Projekt 530 liters udendørs akvarie.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Bruger #981127 — 11. juli 2012, 16:20

Jeg har de sidste par år haft et eksperiment i tankerne, og da jeg for nogen måneder siden faldt over et meget billigt 530 liters akvarie, ja så skulle det være.

Det jeg vil forsøge mig med, er et akvarie udenfor, det kommer til at indeholde alt godt fra den danske natur. Mine planer med fisk er egentlig primært en stor flok hundestejler, men jeg er åben overfor forslag til andre småfisk fra den danske natur, hvis nogen har gode forslag til hvilke, og hvor de kan findes. Jeg har før holdt hundestejler med stor succes, dog indendøre, og jeg ved hvor de kan findes lokalt, så det er oplagt. Ud over fiskene kommer der også nogle snegle i fra et lokalt vandhul.

Eksperimentet går egentlig mere ud på at finde et bredt udvalg af planter fra vandløb, vandhuller og søer, og så at se om det kan lade sig gøre at holde disse i et akvariemiljø.

Akvariet som det så ud lige da jeg havde hentet det:

Akvariet har tidligere været brugt som saltvandsakvarie, og derfor er der overløb og udgang i bunden af akvariet. Det kan jeg ikke bruge til noget, eller det vil sige, jeg overvejede om jeg skulle beholde overløbsrøret, for på den måde at sikre mig at akvariet ikke ville flyde over, men da overløbet befandt sig lavt ift alu rammen, så lod jeg være da det vil give en synlig vandlinie.

Først og fremmest fjernede jeg på påmalede blå baggrund, jeg foretrækker en sort baggrund, men hvordan? Normalvis bruger jeg selvklæbende folie, men jeg er usikker på hvordan det vil håndtere vejr og vind. Jeg kunne selvfølgelig forsøge mig med not til bil, men det er ret dyrt. Jeg besluttede mig for at male ruderne med autolak på spraydase. Jeg lakerede bag, og sideruder. og var fint tilfreds med resultatet. Akvariet fik lov at stå de næste par uger, da det var konstant regnvejr. Da jeg næste gang kiggede til akvariet så jeg til min store overraskelse, at regnen havde vasket al lakken af bagruden, som jo lå op af, og lakken på begge sideruder var ødelagt. Æv. Jeg forsøger mig med den sædvanlige folie når akvariet er sat i vatter.

Den næste overvejelse var, hvordan overløbet skulle lukkes af. Min første tanke var at lukke det af ved bare at lime en glasplade i. Men jeg besluttede mig for at beholde hullerne, i tilfælde af at akvariet på et senere tidspunkt skal bruge overløbet. Jeg har derfor bare kortet rørene af, og limet et par hætter på. Så det er nemt at lave et par nye rør i passende længde hvis nu man vil bruge overløbet igen. o-ringene på rørene er ved at være godt møre, så jeg må have fundet et nyt sæt.


Filter. Da det jo er et udendørs akvarie, som vil blive udsat for alt muligt fra naturens side, så ville jeg ikke til at lave noget dyrt og avanceret, så valget endte på et simpelt HMF filter i den ene ende af akvariet. Det bliver drevet af en Eheim compact powerhead på 1000 liter i timen. Egentlig ville jeg have monteret 2, men efter samråd med ole fra unimati fik jeg at vide at det ville være for meget for filteret, og at der ville være risiko for at skidtet bare bliver trukket med igennem, i stedet for at det sætter sig i måtten. Så, det bliver bare til den ene, og så en ekstra cirkulations powerhead. Jeg kan altid tilføje en powerhead til måtten på et senere tidspunkt hvis jeg føler det nødvendigt.

Egentlig ville jeg have rykket måtten ud fra sideruden, og så monteret powerheaden bagved, men igen overbeviste den gode Ole mig om at denne metode var ligeså effektiv, og så er den også plads besparende. 🙂

Det er, hvor jeg befinder mig i projektet lige nu. I morgen regner jeg med at køre ud i verden, på jagt efter nogle nye o-ringe, og bagefter regner jeg med at sætte akvariet i vatter, og montere baggrund. Så må vi se om jeg når at ilægge bundlaget også. :-) Det afhænger selvfølgelig også af, om der er tørvejr.

