1100 l/t nok til 468L

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Rie M. — 20. september 2012, 17:02

Hej derude.

Simpelt spørgsmål:
Står og overvejer ideen om et 468L på værelset, men helst med en utrolig god pumpe.
Så jeg slipper for alt for meget bøvl og pjat.

En pumpe der tager 1100l/t og har en spandkapacitet på 25L, vil den være stor nok til 468L?
Altså, jeg kan jo godt renge ud den er stor nok, men det vil vel give et nogenlunde stort sug?

Der bliver dog skruet ned så det ikke står og banker igennem hele dagen.

Hvad siger i?

Med venlig hilsen
Rie

Waagø — 20. september 2012, 17:11

1100 i time kan du fint have til at kører hele dagen, det er overhovedet ikke for meget:)

Og størrelse vil jeg sige er super duper Rie 😉

Hvad er det i øvrigt for en pumpe du snakker om ?? for syntes ikke lige jeg kender et mærke der har en spand på 25 L

Rie M. — 20. september 2012, 17:28

Super! så er det tekniske på plads. Undtaget varmelegeme. Ved ikke rigtig om det er to alm. eller et stort, når akvariet er 150cm langt.

Kan ikke huske hvad pumpen hedder *doh* Men det er ikke noget fancy som Eheim eller andet "mærkevare"
Men hvis det bliver til noget vil der blive oprettet et emne, fra dag 1 af hvor alt vil blive skrevet ned 😉

USB_akvariegødning — 20. september 2012, 17:54

Du skal regne med at filtret når det er fyldt op med materialer typisk mister halvdelen af pusten og derfor vil dit filter formentlig yde 550 liter pr. time og det er efter min overbevisning i underkanten til et næsten 500 liters akvarium..
Prøv at se denne artikel omkring cirkulation... det kan ofte være bedre med 2 end det er med en, så er der mulighed for at opnå den omtalte effekt... http://www.akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/108-filtrering-cirkulation-og-flow/989-kapillar-konveksionsbolger-vorticitet-og-cirkulation-i-akvariet

Mr.Frog — 20. september 2012, 17:55

Du skal ikke være sikker på, at der er cirkulation nok i din kommende spandpumpe til dit akvarie. Du kan nemt få brug for ekstra cirkulation fra en eller anden ekstra pumpe 😉

krogh85 — 20. september 2012, 18:27

hvis jeg var dig ville jeg købe en ekstra pumpe af samme kaliber.

DK1991 — 20. september 2012, 18:31

Der kunne jo også suppleres med en cirkulationspumpe / powerhead.

Rie M. — 20. september 2012, 21:06

Hmm.. Jeg har tre af disse pumper, men er det ikke voldsomt at sætte to på? Det bliver også til yderst mange slanger i sidste ende. Men hvis det er hvad der skal til..

Hvad med et powerhead? Vil det kunne hjælpe, så jeg slipper for to store pumper?

Hymme — 20. september 2012, 21:14

Jeg blev også snydt af de der l/t angivelser på pumperne. Vidste ikke at det blev målt uden slanger og filtermedie. Jeg har nu skiftet min Fluval 405 ud med en Fluval G6 til mit 325l og nu ser det ud til at fungere. Jeg har dog også et powerhead i modsatte ende...

USB_akvariegødning — 20. september 2012, 21:21

mange powerheads flytter ikke vandet ret langt, da de som oftest er bredstrålede, der er ganske vist ang. at de kan flytte temmelig mange liter, men der er ingen kraft bag, hvilket ofte gør at de er utilstrækkelige især hvis der er tale om et forholdsvis langt akvarium..
Kan du opnå vortex effekten som jeg henviser til i artiklen, så får du et optimalt flow i dit akvarium... jeg har et 325, der kører 2x Eheim 2080, det er ikke en liter for meget når planter osv. først gror til, så kan de dæmme temmelig meget op for cirkulationen og det er noget man skal tage højde for ellers er resultatet med garanti alger...

Hymme — 20. september 2012, 21:26

#10 Så lærte jeg noget igen 🙂 Du mener at algerne har mere frit spil på sten osv. når vandet ikke cirkulerer så voldsomt ?

Rie M. — 20. september 2012, 21:27

#4 - Hold da op en god hjemmeside! Wow, det satte alt i perspektiv. Tak

Rie M. — 20. september 2012, 21:29

#10 Okay, men hvis det er muligt at skaffe to snævertstrålede powerheads, så burde disse kunne flytte vandet rundt og danne den såkaldte vortex. Akvariet er 150 cm langt. Men vil powerheadsene ikke destruere planter og rive sten med op? Eller kan man sætte dem forholsvis i toppen? Så man også får disse kapillarbølger?

