Opstart af nyt akvarie - igen :)

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Dutti77 — 27. oktober 2012, 19:43

Hej.
Jeg har nu i 10 mdr haft et lille 54 l akvarie kørende, men det blev for lille, så har indvisteret i et 160 l.
Er der en "nem" måde at få det startet op så mine fisk hurtigt kan komme over i den store balje, eller er det helt fra bunden igen med det nye??

Tænkte om man kunne tage det nuværende filter og sætte i den nye pumpe, bruge vandet fra det lille akvarie til at fylde op med i det nye og evt bruge bundsten fra det lille til at fylde i det store??? Ved dog bare ikke lige hvad jeg gør med fiskene mens jeg tager sten op?? De vil jo nok blive noget stressede hvis de skulle være i akvariet i mens og desuden vil vandet jo blive noget grumset :/ men de kan måske kortvarigt være i mit lille 5 l ??

Det var mange roede tanker 😀 men måske nogel vil give lidt gode råd 🙂

AnneH — 27. oktober 2012, 19:58

Som jeg forstår det, vil du flytte alle dine nuværende fisk over i det nye akvarium og dermed tømme det lille? Hvis ja, ville jeg gøre som følger:

- købe en ren spand/ gerne en lille murerbalje, måske 20L. Fylde den med vand fra Akv.1, putte fiskene derned sammen med det gamle filter og varmelegeme (hold evt. øje med temperaturen, da der jo nu er færre liter at holde varme. Nogle termometre går amok). Gem evt. overskydende vand i Akv.2 under manøvren.

- dernæst ville jeg indrette Akv.2. Måske nyt bundlag? Måske supplere det gamle? Hvis du har planter i Akv.1 må du regne med, at de nok skal have supplerende grus i Akv.2 for at der er noget, rødderne kan holde fast i (ellers ligger de i overfladen med det samme).

- når du har indrettet akv.2 efter alle kunstens regler, ville jeg hælde det overskydende vand fra Akv.1 derover (hvis det ikke er alt for pløret) sammen med noget rent vand, og sætte den nye pumpe til straks. Når du synes, Akv.2 er klart (fx. når der er opnået en temperatur, der ligner den, de kom fra), kommer fiskene derover SAMMEN med det gamle filter og det vand, de gik i i spanden. Man vil altså godt kunne rykke det hele samme dag, hvis man starter lidt tidligt. Det er mest temperaturen på det nye vand, der kan tage tid, tænker jeg.

- Lad det gamle filter og den nye pumpe køre samtidig i 1-2 uger, så du er sikker på, at der er opbygget en god filterkultur i den nye pumpe. Fodr kun sparsomt i den første tid.

- Og hvis vi skal gøre det HELT efter min måde, ville jeg derefter flytte det gamle filter tilbage i Akv.1 og finde på nogle nye fisk at putte i det 😛

Held og lykke. 😉

Dutti77 — 27. oktober 2012, 20:00

Skal lige tilføjes, at det nye akvarie er brugt, at der sidder to filterpuder i den nye pumpe, de har begge samme størrelse som det ene filter i den gamle pumpe 🙂

Dutti77 — 27. oktober 2012, 20:04

Super 🙂 Det var noget i den stil jeg havde forestillet mig 🙂 Er ved at koge nogle brugte sten til bundlaget nu, da den smule der er i det lille akvarie er for lidt 🙂

Jeg går i krig i morgen 🙂 Tak for hjælpen 😉

Dutti77 — 28. oktober 2012, 16:16

Så nærmer flytningen sig 🙂 Det nye akvarie er nu klart med bundsten, lidt nye planter, en ny rod og en passende temperatur i vandet. 🙂

Mangler: at fange fisk i det gamle akvarie, (de får lige et kortvarigt ophold i en balje) flytte ting og sager fra det gamle akvarie over i det nye, supplere med de gamle bundsten og så ellers lade fiskene flytte ind i det nye og noget størrere akvarie 🙂

Spændende 🙂 🙂 🙂

Dutti77 — 29. oktober 2012, 19:17

Så er fiskene flyttet ind og ser ud til at trives 🙂 parrings legene er godt i gang 😉
Skal dog lige have købt lidt flere planter, da dem fra det lille akvarie ikke fylder så meget i det store 😀

AnneH — 29. oktober 2012, 21:26

God ide med flere planter. Det bliver de sikkert glade for, de bette fisk. Og hvor er det fint, at du lægger billeder ud, det er altid sjovt.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.