Sand til mbuna akvarie

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

ssm2k — 9. september 2012, 21:26

Jeg skal til at starte Cichlide akvarium op på 250 liter.

Da jeg ikke har prøvet Cichlider har jeg brug for lidt vejledning.

Jeg forestiller mig at der skal nogle mbuna i, men jeg har endnu ikke bestemt mig helt endnu for hvilke fisk jeg skal have i.

Og jeg vil godt have akvariet i gang uden fisk og stadig have mulighed for at vælge lidt.

Kan I sige noget om hvilken type sand jeg skal bruge ?

Jeg synes jeg har læst noget om at det kan købes i et byggemarked...

Jeg har en del sten som også skal i, men som jeg har forstået det, er det bedste underlag sand og ikke grus.

Så gode råd modtages gerne

Jonas Jc — 9. september 2012, 22:00

"men som jeg har forstået det, er det bedste underlag sand og ikke grus"

Du har helt ret - Mbuna går og tager sandet i munden rigtigt ofte.
I naturen danner de "reder" til leg, og det er derfor i deres natur at "grave" meget i sandbunden.

Så altid kun sand i Mbuna - lys, mørk, brun, det er lige godt. Men jeg vil anbefale "akvarie" sand. Det er ikke altid til at vide hvad der er i andet.

Jonas Jc — 9. september 2012, 22:03

Husk ALTID at lægge en flamingoplade ovenpå bundglasset i akvariet, når du vil bruge sten.
Start da med at stable stenene stabilt oven på flamingopladen på bunden, og til sidst fyld sandet i akvariet.

Du er dermed sikker på at når malawierne graver i sandet, at stenene bliver hvor de står, da de ikke er placeret på sandet, og undgår dermed store vandskader med revnede akvarier 😉

ssm2k — 9. september 2012, 22:08

tak for det gode råd.

Skal jeg bruge noget bestemt flamingo ?

Jonas Jc — 9. september 2012, 22:22

nej, bare en plade på min. ca. 1-1½ ca. tykkelse. gerne 2 cm.

Thors — 9. september 2012, 22:25

Jonas, hvorfor er det bedst den er 2 cm. tyk ???

Jonas Jc — 9. september 2012, 22:40

#6 For at være helt sikker på at stenene ikke vejer så meget at de trykker sig igennem flamingopladen.
Har selv brugt ca. 1 cm, det må gerne være tykkere for at være helt sikker. Det var 1 mm fra at gå igennem
1½ cm skulle også være nok...

stausholm — 10. september 2012, 07:42

Hmmm.. husk at have 2 sikkerheds seler på når du kører bil, så er du helt sikker.. jeg har aldrig hørt om nogen, der kan sige, at deres akvarie er flækket i bunden pga sten..
noget af det mest irriterende, at se på, i et akvarie, er når en flamingo plade stritter op igennem bundlaget.

jeg bruger selv sten på 25-30 kg. uden brug af flamingoplade..

Thors — 10. september 2012, 14:48

Ja, jeg må godt nok også sige det lyder vildt, med 2 cm....
Jeg ligger nogen gange en ½ cm, plade under en enkel sten, men ellers ikke noget.

Jonas Jc — 10. september 2012, 16:26

Når der alligevel skal 5 cm sand i akvariet, er 1 eller 2 cm lige godt.

Better safe than sorry. 1 cm var bare for tæt på ulykken for mig..

Jonas Jc — 10. september 2012, 16:27

Jeg stablede sten som et rev i midten, hvilket gav det rigtigt meget vægt - måske derfor.
Det var med kalksten ca. 50 cm højt i stablingen..

KTR — 10. september 2012, 22:49

http://cichlids.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1454766

MortenBusk — 12. september 2012, 13:35

Hej

Jeg vil helt klart anbefale den hvide cichlide sand fra akvariebutikkerne, da det lyser akvariet op. vil tro du skal bruge ca 35-40 kg.
En sæk med 25kg koster 100,- kr.
Det grå fra byggemarkederne synes jeg er lidt kedeligt, men selvfølgelig billigere.

Jeg vil helt klart anbefale en flamingoplade i hele bunden af akvariet evt også under akvariet for at isolere lidt og dermed bruge mindre strøm på at opvarme akvariet, Jeg har skåret pladen til så den er 10cm fra frontglasset og 5 cm fra siderne, så ses den ikke når Mbuna'erne begynder at grave.

For at komme billigt i gang, vil jeg anbefale hvid/blålige flintsten fra stranden, sørg dog for at vælge nogen uden skarpe kanter.
De bevøver faktisk ikke at vaskes........jeg har dog gjort det alligevel for en sikkerheds skyld.

Der finder selvfølgelig masse af andre og dyre sten, som kalksten og kenya rock.
Men det kan du jo skifte ud når du får bedre råd...;-)

Hvis du går ind på min profil kan du se billeder med flintsten og kenya rock.

Jonas Jc — 12. september 2012, 15:46

#13 "...10cm fra frontglasset og 5 cm fra siderne, så ses den ikke når Mbuna'erne begynder at grave."

Lige præcis 😉

Rasmus325 — 12. september 2012, 18:23

Har lige fået 900L og bruger ikk noget, har os sten oppe i 15-20kg klassen. Har os et 325 uden noget!

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.