USB_akvariegødning — 20. september 2012, 21:35

Ikke specielt sten, det er planterne selv og ligeledes visse træarter især mangrove der er skyld i at algerne optræder i en opblomstring... planterne oplever næringsmangler hvis der ikke cirkuleres tilstrækkeligt med næringsberiget vand omkring dem, de er slet og ret afhængige af at der tilføres næringsstoffer på den måde....
Hvis de ikke får tilført næringsstoffer, så vil de i langt de fleste tilfælde genvinde de næringsstoffer de kan fra de ældste blade, hvilket betyder at bladene kasseres af planten og samtidig mister den også kontrollen over bladene, disse blade degenereres som oftest fra yderkanten af bladet, hvor der nu lækkes sukkerstoffer fra plantens saftstigning som det hedder, den del fungerer nemlig stadig indtil bladet er helt rådnet væk eller fjernet manuelt af akvariets ejer... det samme sker når man sætter nye planter i akvariet, her kommer de som oftest i en emers(ovenvands-udgave), disse blade kan planten ikke anvende under vand, så den bruger disse blades gødningsdepot til at danne nye rødder og blade, derfor vil det som oftest også være en normal tilstand at der kan dannes en smule alger ved opstart af et akvarium.
Sukker er kulstof...
Mangroverødderne består af op mod 50% kulstof og rødderne nedbrydes i akvariet ligesom de gør i naturen og der vil således blive frigivet enorme mængder kulstof i et lille lukket rum, det er især penselalger gode til at udnytte og man ser ofte at disse rødder kan blive dækket fuldstændig af denne alge.
Ligeledes siver kulstoffet ofte hen over de laveste områder i akvariet og kan på den måde også danne grundlag for algernes eksistens...
men læs mere om det i algeartiklen http://www.akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/46-alger/55-alger

USB_akvariegødning — 20. september 2012, 21:44

#13 helt præcist hvordan de skal placeres, skal der nok eksperimenteres en smule med, da akvarier som oftest er lidt forskelligt indrettet og dermed også påvirker cirkulationen....
men hvad jeg er kommet frem til er at en god placering, er at holde udløbet fra filtre/pumper 1-2 cm under vandoverfladen, der skal som sådan ikke være noget plaskeri, det fremmer intet ud over at udlufte co2 af akvariet.. men al kraften fra pumpe/filter skal afsættes i nogenlunde samme højde under vandoverfladen, så vil de to pumper/filtre samarbejde som det illustreres på skitsen i artiklen...

selv er mine egne placeret som vist på skitsen langs bag og frontrude vil du kontrollere at det virker, så kan det ses som det illustreres i videoen med spanden hvor alting kører rundt, samme effekt får du i akvariet, så lidt foder gerne granuleret vil vise om det virker... hvis det ikke gør skal du have ændret lidt på opsætningen af udløbene...

Men det er vigtigt at de pumper/filtre der bruges har en såkaldt løftehøjde, den betegnelse afspejler nemlig op der er noget kraft bag pumpe eller filter, et powerhead har ikke nogen løftehøjde, så det drejer sig slet og ret om at få afsat en vedvarende energi i vandets overflade...

men til 150 cm, skal du have forholdsvis kraftige pumper ingen tvivl om det...
Hvis det til en start er for kraftigt, så er der på Eheim modellerne en mulighed for at regulere på ydelsen... jeg kender ikke mange andre filtre desværre, jeg har altid været Eheim bruger, så det forbliver nok sådan også fremover...

Hymme — 20. september 2012, 22:14

Tak for de gode indlæg USB 🙂

USB_akvariegødning — 20. september 2012, 22:16

ja, velbekomme 😉

Waagø — 20. september 2012, 22:17

#10

Du har altså brugt for 4600 kr til pumper i et 325 liter, det vil jeg sige er overkill, selvfølgelig skal du ikke rense så tit, men at bruger så meget unødvendigt strøm er simpelthen spild af penge.

Hymme — 20. september 2012, 22:20

G6 kostede 800 på DBA og Powerhead kostede godt 100, bruger vel tilsammen 40 watt.. Måske overkill, men det virker

Waagø — 20. september 2012, 22:23

Hvis man har 5 km på arbejde, så kan man jo godt købe en stor Audi og bruge penge/benzin på at komme på job, men ved at cykel så sparer du penge, og bliver ikke fed samtidigt..😉

Hymme — 20. september 2012, 22:29

Nu ryger vi vist off topic, men jeg kan fortælle dig at jeg rent faktisk kun har 3 km på job 😛

USB_akvariegødning — 20. september 2012, 22:30

det koster i strøm hvis man vil have effekt... jo mere løftehøjde en pumpe har, jo mere forbruger den af strøm...
og spild af strøm kan man vel ikke kalde det, da det netop sparer en for en masse ærgrelser som alger og nyanskaffelse af planter osv...
men et godt beplantet akvarium behøver i princippet ikke noget filter, det klarer planterne og bundlaget, men de fleste vælger alligevel at "gå med livrem og seler" og have mindst et filter på... men det er ikke absolut nødvendigt, jeg har et lille 54 der kører vortex med 2 stk. små Eheim aquaball, det fungerer fint...