Ris/ros, og ikke mindst forslag, tips, og idéer modtages hellere end gerne!

dj-fishermann — 11. juli 2012, 17:52

hej syntes at det ser helt super ud og det er da et kanon projekt

jeg har selv haft prøvet noget ligendene da jeg har haft fisk gående i et 5000 liter bade basing ude i haven så kunne man jo lige tage en svømme tur sammen med fiskende det var ret sjovt

glæder mig til at se flere billeder og der findes mange arter i dk man kunne putte der i

men syntes at hundestejler er kanon dem er jeg lidt på jagt efter da jeg godt kunne tænke mig at prøve at holde dem i et akvarrie i en lille flok

men har ikke kunne få fat i nogen i nu desvære

hilsen
dj-fishermann

Bruger #981127 — 11. juli 2012, 20:14

#2 Hehe, jeg tror det ville være frås at smide hundestejler i et 5000 liter basin. Jeg synes ellers også det lyder som et interessant projekt, hvad havde du deri af fisk?
Der kommer billeder løbene, efterhånden som der kommer fremskridt.

Hundestejler er enormt sjove fisk, vi har et lokalt vandhul som vrimler med dem, så der er det nemt at fange en lille håndfuld eller 2 med et alm fiskenet. Jeg havde også overvejet at finde et par helt unge aborre, og så lukke dem ud igen når de bliver større. Jeg er bare bange for de ville æde de små hundestejler, hehe.
Her er lige en lille video fra de sidste hundestejler jeg havde:

Videoen indlæses først fra YouTube, når du klikker. Så modtager YouTube din IP-adresse. Åbn hos YouTube i stedet.




Jeg gik lige ud en halv time her til aften, det blev til at montere rørfittings i hullerne til overløbet igen, har haft dem ude for lige at gå dem efter, men de ser fine ud, så gummiringene er smurt op igen, og de er monteret, så jeg håber det holder tæt, men det finder jeg nok ud af, når akvariet bliver prøvefyldt en af de nærmeste dage forhåbentlig.
Ud over at montere fittings så monterede jeg også lige baggrund, så håber jeg bare det holder tørt et stykke tid så folien får lov at tørre. Det er så et par ting mindre at ordne i morgen.


Jeg overvejer stadig med mig selv om jeg vil montere på sideruder også, jeg tror jeg gør det, hvis det bagpå viser sig at holde til vejret.

Bruger #981127 — 12. juli 2012, 21:24

Puha, i dag kom det hårde slæb. Først og fremmest blev hullerne lukket helt af, og akvariet blev sat i vatter. Noget af en opgave når det står på nogle nok 100 år gamle fliser, som er lagt på en bund der er ca. lige så plan som en hula hop ring er firkantet. Men det lykkes. Så var det tid til at prøvefylde akvariet, for at se om min løsning ved overløbet sluttede tæt.



Spændingen steg sammen med vandlinien, ville det nu holde tæt, ville de gamle fliser holde vægten, ville den temmelig fuskede opklodsning holde. Men, da alt kom til alt gik hele misæren som smurt i smør, akvariet holdte tæt, og der var ikke så meget som en knirken fra hverken fliser eller opklodsning. Jeg har ikke gjort meget ud af opklodsningen, da det er tvivlsomt at akvariet forbliver kørene ret længe. Jeg er ved at kigge på ny bolig, og under alle omstændigheder skal akvariet lukkes ned når der bliver frost, så jeg så ingen grund til at sætte alt for meget i værk. Det er også i første omgang et eksperiment, jeg har ingen anelse om det vil virke eller ej.


Nå, næste skridt. Akvariet blev tømt igen. Så blev der lagt bundlagsgødning. Normalvis bruger jeg granuleret smeltevandsler i gødningsblandingen, men det lykkes mig ikke at finde noget denne gang, så jeg må "nøjes" med moler. Det har samme egenskaber, men det er en bagt ler, og skulle derfor efter sigene ikke holde mere end et par år. Igen, akvariet er ikke i drift så længe, så det betyder ikke det helt store. Bundlagsgødningen blev lagt. Bundlaget ovenpå er en lidt usædvanlig blanding. Jeg bestræber mig på at finde noget der ligner det vi har i de lokale søer, men det jeg finder i søerne omkring mig er primært meget fint sand, ikke så skide genialt til planter, og planter vil jeg ikke undvære. Jeg besluttede derfor at genbruge noget rødt grus jeg havde liggende til de beplantede områder, og så det fine sand i forgrunden hvor der ikke skal være planter. Til min store overraskelse ser det ret godt (og naturligt) ud sammen. Nuvel, bunden er lagt, i med vandet igen..


Roden er fundet ved breden af en lokal sø, hvis nogen ved hvilken type træ det er, så råb endelig højt. Det er meget let, og må foreløbig holdes nede med en sten. Den lille eheim powerhead giver faktisk et forbavsende fornuftigt flow igennem filteret.

