Optimal fodercyklus... RCS

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Bruger #813727 — 8. juni 2012, 16:17

Jeg har læst om en masse gode sager at give sine rejer, og at det er godt med variation. Jeg har også læst om folk, som fodrer helt fra 2 gange om dagen til 2 gange om måneden.

men hvad er det optimale, både med hensyn til foder og til tidspunkt af fodring?

Bonusspørgsmål: Er der nogen, der eventuelt ved hvorfor mine rejer ikke gider at spise tørrede æbleblade, og hvordan skal de være før de vil spise dem?

jaco — 8. juni 2012, 19:48

Du kan læse en masse test med forskellige blade til rejer her: http://akvariedyr.dk/hvadkanrejerli.html

AnneH — 8. juni 2012, 22:12

Spændende læsning. Jeg har lige høstet en masse brændenældeblade, både mine amanoer og rcs elsker dem, og næste gang, jeg falder over nogle bambusbuske, kan de bare vente sig 😉

Jeg fodrer kun mine rcs 1-2 gange om ugen, resten af tiden guffer de løs af de alger, der danner sig i rejebaljen.

Bruger #813727 — 9. juni 2012, 08:15

okay, tak for svar. mine rejer er altså ikke glade for tørrede æbleblade. jeg har også prøvet med blomme, men vil de spise det? NEJ

sira666 — 9. juni 2012, 09:13

nogen der ved hvor længe bladende skal tørre og hva man ellers kan gøre ved dem? vil gerne tjekke om de blade kan hjælpe mine rejer til at begynde med at yngle udover det osmose anlæg jeg køber mig efter min fødselsdag 😀

AnneH — 11. juni 2012, 06:51

De skal bare tørre til de er tørre. Jeg overhælder som oftest tørre blade med lidt kogende vand (trækker evt 2 min.) før de smides i baljen. Delvist bløder det bladene op, og delvist bilder jeg mig ind, at man på den måde måske slipper for div. uønskede mikroorganismer.

AnneH — 11. juni 2012, 06:52

#4: så giv dem noget andet, fx brændenælder og bambus 😀

Bruger #813727 — 11. juni 2012, 07:31

Okay

Demodam — 11. juni 2012, 11:11

Jeg gad også godt høre hvor ofte og hvor meget folk fodrer i deres rejeakvarier?

Jeg har en lille bowle på 12 l, med 8 voksne RCS og en masse yngel (måske 20-30). For det meste får de omkring 4-5 små rejekugler 2-3 gange om ugen...
og så får de nogle gange lidt rester fra det store akvarie (cyclops, ærter, optøet reje, agurk o.lign.)

Egsgaard — 11. juni 2012, 21:35

Kirsebærblade og brændenælder!! Lidt kogende vand ud over så de blir helt slatne, og for at fjerne evt. ikke ønsket gæster i akv. Mine rejer elsker det:P

S.K.Fiskene — 21. juni 2012, 22:43

Jeg har lige testet brændenælder i dag...det var altså morsomt at se...der gik kun nogle få timer så var bladene helt røde af RCS 😛 og de er stadig igang jeg tog bare 2 blade udenfor kogte lidt vand og hældte det spilkogende vand over...der sad også et par bladlus den blev mine guppyer ret glade for 😀 jeg lodt det stå 2-3 min tog bladene op på en ske og hælte koldt vand på og så ned til mine RCS de er vilde med det...der står på siden man kan gøre det 1-2 gange om ugen og at bambus er endnu bedre og ligefrem øger formeringen.

Så tak for tippet gad godt hvis nogen havde linket til den anden tråd med filmen.

sira666 — 21. juni 2012, 23:04

utroligt... mine rejer vil slet ikke nærme sig kirsebær-bladende... *skeptisk* hvor finder man brændenælder? 😀

S.K.Fiskene — 21. juni 2012, 23:38

[citat]utroligt... mine rejer vil slet ikke nærme sig kirsebær-bladende... *skeptisk* hvor finder man brændenælder? 😀[/citat]


bor du i nærheden af holbæk kan du hente lige så mange kg du orker jeg vader i brændenælder 🙂 vi bor på landet med en kæmpe grund til. Med bla en stor sø der er omkranset af disse famøse brændnælder ellers er det bare en tur i skoven eller på landet. Eller i et villakvarter og find en upasset have og spørg pænt om du må fjerne lidt brændenælder 😀

AnneH — 22. juni 2012, 07:31

#12: på din profil står der, at du bor i Hundested. Så dit problem er MEGET tæt på at blive løst: Ullerup skov (og stensikkert mange andre steder) bugner af brændenælder, specielt hvis du kører ud til det nye shelter. Kør ad Torupvejen (fra den ende, der ligger tættest på Kikhavn). Når du er kommet forbi vandværket på venstre hånd, kommer der en mark på højre side. Når skoven starter igen, ligger der en lille parkeringsplads på højre side. Hold der, og så vader du allerede i brændenælder.
Ellers er der garanteret også en million ude omkring Sølager og i Magasinskoven. Måske også bag hallen?

God jagt og husk kraftige gummihandsker. Jeg brugte en bærepose til at have dem i og en saks til at styre og klippe med. Havde en tynd plastikpose på den hånd, jeg klippede med, men blev alligevel stukket noget. Nogle af de små pigge er virkelig kraftige. Hjemme skyllede jeg dem med rent vand i en balje, brugte en tang til at fiske dem op, og tørrede dem bredt ud på et bord med aviser.

sira666 — 22. juni 2012, 10:02

#14 tak jeg vil prøve at finde nogle også tror jeg jeg vil tage nogle gummi-handsker uden på de normale... min moster skaffer mig måske også en bambus busk 😛 så skal jeg se hvad de siger til det 😀

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.