Guppy

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Zawo — 3. oktober 2012, 15:50

Hejsa.

Nu vil jeg gerne starte et akvarie op med en ren stamme, hvilke stammer er nemme og flotte? Hvad vil i anbefale? Hvad kræver Blue Moscow, Filigran, Grå halvsort m. hvid triangel, endlers?

Kom gerne med jeres erfaringer 🙂

mobe31 — 3. oktober 2012, 20:01

de kræver såment det samme allesammen; et lille akvarie, god vandkvalitet, regelmæssige vandskift ( ca 20% ugentligt ) tørfoder ..........

Pennut — 3. oktober 2012, 20:16

Det kommer jo helt an på hvad dit mål er med dine guppy'er.

Hvilken stamme skal du vælge det kommer an på hvilken guppy du synes er flot. Man giver hurtigere op når tingene driller hvis det er en stamme man ikke selv er helt vild med.

Alle stammer kræver at man sortere i sit afkom for at vælge de rigtige avlsfisk for at beholde størrelse, form og farve.

Velkommen til en rigtig spændende del af akvariehobbyen

DixZie — 3. oktober 2012, 20:17

Diamant gubbier er ret flotte, jeg glæde rmig til mine får yngel 🙂

Pennut — 3. oktober 2012, 20:23

Hvad er en Diamant guppy ???

larsbo — 3. oktober 2012, 20:39



det er nok denne her, jeg har set den blive solgt som blå diamant guppy

Zawo — 3. oktober 2012, 20:40

Jeg kan rigtig godt lide de "stammer" der er nævnt i nummer 1, måske full red også..

Hvad kræver de stammer? Temperatur, bundlag, beplantning osv..

Vil du nævnte stammer kunne enes med C. Aeneus?

🙂

Zawo — 3. oktober 2012, 20:42

#6 det ligner til forvæksling en moscow? 😛

Pennut — 3. oktober 2012, 20:53

Generelt med storhalet guppy, skal du være meget opmærksom på foderrester og afføring i dit bundlag, da det giver bakterier der er kendt for at ødelægge/give svamp i guppy haler, da de fleste guppy'er går på bunden og sover.

Ved Moscow skal du være opmærksom på at hannerne ikke er fertile så længe som andre guppy'er hanner omkring 6 måneder er de ikke så produktive mere. Dog er der naturligvis altid undtagelser. Men generelt skal man udtage sine avls hanner når de er omkring 4 måneder for at være sikre på man når at få unger efter dem, og det kræver det noget rutine, da fisken ikke er fuldt udviklet i størrelse og hale.

HS hvid, de skal kører i flere stammer fordi du skal lave kryds med dem ellers mister du hurtigt den flotte hvide farve.

Full red er ikke så nem at lege med efter hvad jeg kan læse vedandre guppy opdrættere,vi har ikke haft held med de første vi fik, men nu prøver vi igen, men der gå jo noget held inden vi har gjort os nogen erfaring.

Filigran her skal man sortere så man bevare de fine mønster, men da det kan være hunnen der bære genet men ikke viser det, så kan det drille lidt ind til man få gjort sig sin erfaring.

Endlers tja de passer vist sig selv, jeg tror ikke man bruger at sortere i dem, men jeg ved det ikke 100%

#6 ok tror nu der er moscow i den, så i min verden ville jeg kalde det en blue moscow men ikke i den bedste standard efter min opdrætsmodel 😉

Zawo — 3. oktober 2012, 21:02

Så de stammer jeg ar forelske mig i, er svære at have med at gøre? Har du nogen links til noget godt guppy læsestof? 🙂

Pennut — 3. oktober 2012, 21:34

#10 sådan er det tit. Der skal arbejdes med dem, men du kan ikke gøre det i et akvarium, derfor skal man regne med omkring 6 stk. 1 til avlsgruppen (2 hvis du har mere end 1 avlsgruppe), 2-3 til ungerne, og så 2 til fisk der er kønssorteret (1 til hanner og 1 til hunner) Og et akvarium til de fisk du ikke selv vil bruge i avl(altså dit overskud, husk at finde ud af hvad du vil gøre med dem inden du starter ellers drukner du i fisk) 😀

Der findes desværre ikke meget på dansk, men rigtig meget på tysk. Men start med Kenneth Duelund's bog Guppy'er. Den er godt skrevet af en der har arbejdet med guppy'er og er nem at forstå. Og så ud og besøg nogle guppy opdrætter, det behøver ikke være tosser som mig 😀 men ud og sehvad andre gør og hvordan de har deres set up, det kan du lærer rigtig meget af.