Waagø — 20. september 2012, 22:43

Jamen som du skriver så burde et godt velbeplantet akvarie ikke have brug for pumpe;) men det kalder du måske ikke dit akvarier ??

At bruge to Eheim 2080 som skulle kunne trække et 2400 liters akvarie til et 325 L, er bare ALT for meget..
Så hellere smide et Powerhead i den ene ende med et udstrømmer rør, så får du samme effekt rent cirkulation mæssigt, og du sparer vel 30 watt i timen, plus du sparer 2200 kr ved kun at skulle have en 2080er.

Waagø — 20. september 2012, 22:49

[citat]Nu ryger vi vist off topic, men jeg kan fortælle dig at jeg rent faktisk kun har 3 km på job 😛[/citat]

Nej det var bare en sammenligning, jeg tænker da selv over hvor mange pumper(watt) jeg bruger på mine akvarier, ingen grund til at smide penge ud, hvis mindre kan klarer et akvarier.(cykel= mindre udgift = bil mere = spild af penge = blive fed = usundt)
Har selv på et tidspunkt kørt med alt for mange pumper 4 stk på en 1120 L, men fandt så ud af at det fint kunne klarer sig med mindre, mod at jeg skulle rense filterne lidt oftere.
Men fiskene trives fint med at jeg sparede 46 watt i timen.😛

USB_akvariegødning — 20. september 2012, 22:51

jo, det har netop brug for pumpe, for uden cirkulation funker det ikke, ... det er filter der ikke er en absolut nødvendighed, men det kræver at man kan holde akvariet og især planterne til "ilden"...
skrantende planter bidrager ikke med noget til akvariets sundhed og forbrug af diverse næringsstoffer, så der er et filter et absolut must...
Eheim 2080 kan ikke trække et 2400 liters akvarium og det er med garanti... jeg har valgt 2 stk 2080 fremfor at køre med powerheads som ikke er istand til at flytte vandet ret langt, effekt forbruget ville blive næsten det samme ved kun at anvende en pumpe og som nævnt vil man opnå vortex effekten, så skal der noget power bag og det kan man kun opnå med en pumpe eller filter der har en rimelig løftehøjde og jo mere løftehøjde jo flere watt bruger pumpen...

Hvis du med udstrømmerrør mener disse sprayrør der ofte medleveres til filtre, de er intet værd og nedsætter kun den energi som filtret afsætter i vandet... alle de små huller æder slet og ret effekten og man vil aldrig kunne opnå en vortex effekt med sådan en løsning og der vil med garanti opstå en masse døde(ucirkulerede) steder i akvariet...

Waagø — 20. september 2012, 22:56

Vi lukker den bare her, du modsiger dig selv, og forsætter i samme spor*doh* hvis du sætter et udstrømmer rør på et Powerhead som giver 1000-1200 i timen, og sætter det i den ene ende af et 325 L, og udstrømmer røret fra din 2080er i den anden ende, så er der squ ikke døde zoner.

I øvrigt skal en gulvpumpe løfte vandet, det skal powerheadet ikke, måske du skulle holde dig til at gøre dig klog på planter, for her er du squ på dybt vand.

Jeg skrev hvad der står på pumperne, at de skulle kunne trække et 2400 Liters, det kan det 100% godt, hvis man har to fisk i, men de 2 stk 2080er du kører med kan nemt trække et 1400-1500 L. Og du bruger samme pumper på et 325 L*blink*
det næste bliver vel at du vil have en 2080er på et 54 L 😀

USB_akvariegødning — 21. september 2012, 00:03

Det er slet ikke utænkeligt, jeg ved nu ikke hvor jeg skulle modsige mig selv, men lad nu det være... jeg har eksperimenteret meget med det her, så det er skam ikke noget der er taget ud af den blå luft, men som skrevet i starten, så er det meget afhængigt af hvordan setup er på det enkelte akvarium. det spiller en rigtig stor rolle i sammenhængen... og ja, det er korrekt at gulvpumper skal bruge en del på at løfte og det skal powerheads ikke, men de fleste powerheads kan sagtens sende en del vand ud og der er som oftest også bredstrålede hvilket afsætter meget lidt energi i vandet og strålen tager som oftest af i en afstand på 30-40 cm, skal man opnå vortex så skal der "skydes" en stråle der går udover halvdelen af akvariets længde og det er der rigtigt mange powerheads der ikke kan... samt at deres stråle bliver for bred til at opnå samme virkning...
Uanset så kan man ikke flytte vandet uden det tilføres en vis mængde energi.
men nok om det, det er positivt at du er tilfreds med dit system .. det er trods alt hovedsagen..

Rie M. — 21. september 2012, 15:37

Hold nu op nogen gode indlæg! Det er ski'e dejligt med noget proffesionel vejledning! Undtaget lige her til sidst hvor det så køre af sporet...
Men det er stadig dejligt med noget godt respeons! 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.