Malawi cichlide yngel dødt

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

jchrist — 4. juli 2012, 15:04

Min hun cichlide fik jeg igår til at spytte 5 levende unger ud på omkring 0,5cm. De er her til morgen alle døde.
De var i fødekasse/net og blev fodret med MEGET-fint knust fodder igår.
Mit akvarie er 120L og jeg skifter 40-60% vand om ugen. Ingen af de andre fisk jeg har tyder på ubalance i mit akvarie.
Jeg har lige nu 3 par og 2 der ikke er kønsmodne.
Ingen af de andre fisk kan jo stresse dem når de er i den fødekasse så aner ikke hvad jeg har gjort galt. Jeg gætter selv på overfodring men de fik næsten ingenting i mine øjne.
Hvad gør jeg forkert?

AE — 4. juli 2012, 15:50

Du skriver at ungerne var i fødekasse/net. Er der den mindste mulighed for at de andre voksne fisk kan nappe dem gennem nettet så gør de det. Hvis du vil holde liv i dine unger fremover skal ungerne over i et lille akvarie hvor de går helt alene.

mvh AE

jchrist — 4. juli 2012, 16:05

Det er der vel mulighed for, hvis ungerne svømmer ude i kanten af nettet. De ser nu ikke ud til at have taget nogen synlige skader. Nettet er også fuldkommen intakt. Et lille akvarie hvor de kan gå for sig selv er nok det bedste. Tak for rådet

Zeigermann — 4. juli 2012, 17:22

Hvis du nu vil være sikker på at få levedygtigt yngel, så anskaf dig et 52 liters akvarium.

Når hunnen så har gået med æggene i munden ca. 18 dage, så fanger du hende, og lader hende gå i det lille akvarium alene.

Inden længe vil hun selv lukke ungerne ud, og også passe dem selv.
Du kan med fordel lade hende gå sammen med yngelen et stykke tid, så du kan fodre hende lidt op,
inden hun igen skal tilbage til det sædvanlige akvarium.
Det er sjældent, at hunnen æder sit eget yngel, selvom det jo kan ske, især første der yngles på hende, men generelt er der ingen fare.

På denne måde vil ungerne bedre kunne klare sig alene, og lærer hurtigt at tage fint foder til sig.
Jeg bruger en peberkværn til at findele foder med den første tid, så kan man også variere mellem forskelligt foder, i stedet for altid kun at smulre flagefoder.

Hvis du har yngel i et hængende fangstnet, er der stor fare for at kvæle ungerne, da fangstnettet har det med at krølle sig sammen i strømmen fra pumpen.

Held & lykke med næste kuld yngel ......... 😛

jchrist — 4. juli 2012, 18:27

Mange tak for indlægget først og fremmest. Jeg kan vidst godt regne med jeg lige skal lægge lidt sparepenge i et mindre eksternt akvarie. Denne hun fik jeg at vide at hun havde æg, men efter de 5 dage jeg har haft hende, synes hun så ret 'træt' ud, valgte jeg at tømme hende (det med at holde for gællerne). Pludselig poppede 5 levende unger ud, som hun åbenbart har passet i 120L akvariet.
Er der noget tegn på hun har æg i munden udover hun ikke spiser? Alle tre par er heldigvis meget 'glade og kælende' overfor hinanden, så der skal nok komme et par små i snart. 😀

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.