Zawo — 4. oktober 2012, 07:56

Der bor ikke rigtigt nogen nær mig, tror jeg..

Hvilke lettere stammer vil du anbefale? 🙂

Har hørt gupser kan overleve i en havedam hvis den er dyb nok? Noget du ved noget om Pennut?

Pennut — 4. oktober 2012, 21:58

Guppy'er tåler normalt ikke for store udsving i vandtemperaturen, så jeg tillader mig at tvivle på at de kan klare når vores temperatur udenfor lige pludselig falder 5-10 grader, men jeg har aldrig holdt dem uden for så jeg ved det naturligvis ikke.

larsbo — 4. oktober 2012, 22:06

http://www.guppyklubben.dk/index.php/forum/19-opdraet/4954-ude-akvarie*blink*

Zawo — 5. oktober 2012, 14:03

Hvad med en 1-1½ meter dyb havedam?

Zawo — 9. oktober 2012, 20:50

Nogen der har erfaring?

Villads — 9. oktober 2012, 21:34

Jeg har en erfaring med guppyer på min altan.
Det var kulturguppyer som var vant til høj stuetemperatur. 24-27 grader C.
Jeg har en teori om at de små unger bedre tåler flytning end de gamle og satte derfor en flok unger på ca. 3 uger ud. Det gik fint. Sikkert ca. på samme måde som Larsbo's forsøg. De blev vitale og farvestærke.
I et andet forsøg satte jeg nogle voksne guppyer ud idet jeg håbede de ville formere sig derude.
Der smuttede en enkelt ungfisk med som fik lov at blive.
Det jeg så var at de voksne gik helt i stå ved ca. 14 grader C mens den lille fortsatte med at spise og svømme omkring.
Så snart temp. kom op over de 14 kom der gang i de voksne igen og sådan gik det frem og tilbage en tid, indtil jeg standsede forsøget, idet jeg næppe ville få noget godt ud af det og ikke brød mig om synet af de voksne guppyer i komalign. tilstand. De tog sikkert ikke skade af det, men sådan vil jeg ikke holde fisk.

Nå nu fik jeg fortalt historien baglæns. Det var nemlig de voksne der kom først og bestyrkede mig i troen på min teori om de smås bedre egnethed, som så kom ud året efter.

Manatee94 — 9. oktober 2012, 22:35

Hvis det bliver -22 ligesom sidste år, så nej. Havedamme med guppyer er mere velegnet til de varmere lande end kolde Danmark.

Pennut — 9. oktober 2012, 23:08

Et er at lave et forsøg som Larsbo og Villads har gjort, noget helt andet er at have dem gående fast i en havedam.

Havedamme er for havedams fisk, akvariefisk er til akvarier, desuden kan jeg ikke se meget fidus i at have guppy'er i en havedam for hvordan skulle man opleve deres flotte farver og store haler når de går i et hul nede i jorden?????

Men igen folk forsøger sig jo frem og finder ud af om det er en god ide eller ej, kender bare nogle stykker der har mistet deres guppy'er fordi de synes det kunne se flot ud ude på terrassen også fik de ikke lige taget fiskene ind inde den første uventet nattefrost kom, og de var ikke spor glade fro synes at alle de døde guppy'er der lå i deres akvarium næste dag. 😉

Jeg vil personligt ikke sætte mine guppy'er ud i en havedam.

Zawo — 10. oktober 2012, 21:00

Okay, jamen så vil jeg lade være med det

Marcus bodé :D — 15. april 2013, 09:40

Hej jeg har et 54 liter akvarie med nogen guppyer, ballon mollyer, maller, og en kampfisk men mine guppyer er begyndt at opføre sig mærkeligt altså de står helt stille og er helt matte det ser meget mærkeligt ud ved ikke om det er sygdom ?? nogen der vil hjælpe 😀?
*skeptisk*

Villads — 15. april 2013, 13:19

Hvorfor finder du en gammel inaktiv tråd, som handler om noget andet, i stedet for at lave din egen? 😮

Bruger #381101 — 15. april 2013, 13:29

#22 Det har han også gjort, et par stykker endda. Og han har også fået svar i hans tråde.

Villads — 15. april 2013, 13:30

Tsk tsk tsk, så må jeg på jagt igen. 🙁

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.