Der vil dog blive tilføjet endnu en powerhead i modsatte ende af akvariet til at hjælpe med cirkulation.

Nu er akvariet klart, næste skridt er planter. Jeg trak i badeshortsene, og turen gik til en lokal å, hvor vi tidligere på året havde observeret en del planter. Og puha, jeg tror ihvertfald at jeg nu har planter nok.



Det er altså en 90 liters murebalje som nu er fyldt fra bund til top med diverse planter, det skulle nok fylde godt ud i baljen. Det blir spændene at se om de kan klare sig under akvarieforhold. Mellem planterne er et væld af dyreliv, et hav af små fiskeunger, myggelarver, snegle, små muslinger, og helt sikkert også nogle knap så gode ting, det bliver spændene at se hvor meget liv der kommer i baljen når den er plantet til, og det bliver endnu mere spændene at se hvor meget af det vil overleve at blive flyttet ned i hane vandet, hehe. Jeg har også lidt granit sten at bruge i "scapet".


Og det er så hvor jeg er nu. I morgen kommer den sjove del, indretning af akvariet.

Som altid, kommentarer, ris, ros, forslag, idéer, osv modtages med glæde. :-)

Hymme — 12. juli 2012, 21:36

Et rigtigt spændende projekt 🙂
Jeg glæder mig til at følge hvordan det går.

Dutti — 12. juli 2012, 21:51

Hold da op, sikke et spændende projekt! Skønt at du vil lade os tage del i dit lille eventyr 🙂

Jesper Green — 12. juli 2012, 21:54

[citat]Et rigtigt spændende projekt 🙂
Jeg glæder mig til at følge hvordan det går.[/citat]

Ditto 🙂

Bruger #784120 — 12. juli 2012, 22:06

Fedt med en dansk biotop.

Du behøves ikke cirkuler det så meget, naturen kan nogle triks som vi ikke kan inden for.

Dog er der en opgave med at vi løfter vandet op fra jorden, Alger.
Håber at du har sat det på en sydvendt væg og så start med at fang en ordenlig røvfuld dafnier, de kan holde dem nede.

Mit akvarier bliver hurtigt fyldt med alger men ikke en mure balje, så du vil nok få glæde af at sidde beklædning på gavlen også, gerne i begge ender, jeg havde en del algevækst bag mit filter sidste år.

Glæder mig til at se dit færdige projekt.

Bruger #784120 — 12. juli 2012, 22:09

Du kan også med fordel tilsætte en god potin Amano reje, de kan fint klar det danske vejr og en af de alger jeg har bøvlede med var netop trådalger som er deres fortrukkende spise.

Bruger #981127 — 13. juli 2012, 10:45

Tak for kommentarene alle. 😀

#8 Planterne er fundet i en å/vandløb hvor strømmen er så kraftig at planterne ligger helt ned, så hvordan de vil klare mere stillestående vand, vides ikke, derfor regner jeg med at flowet er en god ting, hehe. 🙂

Om det er en sydvendt væg ved jeg ikke, det er i baghaven, ville ikke sætte det ud mod vejen af frygt for tyveri og hærværk. Akvariet får aftensolen, igår ramte solen akvariet fra kl 14 ca, og så til solen går ned, og ja, jeg forventer alger, det er et eksperiment. Jeg regner også med at lukke sideruderne til, når jeg ved hvordan folien kan holde til naturens kræfter. At lukke toppen er også en mulighed, jeg har glasplade med solfilm i tankerne, så skulle det ikke være ret meget sol der trænger igennem den vej heller. 🙂

Der kommer en hær af snegle i akvariet, jeg har fundet et vandhul hvor det vrimler med store posthorn snegle og en anden type, jeg har set de spiser af algerne i søen, så jeg håber de vil kunne holde dem lidt nede her.

Bruger #981127 — 13. juli 2012, 17:37

Sådanner, så blev akvariet plantet og dekoreret, og indtil videre er jeg ganske godt tilfreds, nu er det bare at vente på at vandet klarer op, hvilket nok ikke lige vil ske de første par dage.

Altså, alt er fundet i naturen, med undtagelse af det grove bundlag som ikke er synligt, og så åkanderne. Det er dog min plan at erstatte dem med danske åkander engang med tiden.
Det er min plan at lade planterne falde til, og når det så er sket, så bliver de trimmet helt ned, så de kan vokse op på ny i en lidt pænere form, som jeg kan styre ved hjælp af at trimme dem.

