at det er hanner.

ninkaen — 26. februar 2013, 21:12

Hvordan er formen da forskellig? Bare så jeg også selv kan se forskel.

mikkel_k — 26. februar 2013, 22:29

hannens rygfinne skal gå mere ud i en spids bagtil hvor hunnens skal runde lidt

ninkaen — 27. februar 2013, 20:05

Hmm, er der andre bud på kønnene? Umiddelbart synes jeg deres rygfinner ser ud til at have samme grad af spidshed.

ninkaen — 19. marts 2013, 21:17

Som opfølgning kan jeg informere om at fisk 1 var en han. Han viste kulør da jeg smed en ny sikker han (i yngeldragt) ned i akvariet. Desværre blev han trynet af den nye han og er afgået ved døden. Fisk 2 vil jeg (stadig) mene er en hun.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.