Jeg har fået penselalger i mit 54L akvarium

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Niiico — 28. oktober 2012, 19:14

Hej.

Jeg har fået penselalger i mit 54L akvarium, og desuden også nogle meget små (et par millimeter i højden) korte hårlignende alger på nogle blade.
Det er især penselalgerne jeg er bekymret for, og jeg ville høre, om nogle havde erfaring med denne alge og ved, hvordan jeg kan komme af med den.

Jeg har forsøgt at tage de inficerede blade af planterne og lavet 20-30 % vandskift hver anden dag i en uge, men har endnu ikke hjulpet. Penselalgerne kommer bare tilbage.

Jeg har hørt meget godt om amano rejer (algereje) og køber snart nogle stykker af disse, da jeg har hørt de skulle være utrolig effektive til at spise både trådalger og penselalger.

Men hvad siger I? Hvad kan jeg ellers gøre for at få bugt med penselalgerne?

peterpm — 28. oktober 2012, 20:06

Hej jeg har samme alge i mit 190l det har været en lang kamp at få under kontrol de er seje at komme af med
det jeg gør er easy cabon i vandet hverdag og direkte på algen under vandskift eller pensle det på alge og så lige vente 5 min inden jeg kommer vand i balgen igen jeg fjerner også de værst ramte blade og så endelig blive ved med at gøde dine planter da vækst i planter udkonkurrere algen
rejen du skriver om har jeg også hørt skulle være go til at forbygge at der ikke kommer nye men mine flying fox fisk er virkelige gode til at æde penselalger

skyrip — 28. oktober 2012, 20:36

Som du selv skriver så er vandskift et godt sted at starte men også sørg for at du har RIGTIG GOD cirkulation i dit akvarie

men jeg ville også vælge nogen fisk til at klare opgaven, hvis altså at du har plads til det i dit akvarie
Crossocheilus siamensis også kendt som Flying fox http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=10868

Sturisoma aureum http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=10974

eller Pseudogastromyzon myersi http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=11510

Skyrip

DK1991 — 29. oktober 2012, 00:57

#3 Crossocheilus siamensis er ikke en flyingfox

http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=11019

Niiico — 24. december 2012, 21:25

Ellers nogle gode idéer? 🙂

Aquaaai — 24. december 2012, 21:46

Jeg har også haft en del penselalger på mine trærødder. Da antallet af tylomelania sp. røg op på ca. 22 små, så fik de løbende bugt på algerne. Man kunne faktisk gradvist følge hvordan algerne svindede hen.

Lyngs — 25. december 2012, 00:47

Pensel alger (BBA):

Beskrivelse:
Gror ofte på kanten af langsomtvoksende planter, trærødder og teknisk udstyr. Sommetider gror den også kraftigere i områder af akvariet med kraftig cirkulation. Vokser frem i klumper/rækker af finhårede ca. 5mm lange penselformede totter. Farven kan alt efter art variere mellem brun, rød, grøn eller sort.

Årsag:
I akvarier med meget lys vil opblomstring af penselalger være tegn på lav eller fluktuerende CO2 indhold eller for lidt cirkulation i det angrebne område. I akvarier med lidt/moderat lys er grunden oftest varierende CO2 niveauer.

Behandling:
I akvarier med meget lys vil en øgning af CO2 tilførsel og/eller bedre cirkulation i det angrebne område have god effekt. Skrub og klip så meget af algen af som muligt og øg CO2 koncentrationen langsomt til omkring 30ppm eller mere. Hold øje med at dyr i akvariet ikke viser tegn på iltmangel. Sørg for at der er god cirkulation i hele akvariet og en god overfladebevægelse.
I akvartier med lidt/moderat lys uden tilførsel af CO2 kan vandskift med fordel undlades i en periode. Det skyldes at hanevand indeholder en hel del CO2 som derved får det samlede niveau i akvariet til at fluktuere voldsomt hver gang der skiftes vand. Algen er generelt langt bedre til at udnytte denne pludselige øgning af CO2 end planter er.

Siamesisk algeæder er kendt for at spise denne slags alger og kan som ungfisk bruges til at holde penselalger i skak.
Man kan også med god effekt behandle med Easy Carbo, Flourish Excel eller Tetra Aquasafe. Start med den anbefalede normal dosis dagligt i en periode og øg så langsomt til 2xnormal dosis. Hold øje med tegn på iltmangel hos dyr i akvariet. Er kun et lille område angrebet kan man med en lille sprøjte behandle direkte på området. Ved punktbehandling: Sluk for al cirkulation inden behandlingen og lad det virke i omkring 30min. inden du starter cirkulationen igen. Overskrid ALDRIG den maksimale anbefalede daglige dosis. Algen vil blive rødlig hvis behandlingen har været effektiv.

USB_akvariegødning — 25. december 2012, 09:09

http://www.akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/46-alger/55-alger

Niiico — 25. december 2012, 19:53

Tak.
Jeg har anskaffet mig nogle algerejer/amanorejer - ca. 10 stk. - og de spiser da lidt, men synes ikke de er så effektive, som jeg har hørt og læst mig frem til.

USB_akvariegødning — 25. december 2012, 23:47

En indsættelse af diverse dyr til algebekæmpelse er symptom behandling, der er ingen af dyrene der så at sige spiser i bund og kan fjerne algerne helt, vil man undgå algerne eller i det mindste have en mængde der er til at leve med, så skal man se på årsagen til at de kommer og det finder du anvisning på i den linkede artikel i #8 ... men dyrene kan da være med til at give et mere tåleligt indtryk af algebestanden...

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.