Der er som før nævnt kommet et hav af dyreliv med ind med planterne, en af dem er et ret sjovt insekt, som jeg gerne vil have defineret:

De kravler rundt på bunden med den aflange "skal" på slæb, tilsyneladende undersøger de bundlaget for føde.

Lidt andet af det dyreliv der fulgte med:


Som før nævnt fik jeg også lidt fiske unger med, primært hundestejle unger:


Jeg har også fået et par enkelte voksne fisk med, her iblandt en super flot yngleklar han:


Jeg håber at især fiskene overlever indkørselsperioden, indtil videre opfører de sig helt normalt. 🙂

Hvis nogen kan identificere planter og dyr er jeg lutter ører.
Hvad synes i?

Jesper Green — 13. juli 2012, 18:49

Hehe, sikke fint det er blevet 🙂

NDR — 13. juli 2012, 19:38

Det ser fint ud....jeg kan godt lide det.

Bruger #981127 — 13. juli 2012, 21:00

Mange tak.. 🙂 Så er det bare med hvordan det kommer til at gå, hehe.

Det er lidt sjovt, den rødmavede hundestejle er nu ved at bygge rede, det havde jeg ikke regnet med ville ske så hurtigt, akvariet har været kørende i under 24 timer, og han har været i baljen i få timer.

Høst — 13. juli 2012, 21:14

Billede nr 2. Er helt sikkert en vårfluelarve.

blizzie — 13. juli 2012, 21:30

Mega fedt med en dansk biotop 🙂 ser lækkert ud!
Hvordan klarer du vinteren?

Dutti — 13. juli 2012, 21:47

Ej hvor er det altså bare totalt cool! Så dejligt atypisk. Alle prøver altid at få det mere eksotisk (inkl. jeg selv) og så er det bare vildt forfriskende med en dansk biotop, og som sagt så dejligt atypisk 🙂 Jeg glæder mig virkelig til at høre, hvordan det går fremadrettet. Jeg håber de små fisk overlever. Og hvor er det interessant at hannen allerede bygger rede! Tillykke med det 🙂

AnneH — 13. juli 2012, 23:18

Enig med #15: http://www.vestrehus.dk/dyresider/vaarfluer.htm

Bruger #784120 — 14. juli 2012, 11:20

Planten på billede 6 synes jeg liner denner her meget.


Jeg har den fra tyskland og er ved at se om jeg kan få navnet.

Bruger #981127 — 14. juli 2012, 11:22

#15 Du har ret, mange tak. 😀

#16 Det er ikke helt besluttet endnu, jeg tror det ender med at tømme det for vand, og så er vi 4 stærke gutter som tager fat, og bærer det ind i garagen, en anden mulighed er at forsøge at isolere det så det ikke fryser til, men så skal det jo være mørklagt hele vinteren. Men, det er nu slet ikke sikkert det skal køre så længe, hvis jeg skal flytte så skal det jo flytte med mig, eller sælges. 🙂

#17 Jeg blev også overrasket over f.eks det planteliv der findes i vandet omkring os, meget af det kunne ligeså godt komme fra et flot trope akvarie, hehe.

#18 Ja, jeg er også enig, tak for linket. 🙂


Jeg skød lige en lille video af det igår inden jeg gik ind:

Videoen indlæses først fra YouTube, når du klikker. Så modtager YouTube din IP-adresse. Åbn hos YouTube i stedet.

Bruger #784120 — 14. juli 2012, 11:39

Det skulle så være denne:
http://www.tropica.com/dk/planter/plantebeskrivelse.aspx?pid=044

NDR — 14. juli 2012, 15:09

Rigtig fedt akvarie.....hvorfor fange fisk på Borneo, når man kan tage til den lokale sø og fiske dem op gratis:D....når vi snakker naturvarianter, så er der ikke noget at være i tvivl om....det ligner hundestejler:D:D

Mathisj — 31. marts 2013, 22:24

Total fedt projekt:P

Har selv haft hundestejler som barn. Skønt med dansk natur. Kunne være man selv skulle prøve noget lignende engang 😉

Templewind — 31. marts 2013, 23:20

Fed ide!!! 😀

Schreiber21 — 31. marts 2013, 23:43

Det er da kanon fedt det der 😛

JeppeC — 1. april 2013, 00:14

Det fedeste er den store variation af liv. Alle mulige mærkelige og sjove dyr og insekter. Det gør akvariet meget mere spændende, end hvad vi ellers kan proppe i et tropisk akvarium, synes jeg. 🙂

Bruger #879465 — 8. juli 2013, 01:24

Er nysgerrig for at høre hvordan det gik med projektet.?

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.